Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fælles skoleledelse: Hvad er op og ned?

Flere kommuner lægger skoler sammen i fælles distrikter med fælles ledelse. Men sparer kommunerne overhovedet penge på fælles ledelse, og hvad betyder de store enheder for elevernes læring? Politiken Skoleliv har spurgt to eksperter.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lad os starte med det, vi ved.  Vi ved, at ca. 26 kommuner har en form for fælles ledelse. Og vi ved, at tendensen ser ud til at fortsætte. F.eks. bliver fem af Holstebros folkeskoler efter sommerferien reduceret til tre matrikler med fælles ledelse.

Men hvilke konsekvenser har de store enheder for elevernes faglighed, og giver det overhovedet luft i kommunekasserne at reducere antallet af skoleledere?

I november sidste år udgav KORA den første analyse af de økonomiske konsekvenser af fælles ledelse. Her har man spurgt kommunerne, om de selv oplever, at de har sparet penge på fælles ledelse.

Rapporten konkluderer, at kommunerne oplever, at der typisk kun er små besparelser at hente, og at besparelserne sjældent er så store, som de havde regnet med. Det forklarer Niels Ejersbo, som er seniorforsker hos KORA og en af forfatterne bag rapporten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv os gratis i 14 dage

Få adgang til Politiken Skoleliv med et gratis prøveabonnement

Ja tak

Forsiden