Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny skoleleder ansat til Sydskolen i Odsherred

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter sommerferien  begynder Jørgen Schandorff som skolelederpå Sydskolen i Odsherred Kommune.

Jørgen Schandorff, der er 52 år, afløser Dorthe Baun, som 1. april blev ansat som distriktsskoleleder på Distriktsskole Smørum i Egedal Kommune. Jørgen Schandorff kommer fra en stilling som område-skoleleder for Holbæk By Skole.

Foto: Odsherred Kommune

»Med dette valg er det lykkedes Odsherred at rekruttere en meget rutineret skoleleder, der har masser af kompetencer og erfaring at byde på. Særligt kan nævnes stor erfaring med arbejdet med udskolingselever og deres brobygning til ungdomsuddannelserne, idet Jørgen Schandorff har været den bærende kraft i opbygningen af Holbæk Kommunes 10.-klassecenter,« skriver kommunen bl.a. i en pressemeddelelse.

Jørgen Schandorff, der er fra Asnæs og bosat i Holbæk, er uddannet lærer fra Holbæk Seminarium i 1989 og havde sit første års virke som lærer ved den daværende Vallekilde-Hørve Skole. Derefter blev han lærer i Tornved Kommune ved Kildebjergskolen i Mørkøv og Knabstrup Skole, og fra 2003 til 2007 var han inspektør i Ungdomsskolen i Tornved Kommune. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev han souschef for UngHolbæk med bl.a. 10. klasse center, de ældste specialklasser og heltidsundervisning og derefter leder af Holbæk By Skole.

»Jeg ser frem til at være med til at føre den vedtagne handlingsplan for folkeskolen, der spiller sammen med børn- og ungepolitikken, ud i livet, med fokus på de faglige resultater og trivslen,« siger Jørgen Schandorff i pressemeddelelsen.

Sydskolen består af fire afdelinger: Asnæs, Fårevejle, Hørve og Vig. Afdelingen i Fårevejle har været i mediernes søgelys, fordi Kundby-pigen tidligere år blev kendt skyldig i forsøg på terror mod bl.a. skolen i Fårevejle, som hun selv har gået på. Hun blev idømt seks års fængsel, men sagen er anket til Landsretten. Læs mere om sagen her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden