0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er ikke sikkert, man behøver at flytte læreruddannelserne rent fysisk fra de store UC'er, men man bør i den grad lytte til de lærerstuderendes ønsker, skriver Søren Bøjgård og Rikke Osbahr Ebsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: 7 tiltag kan skabe mere rum til læreridentitet på professionshøjskolerne

Det er ikke sikkert, at læreruddannelserne rent fysisk behøver at flytte væk fra de store UC’er, men store organisationer skaber ofte et virvar af bureaukrati. Vi bør lytte til de lærerstuderendes ønsker om mere lærerhøjskole-struktur, skriver to lektorer fra UC Syd.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Camilla er studerende på læreruddannelsen, og har besluttet sig for at skifte fag. Hun skriver til studiekontoret.

Hun ved, de har travlt, for de er ved at omlægge hele deres digitale styringssystem. Derfor ringer hun også til dem, efter at hun har ventet en dag på svar.

Efter at have lyttet til panfløjtemusik i 10 minutter i telefonslusen, får hun venligt besked på, at hun kan forvente et svar i løbet af ugen. Camilla venter.

Jens er underviser på læreruddannelsen. Han skal afholde et møde med 20 kolleger fra hele landet i næste uge. Han har brug for kaffe og brød til mødet.

Selvom kantinen findes i samme bygning, følger Jens formalia og laver ’en sag’ på Its Learning. Det er ikke ligetil. Det skal godkendes af nærmeste leder, og der skal findes EAN-nummer etc. Jens bliver i tvivl, om bestillingen er gået igennem.

Han spørger i kantinen, men de kan ikke hjælpe ham. Det hele skal foregå elektronisk, og de er ikke ansvarlige for den del. Han aftaler et møde med en kollega, som for nylig har prøvet at lave en lignende bestilling. Hun har først tid senere.

Man bør lytte til de lærerstuderendes ønsker om mere lærerhøjskole-skolekultur i bygningerne og i selve dagligdagen

Konsekvensen af mange matrikler

UC’erne i Danmark er institutioner med tusindvis af studerende på mange matrikler. Den slags kræver en kompleks it-baseret logistik i næsten alle led.

Ovenstående historier om Camilla og Jens havde været anderledes, hvis vi forestillede os de to placeret på en tidligere tids læreruddannelse.

De ville møde ind om morgenen, og på et stort skilt ved hovedindgangen ville der stå: LÆRERUDDANNELSEN. Ingen ville være i tvivl om, at her var stedet, hvor nye lærere udklækkes.

Camilla ville bevæge sig ned til Charlotte på studiekontoret, som ville sige: ’Vi forsøger at flytte dig, og hvis du ikke hører mere fra os Camilla, så er alt OK.’

Jens ville opsøge Svend Aage i kantinen og bestille kaffe og brød til næste uge, og samtidig sige: ’Jeg kommer lige selv og henter. Du ved, hvor regningen skal hen Svend Aage.’

Uddannelse over bureaukrati

Når lærerstuderende og andre i debatten om en ny læreruddannelse i Danmark ytrer sig med ønsker om en tilbagevenden til en læreruddannelse med mere ægthed og identitet, så er det blandt andet med baggrund i historier som ovenstående.

Store organisationer skaber ofte et selvforstærkende virvar af bureaukrati

Det er ikke sikkert, man behøver at flytte læreruddannelserne rent fysisk fra de store UC’er, men man bør i den grad lytte til blandt andet de lærerstuderendes ønsker om mere lærerhøjskole-skolekultur i bygningerne og i selve dagligdagen.

Store organisationer skaber ofte et selvforstærkende virvar af bureaukrati. Systemerne tager over, og i vores verden opleves det, at pædagogikken og dagligdagen bliver underlagt systemets indre logik.

Det bliver it-systemer, fjerne kontorfællesskaber og HR-kulturer, der kommer til at styre, hvordan læreruddannelsen kan lykkes. Som i en gammel gyserfilm bliver det langsomt bugtalerdukken, der tager magten fra bugtaleren.

Systemet får sit indre liv og logik, og studerende og undervisere på læreruddannelsen kan i svage øjeblikke blive i tvivl om, hvad der er det vigtige: at uddanne lærere eller at servicere og underlægge sig bureaukratiske systemer.

7 tiltag kan gøre en forskel

Der er en række vigtige foranstaltninger, som UC’erne kan vedtage fra i morgen:

  • Alle læreruddannelser har deres eget nære sekretariat.
  • Over indgangen er der et skilt, hvor der står LÆRERUDDANNELSEN.
  • Lokalerne oser af fag og pædagogik via artefakter og indretning.
  • Der er samlingssteder, hvor lærerstuderende mødes i pauser og til arrangementer.
  • Der etableres tæt samarbejde med øvelsesskoler, hvor de studerende har deres faste gang ved siden af praktikken.
  • Ledelsen for læreruddannelsen har egen økonomi og betaler et rimelig bidrag for at være en del af UC’ernes fællesskab.
  • Der etableres meningsgivende fællesskaber med andre relevante uddannelser, forskningsafdelinger og skoler.

Dette vil ikke være nogen uoverkommelig øvelse!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: