0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove/Politiken
Foto: Peter Hove/Politiken

Jeg kan høre på rigtigt mange lærere, at deres initiativer til udvikling langsomt kvæles, fordi de altid må og skal passe ind i kommunens skolepolitik og koncepter, skriver lærer Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Lærer Mette Frederiksen: Kommunale skoleprojekter hæmmer lærernes engagement og ejerskabsfølelse

Stram politisk styring og kommunernes talrige initiativer på folkeskolens vegne hægter lærerne fuldstændigt af, når skolen skal udvikles. Lærerne kender skolens mange opgaver indgående og er uddannet til at løse dem, skriver lærer Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folketinget har i en lang årrække været meget optaget af at forbedre folkeskolen. Det er i sig selv en helt forståelig og legitim intention.

En alenlang række af initiativer har skullet løfte elevernes faglige niveau: nationale test, elevplaner, læringsmålstyret undervisning, bevægelse, åben skole, talrige faglige mål, digitale læringsplatforme osv.

Folketinget har på mange måder ønsket at diktere og styre den praksis, der finder sted ude i klasseværelserne.

Lærerne skal have større frihed til at bruge deres professionelle dømmekraft, når skolens opgaver skal løses

Det lader heldigvis til, at der begynder at blæse nye vinde fra Christiansborg. Der tales mere og mere om, at lærerne skal have større frihed til at bruge deres professionelle dømmekraft, når skolens opgaver skal løses.

Lad os håbe, at det i de kommende år ikke bare bliver ved ordene, men at det vil afspejle sig i lovgivningen, så rammerne omkring fx faglig testning, brug af mål, evaluering og dokumentation i højere grad fastsættes ude på den enkelte skole.

Men hvis friheden og det professionelle spillerum skal slå ordentligt igennem, er det også helt afgørende, at kommunerne kommer til at spille en anden rolle for skolen.

Kommunerne definerer skolerne

I en årrække har jeg mødt rigtigt mange lærere rundt omkring i landet igennem min foredragsvirksomhed. Og kendetegnende for mange læreres oplevelser er det, at den lokale skoleudvikling i alt for høj grad defineres af kommunen.

Lokale politikere, forvaltninger og konsulenter ruller en lang række projekter ud over skolerne - selvfølgelig i den bedste intention, men der er i hvert fald ét virkelig stort problem ved det: Skolen kan ikke udvikles uden om lærerne og deres pædagogiske viden, erfaring og virkelyst.

Udvikling skal ikke dikteres fra forvaltningen


Folkeskolen kan altid udvikles. God undervisning må altid være eksperimenterende, fordi den skal stile imod at løse en kompleks og mangefacetteret opgave.

Derfor kan man som lærer aldrig trække en streg i sandet og tænke: ’NU er jeg færdig med at udvikle min lærerprofessionalisme og min undervisning.’

Derfor taler jeg bestemt ikke for, at der ikke skal finde udvikling sted. Men folkeskolen kommer ikke til at overleve som folkelig institution, hvis man ude i kommunerne ikke får øjnene op for, at lærerne skal inddrages.

Samarbejde og dialog

Udvikling skal ikke dikteres fra forvaltningen. Den skal skabes i samarbejde og god dialog skolens parter imellem.

Hvis en kommune fx beslutter, at ’synlig læring’ eller ’det 21. århundredes kompetence’ skal være omdrejningspunkterne i skolernes praksis, hægter man lærerne fuldstændigt af, hvis de ikke inddrages i en dialog om, om det er lige netop dét, der er vigtigst at fokusere på ude på den enkelte skole for at opfylde skolens formål.

Lærerne løber i alt for høj grad panden mod den kommunale betonmur

Omvendt kan jeg også høre på rigtigt mange lærere, at deres initiativer til udvikling langsomt kvæles, fordi de altid må og skal passe ind i kommunens skolepolitik og koncepter. Lærere er fulde af initiativer og pædagogisk fantasi.

Jeg har arbejdet ’inden for murene’ i 25 år og set utallige spændende initiativer opstå hos lærere ’på gulvet’. Men der bliver færre og færre af dem.

Lærerne løber i alt for høj grad panden mod den kommunale betonmur, som er bygget af fine forestillinger om, hvad en skole er og skal kunne.

Men det er lærerne, der er ansat til at levendegøre idéerne. Og det kan de kun, hvis de som minimum får lov til at føle ejerskab til de idéer, der fødes i forvaltningen, og hvis de - vigtigst af alt - selv får mulighed for at tage initiativer og få et medansvar for at føre den enkelte skole på en udbytterig og meningsfuld udviklingskurs.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden