0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skolelederforeningen
Foto: Skolelederforeningen

Skoleledernes næstformand skriver, at der skal mere frihed ind i skolen efter at reformen er kuldsejlet. Arkiv.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Skolelederforeningen: Reformen havde umulige vilkår. Nu skal vi have frihed, tillid og dialog tilbage

Folkeskolereformen søsatte elementerne til at skabe en god folkeskole. Men forudsætningerne gjorde det til en umulig opgave at udfolde de gode visioner. Nu skal vi videre, skriver Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi står et nyt sted i Danmark – og det gør folkeskolen også. På vej ud af en verdensomspændende pandemi og på vej videre efter en årrække med reformer og stramninger.

Inden længe skal vi, skolelederne, sammen med ministeren og parterne omkring skolen i gang med en grundlæggende dialog om, hvad vi ønsker, at eleverne skal have ud af skolen.

Folkeskolen skal danne og uddanne vores børn. Det er dem, den er til for, og vi ønsker en folkeskole, hvor eleverne trives, og hvor de har lyst til at lære, og det er helt rigtigt og nødvendigt at sætte fokus på, hvilket mindset og rammer folkeskolen har brug for fremadrettet.

Et nyt og bedre udgangspunkt

Vi skal tage det bedste med fra reformen og fra det seneste år med corona. I den seneste redegørelse af effekten af folkeskolereformen bliver tommelfingeren vendt nedad. Målene er ikke nået, siger redegørelsen. Jeg køber ikke, at folkeskolen dermed fejler. De vilkår og betingelser, som skolerne havde for at indfri målene, gjorde det til en umulig opgave at løse.

Ambitionerne var skyhøje, men ressourcerne fulgte ikke med. Reformen har ikke gjort folkeskolen til en dårligere skole, men en skole vi kan videreudvikle. Der var også mange gode elementer i reformen som for eksempel fokus på mere variation og bevægelse i skolen, udvikling af en feedback- og evalueringskultur og helt grundlæggende en intention om, at skolerne skulle have mulighed for at tilrettelægge en varieret og motiverende skoledag. Det skal vi holde fast i.

Og lad os samtidigt glæde os over, at tilliden til folkeskolen er vendt tilbage. Måden, skolerne har håndteret udfordringerne under coronapandemien, har vist, at de tager ansvar om elevernes trivsel og læring, og det har skabt en ny respekt for skolen.

Vi bliver nødt til at ændre på rammerne for at gøre folkeskolen endnu bedre, for der har ikke været optimale vilkår for at skabe forandringer. Tværtimod.

Udgangspunktet er altså nyt og bedre, men vi bliver nødt til at ændre på rammerne for at gøre folkeskolen endnu bedre, for der har ikke været optimale vilkår for at skabe forandringer. Tværtimod.

Brug for fleksibilitet og mindre styring

Det er afgørende, at skolelederne får mere selvbestemmelse og mere fleksibilitet og oplever mindre styring. Det er de, der er tættest på opgaveløsningen ude på skolerne, der bedst kan identificere udfordringer og hvilke tiltag, som lige netop deres elever vil prioritere af.

De, der er tættest på, er skolelederne og medarbejderne, og der er brug for fleksible rammer for at kunne iværksætte de rigtige løsninger. Kort sagt er der brug for mindre styring, færre mål og mere dialog om kvalitet i skolen. Det kalder på benhård prioritering og ledelse tæt på.

Lad os bruge de erfaringer vi har fået det seneste år under coronakrisen. Her fik vi fjernet en masse styringsmekanismer, som hele tiden skal afrapporteres. Kravet om 45 minutters daglig bevægelse og faste mødetider forsvandt. Vi fik med andre ord en skole med få regler, der blev vekslet til skoler med store forskelle.

Landets skoler har meget forskellige forudsætninger både i forhold til de fysiske rammer, ressourcer og elevsammensætningen. Det blev udnyttet, og de enkelte skoler skabte hver især sine egne flotte løsninger. Vi har brug for at forlade den detailstyring, vi kender fra i dag. Vi har brug for tillid og dialog om kvalitet frem for kontrol.

Det er det, vi vil arbejde for, når vi sammen med lærere, pædagoger, forældre, elever og politikere i fællesskab skal justere folkeskoleloven, for det er vejen til at skabe den folkeskole, vi brænder for, hvor eleverne er motiveret, trives og lærer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: