Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoleledelse er som et balancebræt, mener Birgit Lise Andersen, skoleleder og medlem af regeringens Ledelseskommission. Arkivfoto: Thomas Borgerg

Skoleledelse er som et balancebræt, mener Birgit Lise Andersen, skoleleder og medlem af regeringens Ledelseskommission. Arkivfoto: Thomas Borgerg

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleleder i Ledelseskommissionen: Det er et mål i sig selv at få ledelse på dagsordenen

Regeringens ledelseskommission har gjort det »legitimt at diskutere ledelse som en disciplin«, mener Birgit Lise Andersen, skoleleder og medlem af kommissionen. Selv sammenligner hun skoleledelse med at tæmme et balancebræt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Strandgårdskolen i Ishøj lægger lærere og pædagoger selv elevernes skemaer. Noget utraditionelt er det op til dem selv at bestemme, hvornår der skal placeres ti minutters begynder-engelsk eller afsættes ekstra tid til at tage ud og besøge et vandhul.

Men tag ikke fejl, hele processen er nøje styret af skoleleder Birgit Lise Andersen. Hvert år udstikker hun og resten af ledelsen mål og en retning for det næste skoleår, som medarbejderne kan nørkle skemaet ud fra.

Næste år er fokus f.eks. på at mindske elevfraværet, fordi det er »tydeligt«, at elevernes fravær fra skolen har betydning for deres læring og trivsel.

»For mig selv handler det om tillid, men ikke blind tillid. Der er nogle ting, som lærere og pædagoger er bedst til at løse. Ting, som jeg ikke kan løse på afstand. Og hos os er det også at lave skemaet,« siger Birgit Lise Andersen.

Efterfølgende er det hendes opgave at følge op på, om børnene trives og lærer noget.

Da Birgit Lise Andersen kom til som leder i 2004, var Strandgårdskolen næsten så ringe som sit rygte. Lukningstruet og de faglige resultater for nedadgående.

»Få vendt udviklingen eller luk lortet,« var beskeden om skolen, der ligger i et skoledistrikt med næsten udelukkende tosprogede familier.

Siden har Birgit Lise Andersen bl.a. indført fleksibel skemalægning og nedlagt sit eget kontor. I stedet er der et fælles kontor for ledelsesteamet, og skolen er blevet fremhævet som en af de primære inspirationskilder til skolereformen.

I 2014 blev Birgit Lise Andersen nomineret til Årets Leder for sit arbejde med skolen.

Nu skal hun som med medlem af regeringens Ledelseskommission være med til at udvikle ledelsen af verdens største offentlige sektor.

Behov for fokus på ledelse
Målet med Ledelseskommissionen, der blev nedsat i marts i år, er – ifølge kommissoriet – at skabe plads til bedre ledelse af den offentlige sektor. Der skal være rum til faglighed og fokus på kerneopgaven – netop det sidste kender Birgit Lise Andersen til.

»Jeg kan bidrage med erfaring fra ledelse af en kerneopgave, som skolen jo er. Vi er bredt sammensat som kommission, og jeg er en, der repræsenterer driftsledelse,« siger hun.

Kommissionen består af ni medlemmer og en formand, og langt de fleste er tidligere eller nuværende ansatte i den offentlige sektor, således også Birgit Lise Andersen.

Som skoleleder er hun tæt på borgerne, ville de sige i kommissionen. Tæt på eleverne, ville hun sige. Sammen med resten af kommissionen er hun for tiden ude at debattere ledelse, og det skal til nytår munde ud i en række anbefalinger til at styrke kvaliteten af offentlig ledelse.

»På skoleområdet er det først og fremmest at få en endnu bedre folkeskole. Jeg synes, at vi allerede har en god folkeskole, der er i god udvikling, men målet er, at børn i folkeskolen skal lære endnu mere. Og generelt er det, at vi får en endnu bedre offentlig sektor,« siger Birgit Lise Andersen.

Især på de sociale medier, men også i medierne i det hele taget er ledelse kommet på dagsordenen, og det, tror jeg, er sundt

Reformer af den offentlige sektor er imidlertid forsøgt mange gange. Det første moderniseringsprogram blev lanceret af Schlüter-regeringen i 1983, og siden da har samtlige regeringer i større eller mindre grad talt om afbureaukratisering – f.eks. Anders Fogh Rasmussens (V) kvalitetsreform, der med 180 forslag blev lanceret som »århundredes velfærdsmodel«, eller Margrethe Vestagers (R) tillidsreform, der aldrig rigtig blev til noget.

Hvad får så Ledelseskommissionen til at tro, at den kan gøre en forskel?

»Man kan jo ikke stoppe med at udvikle den offentlige sektor. Samfundet udvikler sig, og den offentlige sektor skal følge med. Man vil være nødt til at sætte fokus på det løbende, og Ledelseskommissionen er en god anledning til at få sat fokus på ledelse i den offentlige sektor. Fordi ledelse er noget af det, der kan være med til at drive kerneydelsen i den offentlige sektor fremad,« siger Birgit Lise Andersen og peger især på skoleledelse.

For i forlængelse af »alle de turbulente år, folkeskolen har haft«, er der her brug for at have fokus på ledelsesopgaven, mener hun.

»Vi skal anerkende, hvor stor en betydning ledelse har for lærere og pædagogers arbejdsvilkår - og dermed børnenes læring.«

Et mål i sig selv
Ifølge Birgit Lise Andersen er et vigtigt aspekt ved kommissionen – om ikke det vigtigste – at få ledelse på dagsordenen.

»Lige nu er der fokus på alt mulig i forlængelse af reformen; den åbne skole, mere bevægelse i skolen, lærer-pædagog-samarbejdet, og det er også fint. Men nu er kommissionen så en anledning til, at der også kommer fokus på ledelse.«

Var det et mål i sig selv med kommissionen?

»Det er min mening, og det kan jeg også se ske. Jeg har aldrig tidligere oplevet, at der bredt set var så stor en opmærksomhed på ledelse, som der er nu.«

Fordi kommissionen nu er nedsat, bliver ledelse diskuteret steder, hvor det ikke plejer, påpeger Birgit Lise Andersen.

»Især på de sociale medier, men også i medierne i det hele taget er ledelse kommet på dagsordenen, og det, tror jeg, er sundt. Den dialog eller diskussion, man får, er med til at kvalificere ledelse og gøre os skarpere på, hvad der skal til for at udvikle den offentlige sektor til gavn for borgerne.«

Men er det nok at diskutere ledelse?

»Nej, men dét, at man diskuterer det, er med til at skærpe lederes fokus på egen praksis og videreudvikle egen praksis. Og så vil vi selvfølgelig afslutte med at komme med nogle anbefalinger med afsæt i alle de undersøgelser og al den debat, der er. De anbefalinger bliver ikke opskrifter eller en lov, men noget, der er med til at sætte bevægelser i gang.«

I skal være færdige til årsskiftet. Er ni måneder lang nok tid til så omfattende en opgave?

»Jeg tænker ikke, at man nogensinde bliver færdig med at udvikle den offentlige sektor. F.eks. arbejdet med skoleudvikling er et langt sejt træk, og det bliver man aldrig færdig med. Når man har fokus på noget, glider noget andet i baggrunden. Men ni måneder er lang tid i forhold til at sætte en debat i gang. Og så kan det være på længere sigt, at man skal sætte noget andet i gang.«

Hvad kan debatten hjælpe til?

»Jeg tror, at det gør det legitimt at snakke ledelse som en disciplin, der ikke kommer af sig selv, men som man skal uddannes i.«

Balancebrættet
Når det gælder fremtidens uddannelse af skoleledere, er en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet kommet med en række anbefalinger, og bl.a. dem er kommissionen ved at se på.

Men uanset hvad det konkret munder ud i, er der brug for videreuddannelse og praksisudvikling, mener Birgit Lise Andersen, fordi en skoleleders opgaver er så »mangfoldige«.

Hver dag på Strandgårdskolen i Ishøj begiver hun sig ud i en balanceøvelse af de mere avancerede. For hendes oplevelse er, at der kommer »modsatrettede krav« udefra, som kan virke forvirrende.

»Vi skal have eleverne til at trives, men samtidig bliver vi målt og vejet på alle mulige måder som skoler. Som skoleleder skal du derfor kunne prioritere opgaverne for lærere og pædagoger og sørge for, at de udelukkende har fokus på læringsopgaven og elevernes trivsel.«

Hvad er du mest? Administrator? Inspirator? Motivator?

»Som øverste leder handler om at kunne det hele. Du skal kunne balancere. Jeg ser for mig et balancebræt.«

Som du står på konstant?

»Ja, jeg prøver at holde balancen hele tiden.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden