0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
privat
Foto: privat

Jeg ser, hvilken forskel det gør, når et barn kan mærke, at den voksne kan lide barnet, og hvad det betyder, at et andet menneske tror på dig, skriver Anne Søgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Kan vi måle empati?

Karakterer, stavefejl og fraværsprocenter er målbare. Mens nærhed, empati og omsorg ikke kan findes på nogen skala. Men måske er det på tide, at vi opfinder en ny skala og begynder at måle det ikke-målbare, skriver inklusionskonsulent Anne Søgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Alt det vigtige kan man ikke måle på – man kan ikke måle på empati.«

Ordene er Jacob Risgaards, stifter og ejer af Coolshop, og anledningen er et interview i Politiken den 4. marts 2021.

Et interview, hvor Risgaard fortæller, hvordan hans lærer Kirsten har haft en afgørende betydning for ham, og der hvor han er i dag.

»Uanset hvor dum jeg var, så mente hun hele tiden, at der var større potentiale, og det betød helt vildt meget for mig. [...] Det med, at der var én, der havde så mange følelser bundet i noget, der egentlig bare kunne være hendes arbejde – det glemmer jeg aldrig.«

Jeg ser, hvilken forskel det gør, når et barn kan mærke, at den voksne kan lide barnet

Hans fortælling taler direkte ind i mit arbejde som inklusionskonsulent omkring vores relationelle tilgang til børn og unge.

Jeg ser, hvilken forskel det gør, når et barn kan mærke, at den voksne kan lide barnet, og hvad det betyder, at et andet menneske tror på dig.

I skole- og fritidsklubregi debatterer vi jævnligt, hvordan vi hverken kan eller skal måle alt. For der er områder, som vi ikke kan måle, hvilket de fleste af os er enige om.

Det interessante spørgsmål er, om vi i virkeligheden godt kan måle empati?

Det mener jeg godt, at vi kan, og det skal vi.

For det er på tide, at vi vender diskussionen om, og begynder at lade de såkaldt ’bløde værdier’ veje tungere. Så måske skal vi turde begynde at måle på områder såsom empati, nærhed og omsorg – og lade dem tælle mere end 12-tallerne.

Børnene er barometeret

Når jeg tager ud til skolerne for at være medskaber af børns og unges trivsel, kan jeg hurtigt mærke, når en ansat har børnenes trivsel som sit vigtigste mål. Også selv om han eller hun måske er irriteret over, at Tobias for tredje gang siger ’Skrid. Jeg kan ikke. Jeg vil ikke’.

For jeg ser ofte også både pædagoger og lærere, der smiler til Tobias, lægger hånden på hans skulder og signalerer, at hun vil ham det bedste og er der for at hjælpe ham. De tager ansvaret på sig, velvidende at det lige nu er svært for Tobias.

Jeg ser også både pædagoger og lærere, der først og fremmest viser Tobias, at de faktisk rigtig godt kan lide ha og vil have ham til at lykkes med at kunne lide sig selv. Også selvom han forstyrrer.

Det er på tide, at vi vender diskussionen om, og begynder at lade de såkaldt ’bløde værdier’ veje tungere

Jeg kan hurtigt mærke og se, om en skoles tilgang til børnene og om kulturen på skolen bunder i tanken om, at her vil vi børn det bedste – og hvor man både kan se og mærke den effekt, det har. Og det kan jeg godt måle på.

For jeg kigger på børnenes glæde, på deres smil, og jeg ser i øjnene, om de kommer i skole med bevidstheden om, at her er der nogen, der passer på mig og har mig på sinde.

Jeg spørger også børnene: ’Er det rart at være barn her? Er der nogen, der hjælper dig, når du har det svært, og er der nogen, der tror på dig?’

Det er i virkeligheden børnene, som er mit barometer. Det vigtigste barometer. Alle børn ved, hvem der gerne vil lytte til dem, smiler til dem, ser dem som dem de er, og hvem der godt kan lide dem. De spejler sig i deres vensomme øjne og stemningen imellem dem. Alle børn ved, hvem deres ’Kirsten’ er.

Hvis vi har svært ved selv at foretage vurderingen, når vi står midt i det, kan vi anvende et direkte målbart værktøj, nemlig video.

Når vi ser os selv på video i samspil med et barn, opdager vi hurtigt, om vi udstråler, at vi kan lide barnet eller det modsatte. Og vi ser også, hvilken kæmpe effekt det har de gange, hvor vi som voksne formår at give barnet troen på, at det har værdi. Vi får resultatet med det samme.

Så ja, jeg tør godt at sige, at vi kan måle empati. Ikke nødvendigvis ud fra en karakterskala, som vi kender den, men ud fra om vi ser stjerner i børnenes og de unges øjne, når de er i skolen.

Hvordan får vi empatien til at veje tungere?

Hvad gør vi så, når vensomheden – altså der hvor vi er fælles om at skabe en rar stemning og kultur – har trange kår og ikke bliver vægtet højt nok. Hvor begynder vi, hvis vi gerne vil lade empatien veje tungere?

Det er ikke altid nemt at skulle sætte rammen for, hvordan vi møder hinanden, og hvordan stemningen i rummet bliver, når vi har 29 forskellige børn med hver deres behov.

Der findes 10 tilgange, vi kan bruge:

  1. Gør alle venneværdige – vis vensomhed, og spejl, at du er deres ven.
  2. Vis, at du ser dem for dem, de er.
  3. Vis glæde og entusiasme ved børn – og vis, at du kan lide dem.
  4. Se barnets initiativer, og juster dig.
  5. Inviter til samtale – lyt, svar, og vis nysgerrighed.
  6. Anerkend barnet for det, som det magter at gøre.
  7. Se bag om barnets adfærd og intentioner, og vis positive følelser.
  8. Tag ansvar for relationen.
  9. Vær barnets guide – fang barnets opmærksomhed, og skab mening for det.
  10. Hold af barnet, og bliv ved med at tro på det, særligt når barnet ikke tror på sig selv, og ingen andre tror på det.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden