Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jan Henriksen er formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Foto: Jacob Nielsen/ Ritzau Scanpix

Jan Henriksen er formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Middelfart fritstiller formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomiudvalget i Middelfart Kommune har på et møde mandag besluttet at fritstille Jan Henriksen fra stillingen som kommunens børne- og ungedirektør.

»Begrundelsen er, at Økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til Jan Henriksen,« oplyser kommunen i en kortfattet pressemeddelelse.

Jan Henriksen er fritaget for arbejdet, indtil byrådet har taget stilling til vilkårene for samarbejdets ophør. Kommunaldirektør Steen Vinderslev oplyser til Fyens.dk, at der er tale om en personalesag, og at han derfor ikke kan gå i detaljer med omstændighederne for fritstillingen.

I modvind om ytringsfrihed

Ud over at være direktør i Middelfart er 49-årige Jan Henriksen også formand Børne- og Kulturchefforeningen.

I den egenskab vakte det opmærksomhed, da han i Politiken Skoleliv i februar frarådede skoleledere at blande sig i den offentlige debat.

»Jeg synes, at det er uklogt. Jeg synes, at det er bedre at tage den dialog, næste gang man har et ledermøde. I bund og grund skal man den sidste dag i måneden se på, hvem det er, der udbetaler ens løn,« sagde Jan Henriksen dengang.

Den melding fik undervisningsminister Merete Riisager (LA) på banen.

»Den udtalelse bryder jeg mig ikke om. Jeg synes, at der ligger en slet skjult trussel i den, og hvis jeg var skoleleder, så ville jeg finde den bemærkning højest ubehagelig,« sagde hun efterfølgende til Politiken Skoleliv.

Jan Henriksen ønsker over for Skoleliv hverken at kommentere fritstillingen, eller hvad den betyder for hans engagement i Børne- og Kulturchefforeningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden