0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Vi kan ikke regne med at eleverne bliver klædt på med en viden, som vores generation finder hensigtsmæssig, skriver lærer Bjarke Kristensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Drop den politiske historiekanon. Den er ikke et fagligt projekt

Vi skal diskutere, hvilke kompetencer eleverne skal opnå i historiefaget. I stedet bruger vi for mange kræfter på at blive enige om, hvilke kanonpunkter der skal være på en liste, hvis indhold i sidste ende er et udtryk for et politisk standpunkt, skriver lærer Bjarke Kristensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sofie Kümpel og Cecilie Hammerstrøm skrev et begavet indlæg om historiekanonen i Skolemonitor fredag d. 19.3. Deres pointe er, at den er for unuanceret og bør reformeres.

De ’mørkere sider’ af historien mangler, og det hæmmer elevernes udvikling af en kritisk dannelse, når de præsenteres for unuancerede heltefortællinger, mener de.

Men spørgsmålet er, om en reformation af historiekanonen er nok.

Grundlaget for listen er nemlig politisk, og vil en ny liste ikke bare udskifte et politisk standpunkt med et nyt? Og hvad er egentligt det gavnlige i, at vi alle underviser i det samme? Historiekanonens dage er talte. Den har ikke brug for en genoplivning.

Er diskussionen skadelig?

Diskussionen omkring hvilke kanonpunkter, der bør være på listen for historieundervisningen i folkeskolen, skygger for en mere væsentlig debat om, hvilke kompetencer eleverne skal oparbejde i faget.

Ved at fortsætte denne diskussion kan vi i bedste fald få en sund debat om, hvilke dele af vores historie der bedst er med til at rammesætte vores nutidsforståelse og fremtidsforventninger.

Slutresultatet for denne diskussion vil nok være, at ens politiske ståsted vil være definerende for hvilke punkter, man mener der skal stå på listen.

Fortiden er ikke ren og skær fakta

I værste fald risikerer vi at etablere faget som et faktafag, hvis primære formål er at klæde eleverne på med viden om bestemte forhold i vores fortid. Men fortiden er ikke ren og skær fakta.

Vi kan ikke regne med, at eleverne bliver klædt på med en viden, som vores generation finder hensigtsmæssig, uden at eleverne på et tidspunkt kommer til at stille sig kritisk overfor fortællingerne. Derfor skal faget øve eleverne i den kritiske refleksion fra starten.

Diskussionen af hvordan vi gør dette, er i virkeligheden mere vigtig, end hvorfor der ikke står noget om 1. verdenskrig på kanonlisten, eller hvorfor vi skal lære eleverne om Augustoprøret i stedet for samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig.

Det væsentlige for vores elever er at blive i stand til at se, hvordan historiske fortællinger bliver til. Det er ikke nok, at de bare bliver præsenteret for dem.

Historiekanonen

Hvis vi alligevel skal se lidt konstruktivt på kanonens læringspotentiale i historiefaget, bør vi i højere grad se på listen som en historisk fortælling i sig selv.

Op mod folkeskolens ældste klasser kunne man bede eleverne om at overveje, hvilken fortælling om den danske selvforståelse, som VK-regeringen ønskede at indpode med indførelsen af kanonen.

Den nuværende liste er nemlig fuld af punkter, hvor aktøren, som er Danmark eller Vesteuropa, har handlet på en måde, som man har fundet moralsk beundringsværdigt.

Det er altså meningen, at vi skal stå tilbage og sige, at vores samfund i dag står på skuldrene af beundringsværdige beslutninger og udviklingsprocesser fra fortiden.

Lad os se på, hvordan tre kanonpunkter er med til at understrege dette:

  1. Et punkt som Stormen på Bastillen i 1789 fremstår som beundringsværdig fordi den franske befolkning stillede sig op imod den aristokratiske uretfærdighed, diskuterede menneskerettigheder og i det hele taget udviste et moderne samfundssind, som vi kan beundre i dag. Mindre interessant har det så åbenbart været at undervise eleverne i det rædselsregime, som fulgte i årene efter, hvor politiske modstandere blev halshugget i titusindvis.
  2. Et andet eksempel kan være kanonpunktet ’Ophævelsen af slaveriet’. Her fokuseres der på en forståelse for den barmhjertige handling, det har været, når man har befriet mennesker fra den absolutte fornedrelse og indført et mere moderne menneskesyn. Mindre interessant har det så været at lære eleverne om det menneskesyn, der har muliggjort slaveriet, og hvilke argumenter danske handelsfolk har haft for at opretholde det.
  3. Et tredje eksempel er Augustoprøret i 1943, hvor samarbejdspolitikken med nazisterne ophørte. Oprøret hyldes af en borgerlig erindringspolitik som det moralsk korrekte. En holdning, som Anders Fogh Rasmussen selv eksplicit udtalte flere gange i løbet af start 00’erne. Mindre interessant synes det i denne sammenhæng at være at fokusere på rationalet i samarbejdspolitikken. Det burde nok være mere interessant for vores elever at kunne identificere synspunkter og deres rationaler for både samarbejde og modstand, end entydigt at skulle arbejde med kun en af delene.

Historiekanonen er et politisk projekt – ikke et fagligt

Når vi tager ovenstående eksempler in mente, må vi konstatere, at historiekanonen er et politisk projekt, der forsøger at fremtone særlige holdninger og moralske overbevisninger.

Det som faget har brug for, er snarere en diskussion om, hvordan vi sætter eleverne i stand til at kritisk at kunne forholde sig til de fortællinger, som både fortiden og nutiden præsenterer dem for. Derfor bør vi helt droppe tanken om at have en historiekanon.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden