Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Torben Vind Rasmussen stopper som forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole ved udgangen af marts.
Foto: Privatfoto

Torben Vind Rasmussen stopper som forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole ved udgangen af marts.

10 spørgsmål til efterskolernes nye formand: »Vi har ingen interesse i at være dem, der skal fikse det, der ikke lykkes i folkeskolen«

Ikke alle landets efterskoler føler et medejerskab af Efterskoleforeningen. Det vil foreningens nye formand rette op på. Men han mener også, at foreningen har et ansvar for at tale om de udfordringer, der er i folkeskolen.

Navne

I weekenden blev Torben Vind Rasmussen valgt som ny formand for Efterskoleforeningen. Vi har spurgt ham, hvad han ser som de vigtigste dagsordener for efterskolerne, og hvordan han vil tegne foreningen fremover.

1. Hvad bliver dine mærkesager som formand?

»Vores samfund bliver mere og mere et netværkssamfund, hvor man går sammen på tværs af organisationer og foreninger for at nå politiske mål. Der er efterskolerne stærkt repræsenteret, og det skal vi i endnu højere grad være i fremtiden. Vi skal lave gode alliancer og fortsætte det gode samarbejde udadtil.«

»Indadtil skal vi have de sidste skoler med. Vi har rigtig mange skoler, som er stolte af at være en del af vores bevægelse. Vi har også nogle skoler, som har sværere ved at føle et medejerskab af vores forening.«

2. Hvorfor tror du, at de har svært ved at føle medejerskab?

»For nogles vedkommende tror jeg, det er manglende overskud. De har nok at gøre med drift og hverdag. Men både i det lille fællesskab og i det store fællesskab er det dem, der er en del af noget større, der vinder.«

3. Foreningen er blevet professionaliseret i Troels Borrings tid. Samtidig har medlemsdemokrati været på dagsordenen på landsmødet i weekenden. Hvor stiller du dig i forhold til balancen mellem de enkelte skolers frihed og det at tale med én fælles stemme?

»Det er rigtig vigtigt, at der er gennemsigtighed i forhold til, hvordan jeg tegner foreningen. Det skaber en større forståelse. Men det er komplekst, for vi er både en interesseorganisation og en folkelig bevægelse, og det gør, at vi bliver nødt til både at være professionelle og lytte til medlemsdemokratiet og turde flytte os sammen med medlemmerne.«

4. Vi går jo et folketingsvalg i møde. Hvad bliver den vigtigste dagsorden for efterskolerne?

»Helt klart vores frihedsbegreb. Vi skal bevare den stærke respekt, der har været om de frie skoler og efterskolerne i særdeleshed. Vi vil sige til politikerne: Hvis ikke I har dyb respekt for efterskolerne og det frihedsbegreb, der har eksisteret i 150 år, så kommer vi efter jer.«

Undervisningskulturen i folkeskolen mangler nærvær

»Samtidig må vi forvente, at politikerne er seriøse omkring de unge. Jeg vil gå ind og argumentere for, at vores læreruddannelse bliver meget stærkere, så der bliver skabt bedre undervisningsmiljøer for eleverne. Vi får jo 29.000 elever fra det øvrige skolevæsen hvert eneste år, så vi har faktisk en rigtig god fornemmelse, af, hvad det er, de bærer med sig ind i efterskolerne.«

5. Hvad er det for nogle udfordringer, I oplever, der er i grundskolen?

»Undervisningskulturen i folkeskolen mangler nærvær. Med folkeskolereformen blev det stærke fokus på forholdet imellem elev og lærer ændret hen imod kompetencer og test.«

6. Hvor ser du det helt konkret?

»Folkeskolen er i højere grad end tidligere domineret af en testkultur. Fremdriftsreformen rammer godt nok ikke folkeskolerne, men hele den tankegang har negligeret mødet mellem elev og lærer, og det er netop det, efterskolerne kan. Selvom det ikke direkte har noget med efterskolerne at gøre, er det en stemme, vi gerne vil påtage os. Vi har ingen interesse i at være dem, der skal fikse det, der ikke lykkes i folkeskolen.«

7. Du siger, at frihedsbegrebet bliver truet. Hvor ser du helt konkret det?

»Hele snakken om paradigmeskifte rammer jo også os. Og så har politikerne besluttet at begrænse muligheden for mangfoldighed ved at tage de integrationsmidler, vi fik for nogle år siden. Det skal vi have talt op igen og have politikerne til at have en forståelse for.«

8. Har I ikke også et ansvar for selv at afsætte midler til at gøre det?

»Det er rigtigt, men hvor mange gange kan man barbere en skaldet? Vi lider også under omprioriteringsbidraget og mister to procent af statsstøtten hvert eneste år. Vi vil rigtig gerne tage ansvar og betale, hvis vi kan, men jo flere penge vi mister, jo mindre bliver den enkelte skoles vilje til at løse opgaven.«

9. Hvad er din holdning til mangfoldighed på efterskolerne mere generelt? Det er jo blevet dyrere at gå på efterskole, og forældrene skal betale større andel selv end tidligere.

»Skolerne har viljen til at støtte de familier, som gerne vil på efterskole, men som ikke har råd. Vi besluttede sidste år at arbejde for at omlægge elevstøtten, så de skoler, der har mange elever fra familier med trange kår, får flere penge til at kunne give dem et ekstra tilskud. Det har Folketinget været venligt indstillet over for. Så vi er i gang, og jeg glæder mig til at se resultatet de kommende år.«

10. Er det blevet sværere at sælge konceptet almen dannelse? Er det blevet mere nødvendigt som efterskole at 'brande' sig på noget ekstraordinært, end det var for 20 år siden?

»Hvis du sammenligner med for 20 år siden, har du ret. Men jeg tror, at pendulet svinger tilbage nu. Nu vil jeg ikke bruge begrebet paradigmeskifte - det er der andre, der gør - men jeg tror, der er ved at ske et skifte fra en markant individualiseret verden med Globaliseringsrådet i 00’erne, til at forældrene i højere grad end tidligere køber dannelsesbegrebet, fællesskabet og det nære tillidsmøde mellem lærer og elev.«

»De siger i stigende grad, at det er meget godt med de specialiserede skoler og skarpe linjer, men det er faktisk det almene dannelsesbegreb, der er vigtigt for dem. Hverdagen er blevet vigtig igen. Det vil vi gerne stimulere, for det kan vi om nogen.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden