0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

De nationale test kan opleves som stressende for børn og unge – og midt i en tid, hvor mange elever i forvejen er mere pressede end før, er det helt skævt at mase testene ind., skriver Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Børns Vilkår: Med få skoledage og pressede børn er nationale tests en skæv prioritering

Landets skoleelever er påvirket af coronarestriktionerne, og det hjælper nationale test ikke på. Derfor er vores klare anbefaling at få dem tilbage i fællesskabet på skolerne uden at trække dem igennem test, skriver direktør i Børns Vilkår.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om 22 kommuner har ansøgt om dispensation fra de nationale tests, insisterer børne- og undervisningsministeren på, at folkeskoleeleverne skal gennemføre dem.

Det er en yderst bizar prioritering, når skoledagene er få og coronarestriktionerne mange. Trivslen er under pres. Trivsel skal før læring nu - og uden trivsel sættes læring alligevel over styr.

De unge er under pres

I Børns Vilkår ved vi, at de nationale test kan opleves som stressende for børn og unge – og midt i en tid, hvor mange elever i forvejen er mere pressede end før, er det helt skævt at mase testene ind.

De nationale tests kan opleves stressende for børn og unge

Presset hos børn og unge kommer – under normale omstændigheder – af frygten for ikke at kunne klare sig i uddannelsessystemet.

Bekymringen for ikke at gøre det godt i rækken af afgørende terminsprøver, test og eksaminer fylder sammen med nervøsiteten for at blive erklæret ikke-parat i den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering.

I Børns Vilkår anbefaler vi generelt at skrue ned for mængden af test og prøver, der ikke har et specifikt formål for elever og lærere. Og lige nu bør det sædvanlige testpres slet ikke øges med de nationale test.

Skru ned for mængden af test og prøver

I stedet skal fokus være på trivsel. Vi ved fra BørneTelefonen, at mange relationer og klassefællesskaber er udsatte efter nedlukningerne.

Der er opstået et socialt vakuum. Børn er usikre på, om de stadig har deres venner, når de vender tilbage på skolerne, og den usikkerhed bliver ikke nemmere at håndtere, når de skal testes fagligt.

Sårbarhed og mistrivsel

Selv om den delvise genåbning er et skridt i den rigtige retning, har vi lang vej endnu.

Mens nogle er tilbage i skole på halv tid, er mange stadig isoleret med hjemmeundervisning, og lige nu ser det endda ud til, at store dele af resten af samfundet åbner, inden de sidste børn og unge kommer tilbage i skole.

Det afhjælper ikke den sårbarhed og mistrivsel, som mange børn og unge står midt i. Tværtimod. Og trivslen bliver næppe bedre af at »få afdækket omfang og karakter af de faglige udfordringer, som nedlukningerne har medført,« som børne- og undervisningsministeren begrunder de nationale tests med.

Vores klare anbefaling er derfor, at få børnene tilbage i fællesskaberne uden at trække dem igennem test, der alligevel er ubrugelige for elever og lærere.

Få børnene tilbage i fællesskaberne uden at trække dem igennem test

Og som Jeppe Bundsgaard, forsker på Danmarks institut for pædagogik og uddannelse, formulerer det, så skal der ikke sættes ind med en vurdering af det faglige, men i stedet bearbejde børn og unges coronaoplevelser.

De skal genetableres i de sociale fællesskaber, for netop det er en forudsætning for, at de igen kan blive stærke fagligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden