Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Organisationer går sammen til kamp for folkeskolen

Folkeskolen er den vigtigste samfundsdannende institution, skriver en række skolefolk, som er bekymrede for, at flere og flere forældre vælger folkeskolen fra.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark har en af de bedste folkeskoler i verden. Men det er ikke givet, at vi også i fremtiden har en stærk folkeskole. Hvis det skal lykkes, skal en bred vifte aktører gøre en indsats.

Sådan lyder budskabet i en kronik i Politiken, som er skrevet af en bred vifte af aktører på folkeskoleområdet, der er gået sammen om kampagnen 'Folkeskolen. Vores. Hele livet'.

Kroniken er skrevet af Anna Mee Allerslev (KL), Anders Bondo Christensen (DLF), Elisa Bergmann (BUPL), Mette With Hagensen (Skole & Forældre), Jakob Bonde Nielsen (Danske Skoleelever), Jan Henriksen (Børne- og Kulturchefforeningen)og Claus Hjortdal (Skolelederforeningen).

»Politikerne skal sikre de nødvendige resurser. Kommunernes forvaltninger, chefer og ledelse skal finde løsninger. Pædagoger og lærere og skolens andre ansatte skal skabe de bedste rammer for, at eleverne udfolder sig. Forældre skal støtte deres børns læring og udvikling. Eleverne skal gå til sagen livs- og læringslystne,« skriver de.

»Det er i fællesskabet, eleverne lærer af hinanden og at samarbejde. Det er i dialogen, at viden bliver til indsigt og til handling. Samtidig skal der også være plads til den enkelte til at lære og til at kunne udfolde sig af forskellige veje.«

Skribenterne mener, at »folkeskolen er den vigtigste samfundsdannende institution«. Den bør derfor være »det naturlige førstevalg«, og »langt hovedparten af danske børn skal gå i folkeskole«.

»Det bekymrer os derfor, at andelen, der fravælger folkeskolen de senere år har været stigende,« skriver de.

Derfor har de sat folkeskolen på dagsordenen på årets folkemøde på Bornholm.

»Folkeskolens fremtid må ikke afgøres af nogle valg. Folkeskolens fremtid må ikke afgøres af tilfædigheder, fordi vi undlader at tage de nødvendige diskussioner.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden