0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Asger Hunov
Foto: Asger Hunov

Christian, Astrid og Ida læser alle på Københavns Professionshøjskole og sidder i studenterrådet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Studerende på professionshøjskole: Regeringens udspil træder på dem, der ligger ned

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at hun går meget op de studerendes trivsel. Det bør vel også gælde studerende i København, skriver studenterrådet på Københavns Professionshøjskole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De seneste dage og uger har været noget hektiske for os som studerende på Københavns Professionshøjskole.

Dels er vi trådt ind i en eksamensperiode, som er noget anderledes efter mange måneders coronanedlukning. Dels forsøger vi at finde hoved og hale i regeringens nye uddannelsesudspil, som kan få store konsekvenser for os som studerende i København.

Vi har alle tre valgt at læse på store og kendte velfærdsuddannelser, som er meget i vælten i øjeblikket: Pædagoguddannelsen, socialrådgiveruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

Det bliver sværere og sværere at se lysets for enden af tunnelen

Og fra tid til anden tænker vi da over, hvorfor vi lige valgte disse uddannelser. Var det pengene? Var det prestige? Nej; vi valgte det af den grund, som så mange andre studerende vælger uddannelserne i velfærdsektoren. At gøre en forskel, at kunne hjælpe sin medborger, og det er også det, vi gang på gang bliver undervist i.

Og for at være en del af et studiemiljø med kvalitets undervisning, dygtige undervisere, høje timetal og fagligt stærke miljøer.

Guldbelagt sparringsøvelse

Men det bliver sværere og sværere at se lysets for enden af tunnelen, når vi konstant oplever det modsatte i praksis. Flere ufaglærte i pædagogsektoren. Travlhed på sygehusene. Store sagsbunker hos kommunen. Derfor havde vi – måske lidt naivt – set frem til, at regeringens udspil ’Danmark tættere på’ kunne være startskuddet til at løfte velfærdsuddannelserne.

Men vi kan nu konstatere, at der for os studerende i hovedstadsområdet nærmere er tale om guldbelagt sparringsrunde, som vil skade antal studerende på professionsbachelorer, der allerede er i knæ.

For nej – det handler ikke om, hvorvidt uddannelsen rent geografisk ligger nær vores hjemegn. Vi er alle tre opvokset i mindre byer på Fyn og Sjælland, men traf et aktivt valg om at flytte til København for at tage en uddannelse. Her har vi jo så siden erfaret, at der er store rekrutteringsproblemer i netop hovedstadsområdet, så måske er det ikke så tosset, at der er flest uddannelsespladser netop her.

Vi vil gerne opfordre politikerne til at gå tilbage til forhandlingsbordet og genoverveje deres udspil

Københavns Professionshøjskole har i dag et velfungerende Campus Nordsjælland i Hillerød med ca. 2.700 studerende. Men vi er nødt til at skuffe politikerne, hvis de fejlagtigt tror, at alle de studerende bor rundt om hjørnet.

Faktisk er det kun ca. 13 procent af de studerende på Campus Nordsjælland, der har bopæl i Hillerød Kommune – og samlet set er det 56 procent, der bor i Nordsjælland. De resterende 44 procent er bosat andre steder i hovedstadsområdet, hvoraf langt størstedelen pendler fra København.

Genovervej udspillet

Så vi vil gerne opfordre politikerne til at gå tilbage til forhandlingsbordet og genoverveje deres udspil. I stedet for at tale om udflytning, så tal dog om undervisning. Giv vores undervisere mere tid til at forberede sig samt bedre muligheder for feedback. Skab bedre rammer for specialisering på vores uddannelser, så vi kan få tændt en flamme i alle studerende.

Vi skal som studerende have mere medbestemmelse i de miljøer, som vi færdes i. Der skal investeres flere ressourcer i at skabe et bedre studiemiljø. Man skal ikke bare gå på sit studie. Man skal være en del af det.

Vi kan faktisk huske, at uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) som noget af det første sagde, at hun gik meget op de studerendes trivsel, da hun tiltrådte som minister. Det bør vel også gælde studerende i København?

Senest har vi hørt vores egen rektor fortælle, at Københavns Professionshøjskole som konsekvens af regeringens udspil må skære 20 procent af undervisningstimerne væk. Det kan vel ikke være politikernes løsning på at få flere til at søge ind på vores vigtige velfærdsuddannelser.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: