Anne Vang stiller op til formandsposten i BKF. Her er hun fotograferet i 2012, da hun var børne- og ungeborgmester i København.
Foto: Torkil Adsersen / Ritzau Scanpix

Anne Vang stiller op til formandsposten i BKF. Her er hun fotograferet i 2012, da hun var børne- og ungeborgmester i København.

Navne

Anne Vang vil være formand for børne- og kulturcheferne

Navne

Når Børne- og Kulturchefforeningen på torsdag holder generalforsamling i Nyborg, skal foreningens medlemmer vælge ny formand. Og kun én kandidat stiller op til posten, nemlig Anne Vang Rasmussen.

35-årige Anne Vang Rasmussen er direktør i Ballerup Kommune med ansvar for børn, unge og kultur.

Hun kom til Ballerup i 2015 fra en stilling som direktør på Niels Brock. Forinden havde hun en karriere som socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, hvor hun blev valgt ind fra 2006. Fra 2010-2013 var hun børne- og ungdomsborgmester.

Et turbulent år

Børne- og Kulturchefforeningen har haft et turbulent år, hvor den tidligere formand Jan Henriksen i foråret trak sig fra posten, efter han var blevet fritstillet fra sit job i Middelfart. Jan Henriksen havde forinden vakt opsigt, da han i Skoleliv frarådede skoleledere at blande sig i den offentlige debat.

Efter Jan Henriksen blev foreningens to næstformand, Ane Stallknecht og Pernille Halberg Salamon, konstituerede som formænd, men kort efter fik Pernille Halberg Salamon nyt job som kommunaldirektør og udtrådte af foreningen, hvorefter Ane Stallknecht alene fortsatte som formand.

Ane Stallknecht genopstiller til bestyrelsen, men altså ikke til formandsposten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden