Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoleleder skal på pension: »Jeg er stolt af, at vi stadig har en skole herude på landet«

Palle Jakobsen begyndte sit arbejdsliv hos forsvaret, men blev fascineret af skolens pædagogik, hvor alt ikke handler om at komme først. Han er stolt af, at den lille by Barrit har kunnet bevare sin skole.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Palle Jakobsen har de seneste 16 år været leder på Barrit Skole i den lille landsby Barrit i Hedensted Kommune. Nu går han på pension.

Hvorfor blev du lærer?

»Jeg var inde at aftjene værnepligt efter gymnasiet. Jeg blev hængende og blev også sergent og reserveofficer. Engang, hvor vi havde svømmeundervisning, så jeg nogle lærere, der udøvede en anden form for pædagogik end den, jeg kendte fra forsvaret, hvor det handlede om at være hurtigst, bedst og størst. Det, de lavede, handlede slet ikke om at komme først i mål. Det, syntes jeg, så spændende ud.«

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Palle Jakobsen er også uddannet leder i forsvaret. Det har han kunnet bruge i sit arbejde i skolen, men ikke på den strenge måde, man måske skulle tro.

Hvorfor blev du så leder?

»Det var fordi, at jeg godt kan lide at bestemme. Det kan jeg ligeså godt sige. Min værste tid som ung lærer var, når jeg stod bagerst i køen i fagfordelingen, og der var nogle ældre lærere, som jeg ikke syntes lavede deres arbejde ordentligt, som automatisk fik det, de ville. Det var jeg træt af.«

»Og så kan jeg godt lide at lede. Jeg elsker, når noget det lykkes.«

Hvilken slags leder har du været?

»Jeg har været en involverende og uddelegerende leder. Og så har jeg været en lokal leder. Jeg har altid været en aktiv del af det lokalsamfund, jeg bor i, og været engageret i foreningslivet. Det er nærmest en livsstil. Det er noget, jeg er en del af, og det er en del af mig. Vores skole er jo en lille landsbyskole ude på landet, og der hænger tingene sammen på alle måder. For mig er en skole ikke kun en skole og ikke kun vigtig fra 9-15. Jeg har fokuseret meget på både at få uddannelses- og dannelsesdelen med.«

»I mine første år som lærer og leder stod jeg stadig til rådighed for forsvaret, og jeg var engang imellem inde til forskellige opgaver. Når jeg var i folkeskolen, forsvarede jeg forsvaret, og i forsvaret forsvarede jeg folkeskolen. Det er det samme, man arbejder med - ledelse og det at få noget til at ske. Så jeg har også kunnet bruge min lederuddannelse fra forsvaret i mit arbejde i skolen, men ikke på den strenge 'kæft, trit og retning'-måde, som man måske kunne tro. Når man kommer derud, hvor det er koldt, og man er træt, er det ikke de mekaniser, der fungerer. Så er det de menneskelige aspekter, der er vigtige, f.eks. at man som leder er ordholden, at man gør det, man siger, og siger det, man gør, og at man i det hele taget er troværdig som menneske.«

Hvad er du mest stolt af?

»Jeg er stolt af, at vi stadig har en skole herude på landet, selvom Niels Egelund har sagt, at man mindst skal være 1000 elever for at lave ordentlig læring. Det er der ikke belæg for i forskningen. Man kan godt præstere godt med små enheder. Det har vi vist med vores 165 elever.«

Jeg er afklaret forstandsmæssigt, men følelsesmæssigt ved jeg ikke, hvad jeg går ind til

»Der har været mange skolelukninger de sidste par år. Vi har valgt en offensiv strategi, som vi er lykkes med. Vi har blandt andet fået nogle millioner hjem fra regeringens klimapulje. Og vi har rykket den gamle børnehave hen til skolen, så børnene går her fra de er 0-16 år. Når man mobiliserer så meget energi, er der en synergieffekt. Snebolden bliver større. Når der hele tiden holder en gravemaskine, er vi i hvert fald ikke ved at lukke. Vi har fået vendt den pessimistiske stemning, der kan være på landet med butikslukninger og faldende børnetal.«

Hvad kommer du til at savne?

»Jeg kommer til at savne børnene og energien fra de gode ansatte. Jeg er afklaret forstandsmæssigt, men følelsesmæssigt ved jeg ikke, hvad jeg går ind til.«

Hvad er den største forskel på de elever, du har i dag, og dem, du havde, da du var nyuddannet?

»Vores elever er på mange flere arenaer i dag. Der er mange flere muligheder og rigtig meget, man skal vælge fra. Nogle børn har måske fire steder, de skal være, fordi deres familier er delt på forskellige måder. Det kan være, at de skal med tog i weekenden op til mor og de nye halvsøskende. Og op til ferier kan vi mærke, at mange børn skal mange ting. Der er fart på, og kalenderen er fuld i de fleste familier. Det kræver virkelig, at børnene er robuste i forhold til at vælge fra. Tiden til ro og fordybelse er blevet mindre.«

Hvad er den største forskel på forældrene fra dengang og til nu?

»Det er, at vi ikke har den formelle autoritet mere. Respekt er noget, vi skal gøre os fortjent til, den er ikke givet automatisk, når forældrene møder skolen. Forældrene i dag er også hurtige til at kommunikere, hvis der er noget, der undrer dem.«

Hvad er den største forandring i skolen i den tid, du har været lærer og leder?

»Det er, at vi bliver målt i det omfang, vi gør i dag. Eleverne bliver mødt af en maskine af test. Jeg er en af dem, der mener, at hvis man bruger testene på den rigtige måde, så gør de ingen skade, men vi bruger rigtig meget energi på dem i forhold til det, vi ellers også skal.«

»Jeg kan godt forstå, at politikerne gerne vil have mere for deres penge, og at de gerne vil følge med i, hvor langt man er kommet i forhold til de penge, de bruger på skolen, men der er nuancer, der går tabt. Tidligere talte man meget om de praktisk-musiske fag, det gør man ikke mere, og så kan man ikke forstå, at der ikke er så mange, der søger håndværksfagene. Der kunne måske være en sammenhæng. Skolen fokuserer meget på at gøre eleverne stærke i matematik og dansk. Hele den anden side, som fri- og efterskolerne har succes med, bliver nedprioriteret.«

Hvad skal du nu?

»Jeg skal ud at rejse lidt. Min kone blev pensioneret for et års tid siden. Vi har altid været meget engagerede i frivilligt arbejde i spejderbevægelsen og i idrætsklubber og svømmeklubber. Det vil vi fortsætte med.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden