Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jan Engel
Foto: Jan Engel
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærere: Ledelsen er kommet for langt væk

Lærerne vil have lederne med ind i klasselokalet. De efterspørger faglig sparring og en ledelse, som ved, hvad lærerne laver, konkluderer ny rapport. »Det er ikke fordi, vi ikke vil, men vi er pressede,« siger skoleledernes formand.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Lederen skal være tættere på os.«

Sådan siger en lærer i en ny undersøgelse om lærernes arbejdsliv.

Og den pågældende lærer er tilsyneladende ikke alene med det ønske. Mange lærere oplever, at ledelsen har fjernet sig fra deres hverdag, og at lederne ikke ved, hvad lærerne laver. De efterspørger, at ledelsen kommer med ind i klasseværelset.

Det er en af konklusionerne i en kvalitativ rapport, som Oxford Research har udarbejdet for Danmarks Lærerforening.

»Samtalen mellem skoleledelse og lærere er mangelfuld mange steder,« står der i rapporten, hvor det også vurderes, at relationen mellem lærere og skoleledelse er »under pres«.

»Det er en relativt stor gruppe lærere, der giver udtryk for, at den øverste ledelse ikke har meget forståelse for deres almindelige arbejde, og hvad de bruger deres tid på,« siger Nete Krogsgaard Niss, som er en af forfatterne til rapporten.

Lærerne oplever f.eks., at ledelsen ikke forstår, hvor meget tid de har brug for til forberedelse, eller hvorfor lærerne ikke kan håndtere 29 elever alene, forklarer hun.

JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

»Lærere er bestemt ikke ledelsesresistente,« siger Lærerforeningens formand, Anders Bondo.

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, genkender »i høj grad« billedet af, at ledelsen er for fjern.

»Lærere er bestemt ikke ledelsesresistente, som nogen har sagt. Tværtimod sætter vi stor pris på sparring, som kan gøre, at vi kan blive endnu dygtigere til at undervise.«

F.eks. kunne mange lærere godt ønske sig mere faglig sparring om inklusion, siger han:

»Det er i hvert fald et af de steder, jeg ofte hører lærere efterspørge en nærværende ledelse, som kommer med ind og får en kvalificeret samtale om, hvad der skal til for at kunne lykkes med at lave god undervisning. Både for inklusionsbørnene og resten af klassen.«

Ønsker også metodefrihed

Når ledelsen forsøger at være synlig, er den det ofte på en måde, som lærerne er utilfredse med, konkluderer rapporten. Lærerne oplever nemlig, at der holdes mange møder om drift.

Men samtidig med at lærerne udtrykker et klart ønske om nærvær og kendskab til, hvad de laver i klasselokalet, ønsker de også metodefrihed i undervisningen.

Ifølge Nete Krogsgaard Niss er de to ønsker ikke nødvendigvis modstridende. Hvis lederen viser forståelse for lærernes arbejde og går i dialog med dem, vil lærerne gerne have lederen med ind over undervisningen. Men hvis ledelsen dikterer noget på afstand, vil lærerne hellere bestemme selv, forklarer hun:

»Enten skal lederen være tæt på, eller også vil lærerne bestemme selv.«

Anders Bondo mener også, at de to ønsker er »to sider af samme sag«.

»Vi ønsker ikke at få trukket bestemte koncepter ned over hovedet. Vi vil gerne lave undervisning, der er tilpasset den konkrete elevgruppe,« siger han.

Strategisk ledelse

Ønsket om en nærværende ledelse er ikke ny. I 2002 blev der foretaget en tilsvarende undersøgelse, hvor konklusionerne overordnet set var de samme.

Men spørger man lærerne selv, har deres oplevelse af, at ledelsen er fjern ifølge rapporten »tæt sammenhæng til folkeskolereformen«.

Det billede bekræfter Anders Bondo, som mener, at lederne bruger meget mere tid på administration efter reformen.

Men forbindelsen til reformen står for lærernes egen regning, understreger Nete Krogsgaard Niss.

»Vi har ikke belæg for at sige, om det er større strukturændringer, der er skyld i lærernes oplevelse af, at ledelsen er fjern. Men det er den årsag, lærerne selv peger på,« siger hun.

CECILE SMETANA
Foto: CECILE SMETANA

Ifølge Claus Hjortdal, som er formand i Skolelederforeningen, er det svært for lederne at få tid til at komme med ind i klasselokalet.

Spørger man skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er reformen ikke synderen.

»Det er forkert at give den skyld for alting. Det har ikke noget med reformen at gøre. Det har med økonomi at gøre. Man tror, at man kan lave bedre skole for færre midler.«

Han peger på, at antallet af skoleledere de senere år er blevet reduceret med 15 procent, og at man mange steder laver større skoler med flere elever.

»Der er simpelthen blevet færre ledere, og det kan godt mærkes. Oven i det er der en inklusionsdagsorden, som vi ikke fået mere ledelsespower til at kunne håndtere. Det giver os ikke mere tid til at kunne komme ud i klasserne,« siger han.

Han peger også på, at ledelsen højere grad end tidligere bliver »trukket ud til forvaltningerne« for at lave strategisk udvikling. Nogle kommuner har tilmed krav om, at skolelederen skal arbejde på forvaltningen én dag om ugen.

»Det er endnu en ting, der trækker os væk fra det, vi gerne ville. Det er ikke fordi, vi ikke vil, men vi er pressede.«

Hvad kan I selv gøre for at komme tættere på lærernes arbejde?

»Vi kan lede op ad og sige til politikerne, at de bliver nødt til at løsne lidt på nogle af de rammer, de stiller for os, så vi også får tid til at arbejde indad.«

Han peger på, at nogle kommuner har en »lang række« krav til indsatsområder.

»Hvis man forlanger opfølgning på dem hele tiden, tager det meget tid. Vi trænger til, at der er nogle kommuner, der går forrest og ser på, hvad der giver mening, og hvordan vi kan tilgodese det, der i virkeligheden er det vigtigste, nemlig at børnene bliver bedre fagligt, og at vi får brudt den negative social arv.«

Udvalg: Lærerne skal ikke være privatpraktiserende

For nylig offentliggjorde et udvalg under KL og regeringen sine anbefalinger til, hvordan man kan forbedre skoleledernes grunduddannelse.

Udvalget har netop haft fokus på ledelse tæt på lærerne. Det fortæller udvalgets formand, Jan Olsen, som også er tidligere direktør i KL.

»Ledelsen skal i symbolsk forstand med ind over dørtærsklen til klasselokalet,« siger Jan Olsen og understreger, at det på store skoler er en fælles ledelsesopgave, som skolelederen ikke kan overkomme alene.

Han mener, at skolelederuddannelsen fremover bør have mere fokus på ledernes evne til at udvikle en faglig dialog med og mellem lærerne.

»Målet er, at den enkelte lærer føler sig som del af et fagligt forpligtende fællesskab, hvor man sammen identificerer de indsatser, som virker,« siger Jan Olsen.

Han ser gerne en bevægelse væk fra »privatpraktiserende pædagogik«, og at der i stedet bliver udviklet en evalueringskultur, hvor dialogen om, hvad der foregår i klasselokalet, bliver mere fælles.

»De kompetencer, der knyttet sig til det, må man lægge større vægt på i det kommende uddannelsessystem,« siger Jan Olsen.

Med det mener han ikke, at skolelederen skal være »den ypperste ekspert«:

»Der vil for det meste være medarbejdere, der ved mere om inklusion eller mekanismer i børns læring end skolelederen. Skolelederen skal ikke nødvendigvis have den mest dybdegående faglige viden. Skolelederen skal derimod gennem sin personaleledelse udvikle en kultur, hvor man har et fælles fagligt miljø,« siger Jan Olsen og anerkender, at der er behov for at skabe mere tid til faglig ledelse tæt på kerneopgaven.

»Det vil i mange kommuner være fornuftigt at reducere de administrative opgaver til f.eks. administration af løn, økonomi og bygninger, som fylder en del hos mange skoleledere.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden