Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KL-direktør overtager skoleområdet efter fyret forgænger

Kristian Heunicke, der blandt andet er direktør for arbejdsgiverområdet i KL, skal fremover varetage skoleområdet, efter at direktør Arne Eggert blev afskediget i januar.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KL har fundet en ny ansvarlig for skoleområdet efter Arne Eggert, der blev fyret kort inden organisationens Børn og Unge-topmøde i januar.

Det bliver direktør Kristian Heunicke, der i forvejen har ansvaret for jura, arbejdsgiver- og overenskomstområdet samt det internationale område i KL, der skal stå i spidsen for folkeskoleområdet. Børneområdet og det samlede 0-25 års område placeres ligeledes hos Heunicke.

»Børne- og undervisningsområdet er hjerteblod for kommunerne, og med Kristian Heunicke i spidsen er området forankret hos en dreven direktør, der brænder for området og har et stort netværk. Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået sat et direktørhold i KL, der sikrer kompetente ledelsesprofiler på de store velfærdsområder,« siger direktør i KL Kristian Wendelboe i en pressemeddelelse.

Kristian Heunicke
Foto: KL

Kristian Heunicke

Heunicke spillede en central rolle i striden om lærernes arbejdstid, da der i 2018 blev forhandlet ny overenskomst for ansatte i kommuner, staten og regioner. Her var han med som topforhandler for KL.

Arne Eggert blev fyret i januar, efter at han med KL-ledelsens ord havde udvist en adfærd, som ikke var forenelig med en stilling i KL.

»Vi er ikke inde i et felt, hvor vi snakker om overgreb eller noget strafbart eller noget kriminelt. Vi er inde i noget adfærd, som ikke er passende, når man har en direktørstilling i et hus som vores,« sagde kommunikationschef Ida Thuesen Nielsen til Politiken Skoleliv dengang.

Arne Eggert havde ansvar for børn/dagtilbud, folkeskole, uddannelsespolitik, digitalisering og velfærdsteknologi. Men en rokade i ansvarsområderne i KL's ledelse betyder, at de digitale og teknologiske områder tilfalder en ny direktør, 38-årige Christian Harsløf, der kommer fra en direktørstilling i Deloitte Consulting Public.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden