0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afgående lærer: »Vi er blevet meget bedre til at anerkende elevernes forskellighed«

Det var en tilfældighed, at Hanne Herup i sin tid blev lærer. Nu går hun på pension, og hun siger farvel til en skole, som er blevet bedre til at rumme elever, der har der svært.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvorfor blev du lærer?

»Det var en tilfældighed. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Der var nogle, jeg kendte, der skulle på seminariet, og det lød meget spændende. Jeg tænkte ikke så meget på det med at blive lærer, jeg tænkte på at gå på seminariet og læse, fordi jeg godt kunne lide at gå i skole. Og så kunne jeg jo altid bygge oven på uddannelsen og blive psykolog eller noget andet. Det var slet ikke noget med, at jeg altid havde drømt om at blive lærer.«

»De to første år som lærer var også rimeligt hårde. Seminariet dengang bestod meget af faglig baggrundsviden. Man skulle selv finde ud af, hvordan man formidlede. Der var mange hårde episoder, hvor jeg f.eks. kom ind og fik en 8. klasse i samfundsfag. Jeg kunne ikke trænge ordentligt igennem. Men jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville springe fra, før der var gået to år. For jeg vidste godt, at jeg var meget uerfaren, så jeg skulle prøve det af, før jeg kunne sige, at det ikke var mig.

»Efter de to år blev jeg grebet af det. Den første skole, jeg var på, var en rigtig god skole. Vi havde i hvert fald en stor selvforståelse, for det var en populær skole. Når jeg tænker tilbage, ved jeg ikke, hvor gode vi var, men det var dejligt at være på en arbejdsplads, hvor man syntes, at det bare fungerede.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Nysgerrig?

Denne artikel er for Skolelivs abonnenter. Hvis du gerne vil læse flere artikler på Skoleliv, kan du få et godt tilbud til dig eller din arbejdsplads her

Få et tilbud

Forsiden