0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Der er ødelæggende at diskutere trivselsstøtte versus læringsstøtte

Forudsætningerne for at lykkes med at styrke trivslen er dårligere, hvis vi fokuserer på trivslen alene, end hvis vi fokuserer på trivsel i sammenhæng med læring. Det giver ikke mening at adskille de to, skriver erhvervspsykolog Lykke C. Mose.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der tales om ’trivselsindsatser’ som aldrig før. Forståelig fordi mange skoleelever mistrives grundet skolenedlukningerne. Men meget uforståeligt i en tid, hvor vi ved, at trivsel og læring er to uadskillelige størrelser.

Jeg troede, vi var hinsides den tid, hvor man adskilte de to fænomener og hvor lærerne havde ansvaret for elevernes læring og pædagogerne for deres sociale udvikling.

Men undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (E) anbefaler netop, at trivslen skal prioriteres, ved at ansætte en ekstra medarbejder i alle SFO’er.

Og diskussionen om hvorvidt, der er foregået et ’læringstab’ eller et ’trivselstab’ link, er toppet af regeringens kategorisering af midler til henholdsvis det ene og det andet. Hvortil BUPL har klaget over at andelen af midler til trivsel er for lille. Opdelingen lever i bedste velgående!

Men hvorfor gør den det?

Forudsætningerne for at lykkes med at styrke trivslen er dårligere, hvis vi fokuserer på trivslen alene

Ved fagfolk i og omkring skolen ikke, at når vi bliver tilpas udfordret, oplever os kompetente og er i flow med at løse en spændende opgave - så øges vores trivsel markant? At når vi er en del af en gruppe, føler os set, hørt og forstået og accepteret som den vi er, så er vores forudsætninger for at lære tæt på de bedst tænkelige?

Det er jo netop derfor, de nationale trivselsmålinger er udformet, så man måler på elevernes trivsel, ved at spørge ind til deres læring, med spørgsmål som: ’Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen?’. Selv undervisningsministeren har udtrykt: »Faglighed og trivsel kan ikke skilles ad

Men hvorfor så gøre det?

Vi skal adskille læring og ’teach to the test’-læring

Måske fordi alt for mange skolefolk har internaliseret en styringstænkning, med den følgevirkning, at læring som fænomen let reduceres til den form for læring, der kan måles numerisk. Så fokus på læring bliver til et fokus på test og karakterer.

I så fald, så lad os slå fast, at der (selvfølgelig) ikke er brug for prioritering af mere ’teach-to-the-test’ undervisning.

Pandemien har vendt skolelivet på hovedet, og dermed vanskeliggjort vores stræben efter at putte elever i foruddefinerede kasser

Uanset om det er forklaringen, er opdelingen bekymrende. Fordi den forringer vores evne til at løse den vigtige opgave, alle taler om: Behovet for at styrke elevernes trivsel og læring.

Forudsætningerne for at lykkes med at styrke trivslen er dårligere, hvis vi fokuserer på trivslen alene, end hvis vi fokuserer på begge dele. Det samme gælder for læringen.

Ikke brug for lærings- eller trivselsstøtte

Hvem fra 7.b skal have hvad – trivsel eller læringsstøtte? Og hvordan skal fordelingen orkestreres? Skal de elever, der lykkeligt uvidende er sakket bagud fagligt, påduttes et særligt læringsbehov? Så de kan blive stresset over det?

Og skal andre sættes i grupper sammen, så de kan få en bedre trivsel? Selv om de måske netop ville trives ved at tage del i et gruppearbejde, hvor fokus på relationerne falder lidt i baggrunden.

Trivsel hænger sammen med fornemmelsen af indre styring, fornemmelsen af at kunne mestre livet

Vi skal huske, at trivsel hænger sammen med fornemmelsen af indre styring, fornemmelsen af at kunne mestre livet – både det sociale og faglige. Og derfor skal man passe på med at planlægge ’trivselstøtte’ på elevernes vegne, men derimod tilstræbe at møde eleverne i de behov, de har og ytrer.

Dybest set er opgaven vel den samme, som den hele tiden har været - omend den utvivlsomt er ekstra stor: Medarbejdere skal med skolens formål for øje inddrage eleverne, så de forstår elevernes behov - både socialt og fagligt. Og med den indsigt, skal de bruge deres fagprofessionelle viden om, hvilken form for differentieret undervisning, der er brug for.

En kærkommen hjælp fra en fjende?

Pandemien har vendt skolelivet på hovedet, og dermed vanskeliggjort vores stræben efter at putte elever i de foruddefinerede kasser, støttetilbud og læringsplaner, som de gerne skulle passe ind i.

Lad os se det som en invitation til at stoppe diskussionen om størrelsen på kasserne for ’trivselstab’ og ’læringstab’, og i stedet minde hinanden om, at skolen skal tage udgangspunkt i elevernes viden, kunnen og behov og støtte deres alsidige udvikling derfra.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden