Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Vi er gået fra at have et voksenperspektiv til et børneperspektiv. Det lover godt for fremtiden!' siger Knud Nordentoft. Foto fra 2001, hvor han var skoleleder på Gentofte Skole. Foto: Kim Nielsen/Ritzau
Foto: Kim Nielsen/Ritzau

'Vi er gået fra at have et voksenperspektiv til et børneperspektiv. Det lover godt for fremtiden!' siger Knud Nordentoft. Foto fra 2001, hvor han var skoleleder på Gentofte Skole. Foto: Kim Nielsen/Ritzau

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afgående skoleleder: »Det eneste minus er, at reformen kom 25 år for sent«

Efter 40 år som skolemand er Knud Nordentoft optimistisk omkring den folkeskole, han siger farvel til: Eleverne er blevet mere ligefremme, og skolen er blevet mere børnevenlig.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor blev du lærer?

»Jeg har altid været optaget af børn og læring, så det var meget naturligt for mig at blive lærer. Det var min drøm enten at blive folkeskole- eller gymnasielærer. Det var det, fordi jeg godt selv kunne lide at gå i skole. Jeg havde spændende lærere, som inspirerede mig. Der var særligt én lærer, som inspirerede mig. Det var min fransklærer. Han åbnede op og viste os, hvem han selv var, og hvad han selv troede på. Han var helt ærlig. Jeg måtte kalde ham ved fornavn eller efternavn - hvad end der var naturligt for mig. Og vi måtte få Nescafé i hans timer. For han ville gerne selv have en kop, og så måtte vi også. I 60’erne var det et stilbrud. Men han var den mest respekterede lærer, fordi han turde indbyde til et ligeværdigt tillidsforhold. Det er altafgørende, både som lærer og leder.«

Hvorfor blev du skoleleder?

»Jeg havde et ønske om at få indflydelse. Jeg ville gerne være med til at gøre skolen og organisationen mere børnevenlig og mere børneminded. I slutningen af 70’erne og i 80’erne handlede det meget om undervisning, og jeg ville gerne gøre mere ud af læringsperspektivet. Og så var der ikke andet at gøre end at tage det ansvar.«

Hvilken slags leder har du været?

»Jeg tror, jeg har været en tydelig leder med et klart værdigrundlag. Og en nysgerrig og lyttende leder.

Hvad er du mest stolt af?

»Jeg er pivstolt af at være i Gentofte Kommune, som er en fantastisk kommune at være skolemand i. Jeg har været med til at modernisere, udvikle og udbygge skoler i kommunen og drive dem videre derfra. Det har været vildt spændende. Det er modigt som konservativ kommune at åbne op og tro på, at børn og unge mennesker lærer uden grænser, og at vi voksne har ansvar for at indrette vores organisation, så det fremmer læringen. Det er ganske unikt, at man tager læring så alvorligt. Det er jeg stolt af.«

Hvad kommer du til at savne?

»Børnene.«

Hvad er den største forandring i skolen i den tid, du har været leder?

»Vi er gået fra at have et voksenperspektiv til et børneperspektiv. Det lover godt for fremtiden! Men den største forandring er reformen. Den er super, super god. Det eneste minus er, at den kom 25 år for sent. Den rummer så mange gode elementer, og den giver mulighed for at tage børnenes læring alvorligt. I min optik måtte der gerne komme en ny reform, som bygger videre på de tanker, meget hurtigt.«

»For eksempel er det rigtig godt at få åbnet skolen, så vi kan få alle mulige kompetencer tilført skolen. Jeg er også glad for den lange skoledag og de muligheder, der er i at samarbejde med idrætsforeninger og kulturinstitutioner. Vi lærer, når vi får åbnet øjne og ører, og vi udvikler os, når vi er nysgerrige på andre mennesker og andre måder at gribe tingene an på.«

»Reformen lægger op til, at man kan strukturere sin hverdag meget mindre rigidt. Børn lærer hele tiden, og det skal vi drage nytte af. Jeg har været på skoler, hvor vi afbrød læringen, fordi klokken ringede. Det er helt gakgak. Loven, traditionerne og fortællingen om skolen muliggjorde ikke, at man kunne forandre det. Men det gør den nu.«

Hvad er den største forskel på de elever, du har i dag, og dem, du havde, da du var nyuddannet?

»Børn er mere ligefremme i dag, og det er godt. De er blevet bedre til at sige, hvad de mener. Måske er vi voksne også blevet bedre til at lytte til dem.«

Hvad med forældrene?

»Det er den samme kulturforandring. De er også mere ligefremme. Da jeg startede som lærer, var forældresamarbejdet meget på mit initiativ. Det er et mere ligeværdigt samarbejde i dag. Forældrene byder sig mere til i dag.«

Hvilket råd vil du give til en ny lærer/skoleleder?

»Vær dig selv og vær tro mod dine overbevisninger og værdier. Lyt til børnene, dine medarbejdere og forældrene. Man bliver klog, når man lytter.«

Hvad har været den største udfordring?

»Den største udfordring for mig personligt har været at bevare tålmodigheden med forandringens nedsivning. Nogle gange er der langt fra idé til handling.«

Hvad har været den største glæde?

»Alle de børn og forældre, som har bakket op. Dem har jeg mødt tusinder af. Og så betyder det noget at have haft betydning i børns liv. Jeg vil huske tilbage på, at jeg har forfulgt drømmen om, at børn og unge bliver til nogen og ikke bare til noget. God trivsel er en forudsætning for god læring. Man skal som skoleleder turde sætte den dagsorden i en tid, hvor der hele tiden bliver snakket om karakterer og faglighed. Man skal tale om værdier med medarbejdere. Hvis ikke deres værdier hænger sammen med skolens, skal vi have gjort noget ved det.«

Hvad er den største misforståelse/fordom om lærere?

»Jeg synes ikke, der er nogen. Og hvis der endelig er nogen om at gå tidligt hjem osv., så har vi også selv et ansvar for at fortælle, hvad vores arbejde går ud på.«

Er der noget, du fortryder?

»Nej, der er ikke noget, jeg ville have gjort anderledes.«

Hvad skal du nu?

»Jeg har en plan om at starte mit eget konsulentfirma, hvor jeg vil rådgive om ledelse, skoleudvikling, skolebyggeri, inklusion osv. Når man er konsulent, har man desværre ikke meget med børnene at gøre, men så er det godt, at jeg har syv børnebørn.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden