0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Rosenkrantz-Theil har misforstået, hvad bæredygtig uddannelsespolitik handler om

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) må oppe sig i forhold til at integrere bæredygtighed på uddannelserne, skriver Caroline Bessermann og Eskil Nordahl Fundal, aktive i Uddannelser For Fremtiden, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I forrige uge var der åbent samråd om bæredygtig uddannelse på baggrund af kampagnen Uddannelser For Fremtiden, der i løbet af den sidste halvanden måned har forsøgt at gøre opmærksom på behovet for at gøre bæredygtighed til en integreret del af vores uddannelsessektor.

For ligesom demokratisk dannelse er grundlaget for et demokratisk samfund, er bæredygtig dannelse grundlaget for et bæredygtigt samfund.

Så hvad kan vi tage med fra samrådet?

Lad os begynde med det positive:

Regeringen er åben for en ændring af uddannelsernes formålsparagraffer, så bæredygtighed kan skrives ind. Det er dejligt at se, at regeringen kan se fornuften i, at vores uddannelsers formål skal følge med virkeligheden.

Det er imidlertid vigtigt, at omskrivningen handler om bæredygtighed, og ikke grøn vækst, og det håber vi, at regeringen hurtigst muligt vil gøre til virkelighed.

Men udover en overordnet positiv indstilling til sagen blandt ordførere og ministre, er det vist også det eneste nye, vi kan tage med fra samrådet.

Det skyldes en række misforståelser, så lad os lige tage et kig på dem.

Pernille Rosenkrantz-Theil afviste direkte at tage arbejdet op for at sikre grøn drift af uddannelserne

Stråmand

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) begyndte samrådet med at udvise en mangel på forståelse for emnet, da hun fremførte den stråmand, at alle folkeskoleelever i dag får rigeligt med undervisning i klimaforandringer.

Bæredygtig dannelse handler om meget mere end blot at forstå drivhuseffekten og konsekvenserne af stigende vandstande. Det handler om at give elever en grundlæggende forståelse for naturen, dens ressourcer og evne til at opretholde sig selv.

Og det handler om at kunne forstå og reflektere over den relation, vi som samfund og mennesker har til vores fysiske omgivelser, og hvordan vi forvalter Jordens ressourcer.

Bæredygtighed i undervisningen er ikke kun et emne – det er også et perspektiv, en måde at anskue problemstillinger på. I folkeskolen kan det i danskfaget være undervisning i klimafiktion, i gymnasiet kan det være forløb om natursyn, på erhvervsskolerne kan det handle om bæredygtige materialevalg, og på de videregående uddannelser kan det være alt fra klimapsykologi til miljøret og naturforvaltning.

Det vigtige er ikke, hvordan det konkret kommer til at se ud, men at bæredygtighed integreres systematisk.

Det er politisk, hvilke rammer vi sætter for vores uddannelser

Vi håber derfor, at Pernille Rosenkrantz-Theils lunkne indstilling under samrådet bunder i denne misforståelse af begrebet, og at ministeren vil indse, at der er et markant behov for mere bæredygtighed i undervisningen i hele uddannelsessektoren.

Hvis vi vender blikket mod de spørgsmål, der blev rettet mod de to ministre, var der ikke meget velvilje at hente fra de Socialdemokratiske kanter. Pernille Rosenkrantz-Theil afviste direkte at tage arbejdet op for at sikre grøn drift af uddannelserne og inkludere bæredygtighed grundskolens og ungdomsuddannelsernes fag.

Det er mildest talt skuffende.

Detailstyring

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen deltog også i samrådet, og de to ministre rygdækkede deres argumentation med en bekymring om detailstyring af uddannelserne. Men uddannelsespolitik kan nu engang føres på mange andre måder end med detailstyring og pensumkontrol. Vi ønsker heller ikke detailstyring af vores uddannelser.

Men vi kræver de rette rammer, mål og støttestrukturer for vores uddannelser, som institutioner, lærere og undervisere vil kunne udfylde og læne sig op ad, når de fortsætter med at levere relevant og god undervisning.

For det er politisk, hvilke rammer vi sætter for vores uddannelser. Ligesom det er politisk bestemt, at vi skal lære om digitalisering og demokrati, er der heller ikke noget galt med at sætte rammer for mere undervisning i bæredygtighed. Politikerne spiller deres egen rolle, ligesom skoleledere, dekaner, lærere og elever spiller deres.

Derfor må respekten for undervisernes faglighed ikke blive en undskyldning for en politisk ansvarsfralæggelse.

Vi beder blot om, at vores uddannelser følger med samfundsudviklingen og tager vores fremtid alvorligt

Andre må skrive strategien

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil brugte sin modstand mod ’papirtigere’ til at afvise at udarbejde en national strategi for bæredygtig uddannelse.

En sådan strategi kunne ellers netop være del af en fornuftig rammestyring af uddannelsessektoren. Den kunne sikre en koordineret forandringsproces med en stærk demokratisk forankring, hvor undervisere, lærere, elever og studerende bliver en aktiv del af at skabe indholdet.

Heldigvis åbnede ministeren for, at hun gerne ville eksekvere en strategi, hvis der er andre, der vil skrive den. Det håber vi, bliver til virkelighed.

Børne- og undervisningsministeren fik desuden nævnt, at vi elev- og studenterorganisationer aldrig vil synes, at regeringen gør det godt nok. Det er jo svært at vide, hvis man aldrig har forsøgt at indfri de ting, en bred koalition som Uddannelser For Fremtiden kræver.

Vi synes ikke, vi er urimelige eller krævende. Vi beder blot om, at vores uddannelser følger med samfundsudviklingen og tager vores fremtid alvorligt. Det er da ikke for meget at forlange.

Konklusionen på samrådet må blive, at der ud over tilsagn om ændrede formålsparagraffer, stadig skal mere på bordet, før regeringen kan sige, at de er medskabere af bæredygtige uddannelser i Danmark. I Uddannelser For Fremtiden er vi glade for og stolte af den debat om bæredygtighed og uddannelse, der nu er sat i gang.

Og vi ser frem til, at politikerne får rystet disse misforståelser af sig og kommer i gang med at sikre den bæredygtige dannelse.

Debatindlægget er oprindeligt brat i Klimamonitor. Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden