0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Skoleelever skal have ’noget ekstra’ efter nedlukninger og onlineundervisning, skriver Maria Christina Secher Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Lyt til eleverne, når trivsels- og læringshuller skal fyldes op efter corona

Kommuner og skoler bør sammentænke de faglige og sociale indsatser, når de skal indhente det tabte efter skolenedlukningerne, skriver Ph.d. og lektor ved Københavns Professionshøjskole, Maria Christina Secher Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skoleelever skal have ’noget ekstra’ efter nedlukninger og onlineundervisning. De oplever øget mistrivsel, det er alle enige om, og der tales samtidigt om et ’læringstab’ og ’læringshuller’.

Derfor gives der nu millioner af kroner til at rette op på det. Men lytter man til den aktuelle uddannelsespolitiske debat, ser skolehistorien ud til at gentage sig ved at indsatserne iværksættes adskilt.

Adskil trivsel og læring

I et debatindlæg 8. april 2021 skrev erhvervspsykolog Lykke C. Mose, at det ikke giver mening at adskille trivsel og læring. Jeg kunne ikke være mere enig.

Og jeg kan tilføje, at når vi ser på de sidste 10-15 års fokus på skabe mere inklusion i skolen, så har det kun været med til at understøtte adskillelsen.

Der er ansat en række interne ressourcepersoner på skolerne til eksempelvis adfærd-, kontakt- og trivsels-konsulenter, inklusionsvejledere, skolepædagoger og lignende. De skal tage sig af de elever, som mistrives.

De faglige og sociale indsatser har ikke været tænkt sammen

Samtidigt er der lavet særlige læringsforløb med læse- eller matematikindsatser for de børn, der ikke hurtigt nok fanger de faglige koder. Men de faglige og sociale indsatser har ikke været tænkt sammen.

Enten bliver elever taget ud af klassen for at blive bedre til sandsynlighedsregning, eller også laves der særlige forløb, hvor der arbejdes med mobning.

Det faglige fællesskab

Et forskning- og udviklingsprojekt, som jeg har lavet sammen med kollegaer på Københavns Professionshøjskole, viser, at elever både ønsker at blive set og accepteret som de personer, de er, og at de har et ønske om at lære matematik og være en del af det faglige fællesskab – på en og samme tid.

Ikke overraskende ønsker de altså både at trives og at lære noget sammen med deres kammerater. Vi har været optaget af at forbinde trivsel og læring og har derfor udviklet og undersøgt SYstematiseret KLassekammerathjælp (SYKL).

I det arbejde har vi skabt sammenhæng mellem fag- og almendidaktikken. Det er en tilgang til undervisning, som understøtter elevernes trivsel ved at eleverne lærer, hvordan de skal samarbejde på en måde, hvor de tør at vise, hvor de er usikre.

De lærer at rose og anerkende deres klassekammerater samtidig med, at de får indblik i, hvor forskelligt deres makker kan løse et matematisk problem.

Således er fokus på deres sociale relation med til at understøtte deres faglige udvikling. Som en af eleverne i vores undersøgelse siger: »Når man hjælper andre, kan man også bedre selv forstå det.«

Eleverne skal arbejde sammen

Eleverne fortæller, at det faglige fællesskab, der opstår ved at arbejde sammen, hjælper dem til at etablere nye venskaber.

De leger simpelthen med nye klassekammerater i frikvarterne. Det vil sige, at trivslen øges gennem måden, læreprocesserne tilrettelægges.

Trivslen øges gennem måden læreprocesserne tilrettelægges

Når vi taler med eleverne, giver det slet ikke mening at adskille indsatser i enten trivsel eller læring. Det er samme side af samme mønt.

Jeg ville ønske, at man lyttede til eleverne, når de mønter, der nu frigives i kommunerne, skal bruges. At man tilgodeser de indsatser, hvor der er fokus på at forbinde trivsel og læring i det, jeg vil kalde ’sociofaglige fællesskaber’

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden