Foto: Mariam Dalsgaard
Navne

Forældrenes stemme takker af: Mette With Hagensen er gået efter magten

Mette With Hagensen træder af som formand for Skole og Forældre efter seks år på posten. Hun har været bevidst om at professionalisere foreningen og gøre den til en synlig politisk spiller. Men er det gået ud over følingen med helt almindelige forældre?

Navne

Det er onsdag morgen. Jeg står på pladsen over Nørreport Station og venter på Mette With Hagensen. Vi havde aftalt at mødes 9.30, men hun dukker ikke op. Klokken 9.43 tikker der en sms ind:

»Tossen her talte i telefon og glemte at stå af toget, så jeg er på Østerport og kører tilbage til Nørreport nu.«

Få minutter senere finder jeg hende foran Netto. Storsmilende, med et karrygult tørklæde kastet om halsen og en skoletaske på ryggen.

Måske virker hun så oplagt, fordi hendes dag faktisk har været i gang i flere timer. Hun stod op ved 5-tiden hjemme i Varde for at nå dagens første møde i København klokken 10.

Men hvad er det, der har drevet Mette With Hagensen, og hvad har forældrene egentlig opnået med hende ved roret? Det håber jeg at blive klogere på i dag. I anledning af at der denne onsdag præcis er en måned til, at hun træder af som formand, har vi aftalt, at jeg skal følge hende hele dagen.

Live fra Varde og Dublin

For et medie, der skriver om grundskolen, er Mette With Hagensen det, man kunne kalde en hovedkilde, altså sådan en, vi ofte taler med. De første gange, jeg ringede til hende, spurgte jeg altid, om jeg forstyrrede.

»Nej, så ville jeg jo ikke tage telefonen,« lød det prompte.

Så det stoppede jeg hurtigt med, ligesom jeg også hurtigt vænnede med mig af med at spørge, om der var noget, hun ikke havde fået sagt.

»Nej, jeg skal nok få sagt det, jeg vil sige,« lød det næsten fornærmet. Som om, jeg ikke havde forstået hendes professionalisme.

Mette With Hagensen på vej til kaffemøder med Venstre og Dansk Folkeparti på Christiansborg.
Foto: Mariam Dalsgaard

Mette With Hagensen på vej til kaffemøder med Venstre og Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Men det har jeg. Som journalist møder man groft sagt to slags kilder: De professionelle kilder, som kender gamet. Og dem, der ikke gør.

Mette With Hagensen hører til den første gruppe. Hun tager telefonen på alle tider af døgnet. Hun vil ikke se spørgsmålene på forhånd eller sine citater bagefter. Hun har lært at tale i klare enkle sætninger. Og hun er ikke bange for at mene noget.

På Facebook har jeg endda jævnligt set hende poste billeder af sit lille kamera-rejsekit. Det, hun bruger til at stille igennem, når News kalder - hvad end hun er i hjemme Varde eller i Dublin på studietur med de gymnasieelever, hun underviser på halv tid ved siden af formandsposten.

I praksis blev skolereformen og lærerlockouten Mette With Hagensens medietræningskursus. Hun tiltrådte nemlig i november 2012, og det følgende forår buldrede lockouten som bekendt. Tv-stationernes sendevogne satte kurs mod Varde, hvor Mette With beredvilligt stod foran sit parcelhus og gentog sit budskab om, at børnene var taberne i konflikten, og at parterne måtte finde en løsning.

Kronprinsen

Tilbage i det indre København er klokken blevet 10, og Mette With Hagensens første møde er hos coachen John-Erik Bang. Hun har selv taget en coach-uddannelse hos ham. De krammer som gamle venner, da de mødes i hans lokaler på Gothersgade.

»Hvad så, hvem skal tage over efter dig?« spørger John-Erik Bang, da de sætter sig over for hinanden med hver sin kop kaffe.

Mette With Hagensen fortæller, at foreningens nuværende næstformand, Rasmus Edelberg, stiller op som formand.

»Han er en sød ung mand på 44 år, som har børn i 3. og 5. klasse, så der er masser af liv i ham,« siger hun med henvisning til Skole og Forældres princip om, at man kun kan stille op, hvis man selv har børn i folkeskolen.

»Han skal lige medietrænes lidt. Men i forhold til de to andre har han jo foreningens politik på rygraden,« siger hun og fortæller, at to andre kandidater kun har siddet i hovedbestyrelsen i et enkelt år.

»Det kræver tid at få fornemmelsen af foreningens DNA,« siger hun, inden snakken går videre om mobning i skolen.

»Vores kære forældrerådgivning«

Klokken 11.30 går Mette With Hagensen op ad trappen til Christiansborg. Hun skal mødes med Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.

Efter en indledende sludder om deres fælles vestjyske bagland, stemningen i forligskredsen og Mette Withs fremtidsplaner, som jeg ikke må skrive noget om, sætter de sig ved Anni Matthiesens mødebord.

»Jeg vil gerne snakke om vores kære forældrerådgivning,« siger Mette With.

Mette With Hagensen forsøger at overbevise Anni Matthiesen (V) om, at Skole og Forældres forældrerådgivning skal have en større bevilling på finansloven.
Foto: Mariam Dalsgaard

Mette With Hagensen forsøger at overbevise Anni Matthiesen (V) om, at Skole og Forældres forældrerådgivning skal have en større bevilling på finansloven.

Hun fortæller, at forældre, der er i tvivl om, hvordan de skal håndtere en problemstilling i forhold til deres barn, kan ringe til forældrerådgivningen, hvor pensionerede skoleledere, lærere og PPR-medarbejdere sidder klar til at rådgive dem frivilligt.

Siden 2013 har Skole og Forældre fået 1,1 mio. kroner på finansloven, som bliver brugt til at uddanne rådgiverne. Mette With Hagensen så gerne, at det beløb blev fordoblet.

Pengene skal bruges til at få fat i den gruppe forældre, som Forældrerådgivningen ikke får fat i i dag:

»På den etnisk danske side er vi godt dækket af, men vi ved, at der er andre, der er udfordret. Hvis vi skal have fat i dem, kræver det, at vi har rådgivere, der taler disse forældres modersmål,« siger Mette With Hagensen.

Anni Matthiesen er positiv, men hun påpeger, at det er afgørende at få overbevist Dansk Folkeparti, som Mette With netop har et møde med lidt senere.

Nyt navn og ny strategi

I pausen mellem de to politiske kaffemøder slår Mette With Hagensen sig ned på en bænk i Bibliotekshaven. Her fortæller hun, at det har været en bevidst strategi at gøre Skole og Forældre mere synlig.

Det arbejde var allerede i gang, da hun kom i hovedbestyrelsen i 2007. Efter kommunalreformen i 2007 gik foreningen fra at være amtsbaseret til at være en landsorganisation, og i den forbindelse blev det gamle navn, Skole og Samfund, droppet og strategien ændret.

»Før servicerede vores sekretariat primært medlemmerne. Det gør vi stadig, men nu er vi meget mere bevidste om vores politiske position og om at være et talerør for folkeskoleforældre og skolebestyrelser. Og så har vi været heldige at have en, der kunne det med at tale i overskrifter på tv, og som var til rådighed, når journalisterne ringede,« siger Mette With om sig selv, inden hun sætter kursen mod Dansk Folkepartis kontorer i Proviantgården.

Her har hun et møde med Peter Agerbo, DF's uddannelsesfaglige konsulent. Mette With er ikke helt tilfreds med, at det ikke er Alex Ahrendtsen, hun har fået et møde med, men undervisningsordføreren sidder netop midt i forhandlingerne om den finanslov, hun gerne vil have en større bevilling fra.

Modsat forklaringen hos Anni Matthiesen lyder argumentet nu, at forældrerådgivningen skal hjælpe »de socialt svage i udsatte positioner, hvor far og mor har svag kontakt til arbejdsmarkedet og måske selv har haft en dårlig skoleoplevelse«.

Peter Agerbo har selv arbejdet som gymnasielærer og oplevet »uddannelsesfremmede og uddannelsesfjendtlige forældre«.

»Det er lige præcis den forældregruppe, vi gerne vil have fat i. Der er en mistillid og skræk for, at hvis du viser sårbarhed, så bliver dit barn fjernet,« siger Mette With Hagensen.

»Det er trist,« istemmer Peter Agerbo.

»Det er din opgave at få Peter Skaarup og Alex Ahrendtsen til at tage det med til forhandlingerne,« siger Mette With.

Peter Agerbo »tror bestemt, de er positive«.

»Men du ved jo også, at det er give and take,« tilføjer han.

»Den her kamp er slet ikke slut endnu«

Selvom Mette With Hagensen færdes hjemmevant på Slotsholmen, og selvom hun er selvskrevet på undervisningsministerens gæsteliste til det årlige Sorø-møde, så oplever hun ikke altid, at de øvrige parter på skoleområdet er enige med hende i, hvor meget magt forældrene skal have.

Der bliver igen og igen sat spørgsmålstegn ved, om skolebestyrelsen er en del af skolens ledelse

»Der bliver igen og igen sat spørgsmålstegn ved, om skolebestyrelsen er en del af skolens ledelse. Det har været et mantra for mig, at det er den,« siger hun.

Men det budskab er foreningen endnu ikke i mål med at sprede.

»Den her kamp er slet ikke slut endnu. Der er væsentligt flere skoleledere, som i dag anerkender deres bestyrelse som ledelsessamarbejdspartnere, men jeg hører stadig skoleledere, der omtaler deres skolebestyrelser som et advisory board, eller som siger, at skolebestyrelsen forstyrrer deres ledelse,« siger hun.

Så sent som da regeringen med sit folkeskoleudspil for nylig lagde op til at give skolebestyrelserne større indflydelse på ansættelsen af skoleledere, satte Thomas Gyldal Petersen (S), formand for børne- og undervisningsudvalget i KL, spørgsmålstegn ved, om det er klogt, at lade forældrene forvalte den opgave.

»Vi risikerer med baggrund i enkelte forældres prioriteringer i en skolebestyrelse - som i virkeligheden repræsenterer nogle få - at skolen fjerner sig fra den samlede ambition,« udtalte han til Ritzau.

»Så bliver jeg nødt til at konfrontere ham. Hans kommunalbestyrelse er da også en forsamling mere eller mindre tilfældigt valgte folk, som ridder rundt på hver deres kæphest, men alligevel får de lov til at tage enormt store beslutninger om kommunens borgere,« siger Mette With.

Også en intern kamp

Og det er ikke bare i forhold til de øvrige parter på skoleområdet, at Skole og Forældre kæmper for, at skolebestyrelsernes magt bliver anerkendt. Det er også en kamp, som bliver taget internt.

»Vi skal også lære vores egne medlemmer, at det er dem, der sætter retning for skolen, og at de gerne må sige, at de vil have ændret en post, inden de godkender et budget. Der er mange, der stadig siger: 'Kan vi virkelig det?' Ja, det kan I, men det skal I også, hvis I mener, det skal ændres.«

I forbindelse med skolebestyrelsesvalget i foråret var det flere steder svært at finde forældre, som gad at stille op. Har I som forældre ikke også selv et ansvar for at tage den rolle på jer, hvis I vil tages alvorligt?

»Absolut. Det er også derfor, vi bliver ved med at sige: kompetenceløft, kompetenceløft, kompetenceløft. Skolebestyrelsen skal simpelthen vide, hvad der er deres opgave. Og så skal de også træde ind i det ledelsesrum, som skolebestyrelsen har. Gør de ikke det, skal man da være et skarn som skoleleder, hvis ikke man går ind og tager den selv.«

Vi skal også lære vores egne medlemmer, at det er dem, der sætter retning for skolen

Og et kompetenceløft af landets skolebestyrelsesmedlemmerne er netop også det, som Mette With Hagensen er mest stolt af  at have fået igennem. I 2013 fik foreningen 12,3 mio. kroner til at udvikle materiale og uddanne skolebestyrelsesmedlemmerne.

»Det har forandret foreningen. Når jeg hiver styringskæden op af min taske, så nikker de alle sammen og siger: 'Den har vi set før'. Den hænger rundt omkring på kontorerne. Så det er absolut det, jeg er mest stolt af.«

Forældrene forskrækker lærerne

Klokken er 15, og Mette With Hagensen mødes med næstformand Rasmus Edelberg ude foran Danske Professionshøjskoler, hvor de bl.a. skal holde møde med professionshøjskolernes næstformand, Camilla Wang, og direktør Inge Friis Svendsen. På dagsordenen er Danske Professionshøjskolers arbejde med at udvikle 10 ambitioner for læreruddannelsen.

Foto: Mariam Dalsgaard

Mette With er »enig i ambitionerne«, men hun vil gerne have mere fokus på skole-hjem-samarbejdet ind i læreruddannelsen.

»Det, der forskrækker lærerne, når de kommer ud, er de skide forældre. Det kommer som et chok for dem, at deres søde elever har sådan nogle forældre,« siger hun.

Der er enighed rundt om bordet om, at et af problemerne er, at lærerne ikke møder forældrene og f.eks. prøver at være til en skole-hjem-samtale, når de er i praktik. Derfor har læreruddannelsen ikke behov for at blive mere akademisk. Den har derimod behov for mere praksis, lyder det.

»Vi skal have dem ud i den virkelige virkelighed. Det er det, de studerende så meget efterspørger,« siger Camilla Wang og opfordrer Skole og Forældre til også at slå et slag for det budskab.

»Det gør vi gerne,« siger Mette With.

I sync med de almindelige forældre?

Når Mette With Hagensen træder af som formand, siger hun også farvel til en folkeskole, som ifølge hende er meget bedre end den, hun mødte, da hun trådte til i 2012. Det skyldes bl.a., at kvaliteten af skolen er mere ensartet. F.eks. hæfter hun sig ved, at der var langt større forskel på, hvor meget undervisning børnene fik i 2012.

»Jeg ville være en super spændt forælder, som sendte mit barn afsted i folkeskolen i dag i forhold til for seks år siden. For der er kommet et fokus på, at børnene går i skole for at lære noget,« siger hun.

Men den begejstring deler alle forældre tilsyneladende ikke. I samme periode er andelen af forældre, der sender deres børn på fri- og privatskoler nemlig steget. I den forbindelse har Skole og Forældres mantra været, at det ikke er folkeskolen, der flygter fra forældrene, men omvendt.

Det er heller ikke alle forældre, der er enige i foreningens politik om, at skoledagen ikke nødvendigvis er for lang, men at det handler om, hvad man putter i den.

»Vi var faktisk med til at gøre skoledagen kortere, for i de første udspil til reformen skulle de ældste elever have 37 timer om ugen. Men vi står også på den historie, at før 2014 kunne der være op til et års forskel på den mængde undervisning, børn fik. Og der kæmpede vi for, at alle børn havde ret til samme mængde undervisning. Og så kan vi ikke bare efterfølgende sige: Nej, nu bliver den for lang.«

»Jeg tror, jeg har skaffet den million«

Klokken er 16.30, og Mette With Hagensen sænker sig ned i en blød læderbetrukken bænk og har en stor fadøl foran sig.

»Jeg tror, jeg har skaffet den million,« siger hun.

»Det tror du?« siger Morten Kruse, Skole og Forældres sekretariatschef, delvist skeptisk, delvist imponeret.

Sammen med næstformand Rasmus Edelberg har de taget plads på Cafe Apropos over for sekretariatet på Halmtorvet.

»De var meget positive,« siger Mette With.

»Det kunne være en trumf for dig at fyre den af fra på landsmødet,« siger Morten Kruse.

Senere viser det sig imidlertid, at der ikke bliver nogen trumf at fyre af på det forestående landsmøde. For trods Mette Withs bestræbelser kommer millionen ikke i hus.

På landsmødet skal den afgående formand officielt takke af, og spørgsmålet er, om hendes efterfølger vil fortsætte linjen med at gøre foreningen synlig i offentligheden.

Jeg bliver venligt sendt hjem. De skal holde formandsmøde, og det er uden referat. Bagefter sætter Mette With sig for Gud ved hvilken gang ind i et tog hjem mod Varde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden