0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rune Pedersen
Pressefoto: Rune Pedersen

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod mener, at der skal tages et opgør med styringen af læreruddannelsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Lærerstuderendes forperson: Det er på tide, at opgøret med New Public Management får sit indtog på læreruddannelsen

Vores kritik af læreruddannelsen retter sig ikke mod dygtige undervisere, ledere eller det administrative personale, men mod det styringsregime, som har domineret den offentlige sektor de seneste 20 år, og som også professionshøjskolerne udspringer af, skriver forperson i Lærerstuderendes Landskreds.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rektor for Københavns Professionshøjskole og formand for rektorkollegiet, Stefan Hermann, gav mig i Skolemonitor, den 26. april svar på tiltale og anfægtede kritikken af læreruddannelsens position på professionshøjskolerne. Siden da har flere kvalificerede stemmer rundt om læreruddannelsen bidraget til debatten. Torben Vind Rasmussen og Peter Bendix Pedersen, der repræsenterer henholdsvis efterskolerne og friskolerne, skriver om vigtigheden af at vække den etablerede læreruddannelse til kamp for dannelsen.

Søren Bøjgaard og Rikke Osbahr Ebsen, lektorer på læreruddannelsen på UC Syd, har bakket kritikken op med stærke billeder fra virkeligheden. De opfordrer til, at der lyttes til vores – de lærerstuderendes – ønske om mere lærerhøjskole–skolekultur i bygninger og i selve dagligdagen og bidrager med syv fremragende forslag til nye tiltag.

Elsebeth Jensen og Lis Madsen har pointeret det helt rigtige og åbenlyse: At alt ikke var bedre i gamle dage. De kalder på bedre praktik, flere undervisningstimer og investeringer i uddannelsen. Jeg kunne ikke være mere enig. For en ting er sikkert: Vi lykkes helt sikkert ikke med at lave en bedre læreruddannelse, hvis ikke vi tager et endeligt opgør med den udsultede finansiering.

Styringsregimet ud

Men lad mig for nu vende tilbage til Stefan Hermann, som fremhæver nogle af de gode initiativer, som Københavns Professionshøjskole har igangsat med henblik på at få mere professionsstolthed og -identitet ind i både bygninger og uddannelser. Som tidligere medlem af studierådet på læreruddannelsen og af bestyrelsen på Københavns Professionshøjskole kender jeg disse initiativer ganske godt.

Den store idepolitiske, strukturelle uddannelsesplanlægning er væk

Så lad mig først og fremmest understrege, at jeg ikke anfægter professionshøjskolernes ambitioner om at lave god uddannelse. Jeg mener, at de gode ambitioner skal udfoldes på trods af styringen og finansiering – ikke på grund af den.

Overalt i landet møder vi dygtige undervisere, ledere og administrativt personale, der brænder for at lave god læreruddannelse. Vores kritik retter sig ikke mod dem, men mod det styringsregime, som har domineret den offentlige sektor de seneste 20 år, og som også professionshøjskolerne udspringer af.

Uddannelsesplanlægning er væk

Lad os skrue tiden 20 år tilbage. Politikerne havde opdaget, at vi i Danmark havde langt flere enkeltstående uddannelsesinstitutioner end vores nabolande, og at vi samtidig havde relativt store uddannelsesudgifter over hele linjen. Således blev CVU’erne oprettet i 2001 med ønsket om at samle og effektivisere de mange mellemlange videregående uddannelser. I løbet af 00’erne fulgte kommunalreformen, professionsbachelorgraden, ECTS-strukturen medvidere og professionshøjskolerne blev oprettet i 2008.

Centraliseringen af den offentlige sektor fik sit gennembrud i hele samfundet, og uddannelsespolitikken gik på alle leder fra at være politisk hjerteblod til i langt højere grad at være drevet af paroler om effektivitet, accountability og markedskræfter.

Et godt eksempel er lukningen af lærerseminarierne. Da Herning Seminarium blev lukket som en del af Haarders store sammenlægningscirkus i 88/89 medførte det et stort politisk slagsmål, der kostede den daværende borgmester i Herning magten. I dag er oprettelse og lukninger af lokale udbud blevet rykket væk fra politikernes bord og ind i bestyrelseslokalerne i de store byer. Den store idepolitiske, strukturelle uddannelsesplanlægning er væk.

Vi drømmer os ikke blåøjet tilbage til seminarierne

Vi tror på strukturelle greb

I øjeblikket bliver der kigget med et kritisk blik på styring af den offentlige sektor. Frihedsforsøgene på folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk er netop blevet vedtaget af et enigt folketing. Og børne- og undervisningsministeren har flere gange slået takterne an til et opgør med gymnasiernes selveje-model.

Og i skrivende stund er en kommission for 2. generationsreformer i fuld gang med at se på, hvordan blandt andet uddannelse skal spille en afgørende rolle i Danmarkshistoriens næste kapitel. Det er på tide, at opgøret med New Public Management også får sit indtog på læreruddannelsen.

Vi foreslår absolut ikke, at professionshøjskolerne skal tænkes helt ud af fremtidens læreruddannelse. Men læreruddannere skal have langt større plads. Rektoren skal tilbage. Læreridentitet, den almene dannelse og folkeskolen skal spille en større rolle.

Vi drømmer os ikke blåøjet tilbage til seminarierne, men tror helhjertet på, at strukturelle greb skal gå hånd i hånd med investeringer, et styrket formål, bedre praktikker og bedre indhold, for at vi kan uddanne de dygtige lærere, som fremtidige generationer i hele Danmark fortjener.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: