0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto
Foto: Arkivfoto

Det er ofte mig, der i disse spalter eller på møder i Undervisningsministeriet er bekymret over den manglende fasthed i genåbningskriterierne, skriver Uffe Rostrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Uffe Rostrup: Jeg gider ikke være den sure gamle corona-mand – men nogen skal jo være det

Jo mere retningslinjerne overlades til lokal tolkning, jo mere splittelse og usikkerhed spreder det på den enkelte skole om, hvordan reglerne egentlig skal forstås, skriver formanden for Frie Skolers Lærerforening i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi er godt i gang med at få åbnet for skolerne igen. Det er skønt.

Det er skønt, når man færdes på gader og stræder, at man møder klasser, der er ude at gå sammen. Det er skønt at se billederne af glade efterskoleelever, der krammer deres værelseskammerater.

Det er skønt at sidde på en færge ved siden af to meget forventningsfulde højskoleelever på vej til deres højskole med fuld oppakning.

Alt det er godt for… nøj… hvor er det bare dejligt, at det nu er sundhedsmæssigt forsvarligt, at eleverne igen vender tilbage. For ingen skole uden elever – de er de vigtigste.

Tag hensyn til lærerne

Derfor bliver jeg helt ærligt også en gang imellem træt af hele tiden at skulle give den som den sure gamle corona-mand, der maner til forsigtighed, men det er ikke desto mindre en rolle, jeg bliver nødt til at påtage mig og affinde mig med.

Således er det ofte mig, der i disse spalter eller på møder i Undervisningsministeriet er bekymret over den manglende fasthed i genåbningskriterierne, som er med til at gøre det utrygt for lærerne at møde ind på arbejde.

For under genåbningen har såvel myndigheder som langt de fleste interessenter et meget vågent øje for, hvad der er godt for eleverne.

I den frie skoleverden er der også et ikke ubetydeligt fokus på også skolernes situation

Og i den frie skoleverden er der også et ikke ubetydeligt fokus på også skolernes situation – vi har forældre i den anden ende af systemet, der forventer noget for pengene.

Men der er ikke megen opmærksomhed på de ansatte – lærerne, pædagogerne, pedellerne, køkkenpersonalet, rengøringen eller kontorpersonalet.

Og det er min opgave at stå på mål for, at genåbninger sker, så det er trygt at gå på arbejde for lærerne. Og derfor slås vi for, at genåbningsplanerne tager hensyn til lærernes arbejdsvilkår.

Corona deler vandene

Der ikke er nogen opskrift på, hvordan vi som faglig organisation repræsenterer lærerne – ligesom med så meget andet under coronapandemien, så er det ikke noget vi har prøvet før. Og corona deler vandene.

Forleden ringede et medlem til mig og spurgte, om det virkelig var foreningens holdning, at lærerne skulle lade sig teste to gange om ugen.

Jeg får også henvendelser, hvor lærere ikke mener, at noget af det, der foregår omkring genåbningen, er godt nok, og at de frygter at gå på arbejde.

Ligesom på alle andre arbejdspladser splitter de store forskelle lærerne. Det er ikke hensigtsmæssigt, og jeg er sikker på, at det næppe heller er så let at tackle som skoleleder.

Derfor arbejder foreningen i en pandemitid for at gøre det så sikkert som muligt at gå på arbejde.

Og det er lige præcis her, at det med den sure gamle corona-mand kommer ind.

Tvivl om retningslinjerne

For splittelsen blandt lærerne opstår især, når der er tvivl om retningslinjernes betydning, om de skal overholdes og om de i nogle tilfælde kan ignoreres og så videre.

Derfor er det, der giver den største afklaring og er lettest at forstå, klare retningslinjer, der gælder alle.

Egentlige centralt aftalte krav og regler giver klarhed for, hvad der skal overholdes og er med til at betrygge de ansatte, når de går på arbejde.

Jo mere der overlades til lokal tolkning, jo mere bliver der at være utryg for, jo mere splittelse opstår der, og jo mere usikkerhed spreder det på den enkelte skole om, hvordan reglerne egentlig skal forstås.

Jo mere der overlades til lokal tolkning, jo mere bliver der at være utryg for

Så selvom jeg ligesom resten af den frie skolesektor elsker den frihed, der er forbundet med at lave frie skoler, så er jeg i denne coronakrise meget mere optaget af, at centrale tiltag faktisk skaber sikkerhed, gennemsigtighed og relativ tryghed, når lærerne skal tilbage på arbejde.

Samtidig bliver der meget mindre at være uenige om på den enkelte skole – for polariserede lærerværelser er slet ikke det, som vi har brug for lige nu.

Vi har brug for, at lærerne kan sætte sig selv i spil som fagpersoner – både i forhold til den faglige indlæring, men allermest i forhold til at sikre trivslen blandt elever, som har lidt hårdt under coronakrisen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden