»Jeg synes ikke, man kan tillade sig som professionel ikke at kunne lide nogen, man skal arbejde så intenst med,« siger Else Brouer, pensioneret skoleleder.
Foto: Per Algreen

»Jeg synes ikke, man kan tillade sig som professionel ikke at kunne lide nogen, man skal arbejde så intenst med,« siger Else Brouer, pensioneret skoleleder.

Navne

Skoleleder på pension: »Der må være noget i børnelivet i dag, som ikke er godt nok, når så mange børn bliver mærket af det liv, de har«

Else Brouer har været på Stenderup Skole, siden hun blev færdig som lærer for 39 år siden. Særligt to ting har ændret sig undervejs, mener den nyligt pensionerede skoleleder: Skolen er blevet voldsomt mere kompleks, og børnene har for lidt tid til at fordybe og kede sig.

Navne
FOR ABONNENTER

Else Brouer har hele sit arbejdsliv været ansat på Stenderup Skole - først som fast vikar, senere som lærer og de sidste 17 år som leder. Hun har valgt at gå på pension som 62-årig for at få mere tid til »at være Else«, som hun siger. Herunder ser hun tilbage udviklingen i den skoleverden, hun siger farvel til.

Hvorfor blev du lærer?

»Det har jeg altid villet være, fra jeg var barn. I første omgang tror jeg, det handlede om, at jeg kunne lide at gå i skole. Siden handlede det nok om den der storesøsterrolle med, at jeg syntes, det var spændende at lære fra mig.«

»Senere kom det at gøre en forskel for børn, både fagligt og socialt, så de kunne få et godt liv eller et bedre liv. Den der teori om mælkebøttebørnene - dem, der klarer sig på trods, fordi de har haft nogle enkelte, som har gjort en forskel og været der for dem - den tanke er jeg klar over i dag, at jeg har været påvirket af. Ikke af teorien som sådan, for den kendte jeg ikke på det tidspunkt, men af den tanke.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv os gratis i 14 dage

Få adgang til Politiken Skoleliv med et gratis prøveabonnement

Ja tak

Forsiden