0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

De sidste 15 års udvikling af læreruddannelsen har løftet de studerendes specifikke faglige grundniveau, skriver Peter Bendix Petersen og Torben Vind Rasmussen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Debatten om læreruddannelsen har vist, at der er brug for en ny og fri udgave

Selv om politikere har givet læreruddannelsen svære vilkår, bærer professionshøjskolerne også et ansvar for, at dannelsen er røget ud af læreruddannelsen. Derfor hilser vi debatten om en ny, fri læreruddannelse velkommen, skriver formændene fra Friskolerne og Efterskolerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På fundamentet af lovforslaget om en ny fri læreruddannelse i Danmark, er der endelig kommet gang i diskussionen om læreruddannelsen i Danmark.

Som aftagere af praktikanter og nyuddannede lærere igennem rigtig mange år, hilser vi diskussionen særdeles velkommen.

Det er vores klare fornemmelse, at de sidste 15 års udvikling af læreruddannelsen har løftet de studerendes specifikke faglige grundniveau, men det er ikke lykkedes for professionshøjskolerne at forvalte dannelsesarven fra de gamle lærerseminarier godt nok.

Utaknemmelige arbejdsvilkår

Måske er det tilfældet, fordi det ganske enkelt ikke har været meningen fra politisk hånd. Hver femte år er der kommet en ny læreruddannelsesreform, hvilket selvsagt har givet utaknemmelige arbejdsvilkår for professionshøjskolerne.

Men professionshøjskolerne bærer også et ansvar selv. Siden 2007 har de integreret og fusioneret de gamle lærerseminarier i nogle meget store og centrale institutioner.

Professionshøjskolerne bærer også et ansvar selv

Incitamentet har været økonomi og faglighed, men hånden på hjertet: Hvor mange af reformerne, og hvor mange af fusionerne har haft dannelsen af en stærk læreridentitet i fokus?

Læreridentitet

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF, kom i sidste uge med et ønske om at flytte læreruddannelsen ud af professionshøjskolerne og blev senere bakket op af forpersonen for de lærerstuderende, Caroline Holdflod Nørgaard; begge med begrundelse netop i manglen på at kunne skabe læreridentitet.

Uddannelses- og Forskningsministeriets nedsatte ekspertgruppes evaluering og vurdering af læreruddannelsen fra december 2018 konkluderer blandt andet, at der savnes dybde, sammenhæng og progression i uddannelsen for både undervisere og særligt de studerende.

Læreridentiteten har lidt under mange nye reformer

Der er med andre ord noget, der tyder på, at læreridentiteten har lidt under mange nye reformer og uddannelsesfusioner.

Derfor må vi hilse Elsebeth Jensen og Lis Madsens indlæg i Skolemonitor for nogle uger siden velkommen, hvor de argumenterer for flere konfrontationstimer, bedre praktikforløb og større frihed, men vi er helt uenige i, at bygninger ikke har indflydelse på indholdet i uddannelsen.

Stedets pædagogik

Cand.mag Rasmus Kolby Rahbek har skrevet en Ph.d. om stedets pædagogik, hvor han konkluderer, at stedet spiller en central rolle i identitetsdannelsen, fordi man skaber et sted, hvorfra man kan orientere sig.

Hans forskning tager sit afsæt i højskolen. Læreruddannelsen er ikke en højskole, men tidligere havde læreruddannelsen historiebevidsthed, fællessang, livsoplysning og demokratisk fællesskab.

Læreruddannelsen er ikke en højskole

Ikke blot som studenterinitierede fritidsaktiviteter, men som naturligt integrerede elementer i på det enkelte seminarium.

Hver eneste friskole, folkeskole eller efterskole har sit eget sted og selvrespekt for det steds historie, tradition og pædagogik.

Hvis vi skal sikre stærke læreridentiteter, bør vi give dem et afsæt, der er stærkere end formelle faglige kompetencer.

Læreruddannelsen bør have øget fokus på dannelse i alle fag og dannelse i studiekulturen

Næste revision af læreruddannelsen bør have øget fokus på dannelse i alle fag og dannelse i studiekulturen. Med andre ord: Hvis læreruddannelsen skal ligge på professionsuddannelserne i fremtiden, skal den have meget mere plads og en stærkere profil.

Derfor hilser vi debatten om en ny, fri læreruddannelse velkommen. Den har allerede vist sit værd ved at vække den etablerede læreruddannelse til kamp.

Lad det være en kamp for en bedre læreruddannelse i stedet for en kamp imod nye tiltag.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: