Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Førskoleeleverne på Vestbyen Friskole træner finmotorikken i skolens midlertidige lokaler i et lokalt idrætscenter. Foto: Martin Stærmose
Foto: Martin Stærmose

Førskoleeleverne på Vestbyen Friskole træner finmotorikken i skolens midlertidige lokaler i et lokalt idrætscenter. Foto: Martin Stærmose

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Friskole åbner i protest mod skolesammen-lægning: »Vi kalder det koncernskoler«

Efter sommerferien bliver fem af Holstebros folkeskoler til tre matrikler med fælles ledelse. Kommunen tænker kun på økonomi, lyder det fra byens nye friskole, som åbner i protest. Kommunen afviser, at sammenlægningen er en spareøvelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Martin Stærmose kigger ud over det, som for de fleste andre blot vil være en tilfældig parkeringsplads foran et idrætscenter i udkanten af Holstebro. I det ene hjørne af parkeringspladsen har en gruppe unge fyre parkeret deres biler. De sidder med benene svunget ud af bildørene og ryger cigaretter og hører musik. Ellers er der helt øde på parkeringspladsen.

Men efter sommerferien bliver det anderledes. Holstebros nye friskole, Vestbyen Friskole, som Martin Stærmose for nylig blev skoleleder for, rykker nemlig ind på halvdelen af parkeringspladsen, hvor otte midlertidige pavilloner og en midlertidig legeplads skal danne ramme om det første skoleår.

Martin Stærmose peger på nogle høje træer, som står for enden af parkeringspladsen. Han kalder det »skoven«.

»Jeg ved godt, det kun er et læbælte, men man må se muligheder,« siger han.

På den mark, som ligger bag læbæltet, skal skolens permanente bygninger bygges. Planen er, at den første bygning skal tages i brug i august 2018.

Inde i et af idrætscentrets mødelokaler, som Martin Stærmose har lånt, indtil parkeringspladsen bliver omdannet til midlertidig skole, folder han de foreløbige skitser til den permanente skolebygning ud.

Ved siden af den firkant, som forestiller den kommende skolebygning, tegner han med stiplede linjer fire yderligere firkanter, som skal forestille de tilbygninger, som skal komme med tiden.

Blandt andet leger han med ideen om også at bygge en privat vuggestue og børnehave, forklarer han, mens han hurtigt spiser den klapsammenmad, han ikke fik spist til frokost.

»Søjletænkning«

Martin Stærmose har svært ved at skjule sin begejstring for det nye friskoleprojekt. Men den 48-årige skoleleder har ikke altid været friskolemand.

Indtil 1. maj i år var han skoleleder på Vestbyens lokale folkeskole, Ellebækskolen.

Efter sommerferien lukker Ellebækskolen som led i en større plan, hvor byens fem folkeskoler lægges sammen til tre større skoler under ét fælles skoledistrikt med 2.600 børn og fælles ledelse.

Martin Stærmose kalder de nye sammenlagte skoler for »koncernskoler«.

»Der er en koncernleder, som svæver rundt lige under skyerne. Men jeg er usikker på, om man kan have en fornemmelse af, hvad der rører sig helt nede i børnehøjde.«

Martin Stærmose skulle have været afdelingsleder i overbygningen på den nye sammenlagte skole. Men han er skeptisk over for den slags »søjletænkning«, som han kalder det. Han vil gerne følge børnene hele vejen op igennem deres skoletid.

Kommunen kigger kun på, hvordan man kan spare penge og få børn igennem skolegangen billigst muligt

Han frygter, at sammenlægningerne kan komme til at koste skolerne dyrt, fordi lærere og afdelingsledere mister incitamentet for at kere sig om jobbet.

»Det kan godt være, at det skulle generere et økonomisk råderum at lave store enheder med høje klassekvotienter. Jeg kan bare ikke se det udfolde sig i hverdagen. For jeg kan pludselig ikke se meningen i det, jeg laver, når jeg er rigtig langt væk fra beslutningstagerne. Mit svar er bare: Lad være med at lave enhederne så store.«

Skolebestyrelse gik af

En af kommunens bevæggrunde for skolesammenlægningen er ifølge Torben Gudiksen (R), som er viceborgmester i Holstebro Kommune og formand for Udvalget for Børn og Unge, at børnetallet har været faldende i Holstebro de seneste år, hvilket gør skolerne dyre i drift. Han henviser til, at en af byens tresporede skoler sidste år kun havde indskrevet en enkelt 0.-klasse.

Et andet motiv for at samle de tre tilbageværende matrikler i ét distrikt er at gøre det muligt at fordele byens tosprogede elever, som i dag er forholdsvis koncentreret på to af byskolerne, hvor enkelte klasser har haft op til 80 procent tosprogede elever.

Kommunen har ikke haft mulighed for at sprede de tosprogede elever, fordi forældre har krav på, at få deres børn i skole i det distrikt, de tilhører.

Der starter ca. 145 børn på Vestbyen Friskole efter sommerferien.
Foto: Martin Stærmose

Der starter ca. 145 børn på Vestbyen Friskole efter sommerferien.

Men ved at pulje matriklerne i ét distrikt bliver det muligt at efterleve kommunens politiske målsætning om, at der skal være mellem 5 og 18 procent tosprogede i alle klasser.

På Ellebækskolen, som er en af de skoler i byen, som har haft færrest tosprogede, var man ifølge Martin Stærmose indstillet på at tage sin del af ansvaret, men ikke i den form, som kommunen lagde op til.

Men et enigt byråd besluttede at lukke Ellebækskolen og flytte eleverne derfra til Nørreboulevardskolen.

I januar sidste gik hele Ellebækskolens skolebestyrelse af i protest mod kommunens planer og processen op til. Ifølge Martin Stærmose var skolen blevet udsat for »et skindemokrati«, og han har »fuld forståelse« for skolebestyrelsens beslutning.

»Hvis man inviterer til en snak, så skal man ikke tage beslutningen hen over hovedet på borgerne. Hvorfor skulle man lukke den bedst fungerende skole inden for ringvejen?« spørger han.

Fællesskab

Efter et år uden skolebestyrelse gjorde Martin Stærmoses kone ham opmærksom på, at den nye friskole søgte en leder. Først afviste han ideen, da han, som han selv siger, »har et hjerte, der banker for folkeskolen«.

»Folkeskolen er en fantastisk institution. Man er bare nødt til at give den de rammer, den har brug. Der, hvor jeg var, havde jeg svært ved at se, at det kunne lykkes,« siger Martin Stærmose.

Da han læste friskolens stillingsopslag, tænkte han, at det var sådan, han gerne ville drive skole. Skolen ville lægge vægt på samarbejde med forældrene og lærerne og på at være en overskuelig enhed med maksimalt to spor og 21 elever i klasserne.

Og netop den nære kontakt sætter Martin Stærmose pris på. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at han i denne periode op til sommerferien passer førskolebørnene fra klokken 6-8 om morgenen.

»Jeg ligger og kravler rundt med dem, jeg møder forældrene og får en masse information, som jeg og viceskolelederen kan bruge i vores ledelsesbeslutninger.«

Landsby i byen

Selvom Holstebro er en større by med omkring 35.000 indbyggere, er det vigtigt for Martin Stærmose at skabe et lokalmiljø omkring skolen. Navnet Vestbyen Friskole er derfor ikke tilfældigt, og Martin Stærmose lægger vægt på, at han selv bor i den nye friskoles nærområde.

»Jeg vil gerne møde forældrene, når jeg går rundt på stierne, og når jeg handler i det lokale supermarked. Og de må gerne stille mig et skolerelateret spørgsmål, det har jeg ingen problemer med. For mig flyder det sammen, jeg får en masse energi, når jeg møder børnene. Man skal altså ikke underkende nærhedsprincippet,« siger han.

Det her er en ganske almindelig forældreopblussen, som opstår, når ens egen skole bliver nedlagt. Jeg betragter det, de laver nu, som en protestskole

Han håber, at den nye friskole vil samle bredt i lokalområdet og ikke kun være noget for forældre og børn, som er tilknyttet skolen. Derfor skal skolen også bruges som fælleshus.

»Skolen være et naturligt mødested, en landsby i byen.«

Sklolebestyrelsesformand: Det handler om identitet

Martin Stærmose er ikke alene med sit ønske om at skabe et lokalt fællesskab omkring den nye friskole.

Kenneth Tønning er formand for friskolens bestyrelse, selvom hans egne børn går på en anden privatskole i Holstebro. Han har engageret sig i friskolen, fordi han mener, at skolelukninger har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte skole.

»Skolerne handler ikke alene om uddannelse og læring, men også om en bydels identitet og sammenhold. Man fjerner et naturligt samlingspunkt i byen,« siger han og tilføjer, at det frie skolevalg kan blive begrænset, når de tre tilbageværende skoler bliver til ét skoledistrikt, og man derfor risikerer, at ens barn kan blive sendt i skole i den anden ende af byen.

Han oplever, at kommunen »kigger meget isoleret på økonomi«.

»Kommunen kigger kun på, hvordan man kan spare penge og få børn igennem skolegangen billigst muligt. Den ser slet ikke på sammenhængskraften. Derfor kalder vi det koncernskolen, for det er sådan, man driver koncerner.«

Hvis kommunens fokus var at lave en mere jævn fordeling af tosprogede elever, kunne man sagtens have undgået skolelukninger ved at samle de eksisterende fem skoler i ét distrikt uden at lukke to af matriklerne, påpeger han.

»Kommunen vil gerne have det til at lyde som om, at det kun handler om det med de tosprogede, men i virkeligheden er det et spørgsmål om at optimere klassestørrelserne, mere end det med de tosprogede,« siger Kenneth Tønning.

Han understreger, at han intet har imod planen om at fordele tosprogede elever.

»Det er det eneste i den struktur, der var godt, men til gengæld var det nok også det eneste,« siger skolebestyrelsesformanden, som stiller op til byrådet for Venstre til kommunalvalget i efteråret for at »få indflydelse på kommunens prioriteringer, så Holstebro i fremtiden vælger at afsætte flere midler til folkeskolen«, som han udtrykker det.

Kommunen: Friskolen er en protestskole

Torben Gudiksen lægger ikke skjul på, at han er frustreret over kritikken fra friskolefolkene. Ifølge formanden for Udvalget for Børn og Unge er der en tendens til at overdrive konsekvenserne af den nye skolestruktur.

Han afviser, at eleverne vil blive placeret langt væk fra hjemmet mod forældrenes vilje. Han henviser til, at man allerede ved indgangen til dette skoleår begyndte at indskrive 0.-klasserne efter den nye målsætning, og at der kun var syv elever, der ikke fik deres skoleønske opfyldt.

»Samtidig skal man huske på, at der ikke er langt mellem skolerne i Holstebro,« siger han.

Valget faldt på at lukke Ellebækskolen, fordi kommunen vurderede, at andre af byens skoler havde bygninger, som var bedre og mere oplagte at udvide, forklarer han.

»Vi skal kigge på alle Holstebros børn, ikke kun på dem, der bor i Ellebækområdet. Det her er en ganske almindelig forældreopblussen, som opstår, når ens egen skole bliver nedlagt. Jeg betragter det, de laver nu (Vestbyen Friskole, red.), som en protestskole,« siger Torben Gudiksen.

Men er det ikke svært at være en nærværende skoleleder for så store enheder?

»Jeg kender ikke ret mange steder, hvor skolelederen har en daglig snak med den enkelte elev,« siger Torben Gudiksen og tilføjer, at der vil være tre lokale skoleledere, som sidder på de tre matrikler, og at de vil skiftes til at have det overordnede ansvar for det sammenlagte distrikt i et halvt år ad gangen.

Han understreger, at sammenlægningerne »overhovedet ikke« er en spareøvelse for kommunen, da de 12 mio. kroner, som kommunen har budgetteret med at spare om året ved at lægge byskolerne sammen, fortsat skal bruges på kommunens folkeskoler.

»De penge, der er til folkeskolen, forbliver i folkeskolen, så vi kan bruge dem på bedre undervisning og det enkelte barn.«

Kommunen oplyser, at den planlægger at bruge 6-7 af 12 mio. kroner, den sparer på sammenlægningen, på de tre sammenlagte byskoler, mens de resterende penge går til andre skoler i kommunen.

Men det er ikke godt nok, mener Kenneth Tønning. Friskolens skolebestyrelsesformand understreger, at det er »fornuftigt« at støtte andre skoler. Men man burde finde midlerne andre steder i kommunen i stedet for at flytte penge fra byskolerne, »som i forvejen er underfinansierede«, mener han.

»Da kommunen i sin tid præsenterede det for os, fik det til at lyde som om, at pengene ville blive på skolerne og gå til lærerudannede vikarer osv.,« siger Kenneth Tønning.

Overskuelige rammer

Tilbage i Vestbyen Friskoles midlertidige lokaler på idræstcenteret er skoledagen for førskolebørnene ved at lakke mod enden.

Mens børnene spiser frugt, kommer Marianne Holst Jakobsen for at hente sin datter. Hun har valgt friskolen, fordi den vægter faglighed og fællesskab højt. Men det har også været en motivationsfaktor, at rammerne er mere overskuelige på friskolen, og at klasserne er mindre.

»Det påvirker resten af flokken, hvis der sidder 27-28 børn, hvoraf 10-12 stykker er inklusionsbørn, i en klasse,« siger hun.

Efter sommerferien skal hendes to ældre børn, som i dag går på Ellebækskolen, også skifte til den nye friskole.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden