0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gorm Branderup
Foto: Gorm Branderup

Alma Schack Andersen har ikke tidligere været i en situation med stor mediebevågenhed. Hun kom blandt andte galt afsted, da hun erklærede, at hun havde sympati med offeret såvel som de fire gerningsmænd.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleleder fra Ry-sagen: »Jeg var totalt uforberedt på omverdenens reaktioner«

Mølleskolens leder ser tilbage på et forløb, hvor hun både blev klandret for at være racist og for ikke at have gjort sit arbejde ordentligt. »Når dårlige overskrifter smasker én i hovedet, tænker man: Har jeg misforstået alt, eller har vi stadig den skole, vi havde for en uge siden?« siger hun.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var med en følelse af at være klædt på til opgaven, at 61-årige Alma Schack Andersen d. 1. februar i år blev konstitueret skoleleder på Mølleskolen i Ry. Hun har nemlig været viceskoleleder på skolen siden 1999.

Men på sin femte arbejdsdag som øverste chef på skolen mødte Alma Schack Andersen ind til en besked, som i den grad har sat sit præg på tiden som konstitueret skoleleder.

En elev fra 9. klasse var aftenen forinden, d. 6. februar, blevet angrebet med brændende benzin ved idrætshallerne i Ry. Det var fire andre drenge fra Mølleskolens 9. årgang, der havde kastet benzinbomben.

Sagen fik politikere og presse til at rette blikket mod den østjyske by med ca. 6.000 indbyggere.

Men hvordan så forløbet ud fra Alma Schack Andersens bord? Og hvordan ser hun på det hele nu, hvor der er gået fire måneder? Det er jeg taget til Ry for at spørge hende om.

Jeg møder Alma Schack Andersen på det kontor, hvor skolens SSP-arbejder d. 7. februar om morgenen overbragte hende nyheden om, hvad der var sket aftenen forinden ved Ry Hallerne. SSP-arbejderen havde ikke kontaktet hende, da han kom hjem ved midnatstid.

»Han ville ikke ødelægge min nattesøvn. Det har jeg sagt tak for, for der blev virkelig brug for min kræfter de efterfølgende dage,« siger Alma Schack Andersen.

RIORDAN BOLL IVAN
Foto: RIORDAN BOLL IVAN

Ifølge Alma Schack Andersen, gik der ikke lang tid, før Mølleskolens børn fik en almindelig skolehverdag tilbage. Men blandt de voksne i lokalområdet fylder konflikten stadig, siger hun.

Da hun først hørte om sagen, forstod hun ikke omfanget af den.

»Jeg var totalt uforberedt på omverdenens reaktioner. Jeg tænkte bare på, hvordan vi håndterede det på skolen. Jeg troede, det var ligesom en hvilken som helst anden ulykke, ligesom hvis en er kommet til skade på legepladsen,« siger hun.

Hvad fik du at vide af SSP-medarbejderen om morgenen?

»At der er nogen, der har kastet benzin på en. Ikke noget i detaljer overhovedet.«

»Meget voldsomt«

Allerede om morgenen begyndte flere medier at skrive om sagen.

Alma Schack Andersen og ledelsen besluttede sig for at fokusere på at informere de lærere, der skulle undervise de elever, som er søskende til nogle af de drenge, som var varetægtsfængslede.

»Det ville være så trist, hvis en lille pige fik at vide på en forkert måde, at hendes bror var sat i fængsel. Det skulle vi først og fremmest have styr på,« forklarer hun.

Dernæst sendte hun en besked ud til skolens lærere, som blev indkaldt til et møde i den første pause klokken 9.40.

I løbet af dagen begyndte flere medier også at troppe op på skolen.

Jeg fandt ud af, at jeg var blevet en del af noget, som reagerede anderledes, end jeg var vant til

»Det var meget voldsomt. Folk har stået og hamret på min dør, og jeg har troet, at det var nogle andre, og så stod Ekstra Bladet her.«

Samtidig fik skolen forstærkning fra Skanderborg Kommune. Blandt andet kom kommunens fagchef, direktøren for på børne- og ungeområdet samt chefen for PPR, ligesom en kommunikationsrådgiver bl.a. hjalp Alma Schack Andersen med at skrive en meddelelse til forældrene, som hun sendte ved middagstid, efter hun havde fået officiel information fra politiet.

Alma Schack Andersen er blevet kritiseret for, at hun ikke informerede fra morgenstunden. Hun begrunder det med, at hun på det tidspunkt kun kendte til sagen på rygtebasis.

NORDE ERNST VAN
Foto: NORDE ERNST VAN

Det, der skete ved Ry Hallerne den 6. februar, er ifølge Alma Schack Andersen gået ud over tilliden til skolen.

Hun mener også, det ville have været for dramatisk at informere lærerne fra morgenstunden.

»Der er immervæk 1.000 børn, og det ville have været vanvittigt at lade dem være alene, fordi vi skulle informere om noget, som vi på det tidspunkt kun kendte på rygtebasis. Det gør noget ved børn, hvis man kommer og henter deres lærer midt i timen,« siger Alma Schack Andersen, som ville gøre det samme i dag.

»Jeg synes stadig, vi gjorde det eneste rigtige. Vi skulle have fat i de søskende, og bagefter skulle personalet klædes på til at beskytte de unge,« siger hun understreger, at eleverne og de ca. 125 ansatte er på forskellige lokaliteter.

»Man knipser ikke bare med fingrene og siger: ’Nu skal I høre her.’«

Mundkurv

I beskeden til forældrene opfordrede Alma Schack Andersen til at være påpasselige med at udtale sig til pressen, fordi »man ved at udtale sig til pressen risikerer at komme i en situation, hvor man misfortolkes«.

Samtidig besluttede ledelsen, at eleverne ikke måtte give interviews på skolen. Alma Schack Andersen oplevede, at det blev udlagt som, at lærerne og eleverne fik mundkurv på. I beskeden udtrykte hun også »den dybeste medfølelse med alle implicerede. Særligt ofret, men også de 4 drenge, deres søskende og forældre«.

Reaktionerne på den formulering beskriver Alma Schack Andersen som et »wake up call«.

»Medierne kastede sig over det og tillagde mig alle mulige grimme motiver. Jeg fik rigtig mange virkelig væmmelige reaktioner, hvor jeg blev beskyldt for at være racist (offeret har afghansk baggrund, red.). Det var virkelig der, jeg fandt ud af, at jeg var blevet en del af noget, som reagerede anderledes, end jeg var vant til,« siger hun.

Særligt kritikken fra »dem, der sidder langt væk og mener noget om noget på baggrund af fire overskrifter«, påvirkede hende.

»Det var folk, hvis mening jeg normalt tillægger stor betydning,« forklarer hun.

Alma Schack Andersen husker især, at forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen i Politiken blev citeret for at have skrevet, at det løb hende »koldt ned ad ryggen, når en viceskoleinspektør, der har med børn at gøre hver eneste dag, beskriver et overfald, der let kunne have betydet døden for offeret, som 'en konflikt, der løber nogen af hænde', og først og fremmest tænker på 'hvordan vi får etableret et godt forhold igen, alle involverede imellem'«.

Alma Schack Andersen læste det som »en meget personlig kommentar«.

»Det slog mig rigtig hårdt. Jeg blev ked af det og følte mig misforstået.«

Massiv mediebevågenhed

I de næste dage eksploderede sagen i medierne. For Alma Schack Andersen, som ikke tidligere har stået i en konflikt med massiv mediebevågenhed, blev det en særpræget oplevelse.

Nogle er af den holdning, at børn, der stikker ud, ikke hører hjemme på Mølleskolen, at vi kun har de pæne velfriserede børn

Hun besluttede sammen med sin mand, at ingen måtte tage deres fastnettelefon derhjemme, hvis de ikke kunne se, hvem der ringede. Det lærte de ifølge Alma Schack Andersen efter en morgen, hvor et ukendt nummer ringede ved 6.30-tiden.

»Jeg sagde, at jeg ikke ønskede at blive båndet til en udsendelse, men svarede på det, jeg blev spurgt om. Da jeg kom i skole, fik jeg at vide, at jeg havde været i radioen, selvom jeg havde sagt, at jeg ikke ville.«

Også nogle af skolens forældre udtalte sig kritisk i medierne. Nogle af dem ønskede et stormøde. Men det var ifølge Alma Schack ikke vejen frem.

»Der var en fløj af forældrene, der havde én mening, og én, der havde en anden. Mit skrækscenarie var, at forældrene fik sagt ting til hinanden, som ikke er gode at sige. Jeg var bange for, at det ville trække spor mange år frem i tiden i forhold til samarbejdet forældrene imellem.  Det der ukontrollable, hvor der sidder 200 mennesker, var jeg nervøs for.«

I stedet har forældrene kunnet bede om et møde på klassebasis eller i mindre grupper.

Ifølge Alma Schack Andersen er det »nogle ganske få forældre, der er meget vedholdende i deres kritik«. Hun fokuserer på, at der ikke er flere forældre, der har udtalt sig kritisk til medierne.

»Jeg ved, at flere synes, vi skulle have valgt andre løsninger, men de er klar over, at hvis skolen skal køre videre, så skal vi bruge kræfterne på undervisningen og børnene og ikke på at kaste smuds på hinanden i medierne,« siger Alma Schack Andersen og tilføjer, at der også var »rigtig mange forældre«, som bakkede skolen op.

»Når dårlige overskrifter og misfortolkninger smasker én i hovedet, tænker man: Har jeg misforstået alt, eller har vi stadig den skole, vi havde for en uge siden? De positive henvendelse, gjorde, at jeg tænke ’vi knokler videre’.«

Voksenkonflikt

Ifølge Alma Schack Andersen kom den almindelige skolehverdag hurtigt tilbage, og sagen fylder i dag mere blandt forældrene end børnene.

»Selvfølgelig var børnene kede af at blive beskrevet som bøller og bandemedlemmer. Men der gik ikke lang tid, før skolen internt var den skole, vi kendte. Den voksenkonflikt, vi står med nu, handler om forskellige syn på at drive skole. Og det er blevet luftet i fuld offentlighed,« siger hun med henvisning til at enkelte forældre har udtalt, at offeret skulle have været smidt ud af skolen, fordi der længe havde været problemer med ham.

»Nogle er af den holdning, at børn, der stikker ud, ikke hører hjemme på Mølleskolen. At vi kun har de pæne velfriserede børn,« siger Alma Schack Andersen og tilføjer, at hun har et »mere nuanceret syn« på inklusionsopgaven.

»Det er ikke så simpelt, at hvis der er en, der træder forkert tre gange, så skal han smides ud. Ikke i min optik,« siger hun.

Men kan du ikke forstå, at man er nødt til at stille kritiske spørgsmål, når der sker et så alvorligt overfald?

»Jo sagtens, og jeg kan godt forstå, der er forskellige syn på inklusion, og at det er voldsomt krænkende at opleve, at nogle børn bryder fællesskabets regler gang på gang,« siger hun og tilføjer, at ledelsen hele tiden har truffet sine beslutninger i et fagligt fællesskab.

»Men der er ikke nogen simpel facitliste i situationer som denne.«

Hun anerkender, at det konkrete overfald nok ikke var sket, hvis man havde ekskluderet. Men hun mener samtidig, at eksklusion er for nemt et argument.

»Ingen ved, hvilken konsekvens eksklusion ville have fået. Der kunne være sket noget meget værre,« siger Alma Schack Andersen og påpeger, at det sjældent gør noget godt for den enkelte elev at blive flyttet fra skole til skole, og at man ofte blot flytter problemerne til naboskolen, når man ekskluderer.

»Det havde været ti gange nemmere for os bare at give op. Men vi har forsøgt at gøre det mest ordentlige.«

Hun understreger samtidig, at det er en landspolitisk beslutning at satse på inklusion.

»Så jeg kan ikke alene stå på mål for, at vi ikke bare smider børn ud.«

Én ting er eksklusion af offeret, men er der ikke noget i kunne have gjort i forhold til de fire drenge, som kastede benzinbomben?

»Det spørgsmål er baseret på en forestilling om, at de gennem længere tid havde været i konflikt med offeret. Men dagen før havde det have været nogle andre, offeret havde været i konflikt med. Derfor er det svært at sige, at vi kunne have undgået det, hvis vi bare havde gjort sådan og sådan.«

Men kan du ikke forstå, at det kan virke mærkeligt, at det, man kunne have gjort, var at fjerne offeret og ikke dem, som kastede benzinbomben?

»Jo, det kan jeg sagtens forstå, og der er da nogen, der har svigtet dem. Ellers havde de ikke gjort det. Det er symptom på en usund indstilling til, hvordan man løser konflikter.«

Forældresammenhold

Alma Schack Andersen vil fremover sætte fokus på at styrke fællesskabet på skolen. Både i form af en revitalisering af antimobningsstrategien, men også ved at sætte fokus på forældresammenholdet.

På Mølleskolen bliver eleverne blandet med elever fra tre omegnsskoler, når de kommer i syvende klasse. Det giver ifølge Alma Schack Andersen forældresammenholdet svære kår.

»Når forældrene ikke kender hinanden, kan de ikke fordomsfrit drøfte udfordringer. I en situation som denne er det fatalt, at man ikke kan ringe og sige, at man har en mistanke om, at nogle er på vej ud af et vildspor. Derfor vil vi styrke forældresamarbejdet.«

Hvordan vil I konkret gøre det?

»Vi skal være bedre til at tale om betydningen af det, og vi skal lave rammer, så det bliver nemmere for forældrene,« siger hun og tilføjer, at andre aktører også skal bidrage, eksempelvis skolebestyrelsen, Natteravnene og SSP.

Mistillid

I det hele taget mener Alma Schack Andersen, at man bør se mere bredt på ansvaret for overfaldet.

»Det kunne jo også være, at der var andre, der kunne gøre noget. Det her bliver hele tiden omtalt som Mølleskolesagen. I virkeligheden var der en sag, der skete et andet sted og efter skoletid,« siger hun og anerkender samtidig, at adfærden om eftermiddagen og aftenen »selvfølgelig« har noget at gøre med skolen.

»Men vi kan ikke tage ansvaret for samtlige unge menneskers fritidsliv. Der er andre aktører, der skal på banen,« siger hun.

Hun ærgrer sig over den mistillid, sagen har skabt.

»Selve skolen, lærerne, værdierne – alt – er det samme, men det, der skete ved Ry Hallerne, gør pludselig, at nogen spørger, om de kan have tillid til os. Det var en enkeltstående hændelse, som ikke engang skete på vores skole, og som jeg efter bedste overbevisning kan sige ikke skete som følge af en eskalerende konflikt mellem de implicerede.«

Hun påpeger, at eleverne havde arbejdet sammen om formiddagen, og at nogle af dem havde planlagt projektopgave sammen.

»Det kom som et lyn fra en klar himmel. Der er bare sket noget, der ikke måtte ske, og det har haft en afgørende betydning for, hvordan omverdenen ser på os,« siger Alma Schack Andersen.

Inden overfaldet havde skolen slået stillingen som skoleleder op. Men som konsekvens af sagen og dens efterspil overvejede kommunens fagsekretariat at trække stillingsopslaget tilbage. Skolen og sekretariatet var bekymrede for, at mediedækningen ville påvirke ansøgerfeltet.

»Men til vores store glæde var der mange velkvalificerede ansøgere, som godt vidste, at skolen episoden til trods grundlæggende er den samme.«

Hun ville gerne kunne fortælle den nye skoleleder, som begyndte 1. juni, at sagen er ved at være slut. Men den har fyldt hver dag lige siden, og der er ifølge Alma Schack Andersen ikke udsigt til, at det bliver anderledes foreløbigt. For tiden arbejder hun på at indsamle dokumentation til den redegørelse, ombudsmanden har bebudet.

»Der er hele tiden noget, der koger. Vi bliver konstant overhalet indenom af nye spørgsmål og redegørelser,« siger Alma Schack Andersen.

Hun føler derfor ikke, at hun og skolen har haft tid til at fordøje sagen.

»Vi har ikke på noget tidspunkt haft fred til at se det fra et helikopterperspektiv. Du skal tage og komme igen om et halvt år.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden