0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er svært at gemme sig, når kameraet opfanger vores ansigt, vores morgenhår og vores familieliv i baggrunden, skriver lærer Lise Witfelt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Vi kan også lære noget af den elektroniske skole

I den elektroniske skole har jeg talt med børn, som ellers aldrig ville turde spørge om min hjælp, skriver lærer Lise Witfelt om coronaens påvirkning på undervisningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I næsten tre måneder har vi mødtes foran skærmen, børnene og jeg.

Vi sidder klar kl. 8:15 og siger god morgen med stille stemmer. Jeg har kaffe, de har havregryn og Coco Pops med ved tastaturet. Jeg sidder i vindueskarmen i soveværelset og lægger mærke til, at det bliver lysere udenfor. De sidder i køkkenet eller på værelset med lyskæder og yndlingsplakater.

Far eller mormor kommer forbi med en kop kakao og vinker, eller vi har hundehvalpe og kaniner med til møde. Vi kan høre en far, der bøvser, en lillebror, der leger med biler og en, der har fugle, som pipper ind i mikrofonen.

Det er svært at gemme sig, når kameraet opfanger vores ansigt, vores morgenhår og vores familieliv i baggrunden. I 5. klasse er vi ikke youtubere med opstillede baggrunde til vores live-optræden, vi er ’på’ i hinandens virkelige liv.

Virtuelt klasserum

Børnene har været med til at indrette vores elektroniske klasserum med faste rutiner, og nogle af dem skal med tilbage i vores rigtige klasseværelse, når det åbner igen.

Børnene har lært at tage kontakt til deres lærere og fortælle, hvilken hjælp de har brug for. De skriver i chatten: »Vil du ringe til mig, jeg har brug for en snak«, eller »må jeg vente med at aflevere til efter weekenden, jeg vil gerne lave opgaven med min mor?«

Børnene har lært at tage kontakt til deres lærere og fortælle, hvilken hjælp de har brug for

De ved, jeg siger ja, og at jeg har tid til dem, for selv om der kan være ventetid, står de på min liste. De har min fulde opmærksomhed, ingen andre børn eller voksne afbryder os.

Jeg skal ikke kopiere, laminere eller have gårdvagt lige pludselig. De ved også, at hvis de ikke ringer til mig, ringer jeg til dem en gang imellem og spørger, hvordan det går.

Der er kommet kontrol på klassens talerække, for alle rækker hånden op.

Når der er 14 børn på listen, formulerer man sig kort eller beder om at blive ringet op efter mødet. Det er vigtigt at høre andres spørgsmål, for måske vil de spørge om præcis det samme.

Den gode mødedisciplin betyder, at man kan koble fra og vælge, om man vil blive i mødet, arbejde sammen med andre over skærmen, eller om man måske arbejde offline i sofaen, gå tur med hunden eller bygge en snemand.

Barnets trivsel

Som lærer har jeg fuld indsigt over, hvordan hver enkelt barn arbejder og trives, for jeg kan følge alle deres afleveringer.

Jeg lægger selv niveauet og prioriterer hvilke faglige mål, vi går efter, det har undervisningsministeren givet grønt lys for - vi har knoklet med læsning især. Det tager mig under et minut at spørge eleven, hjælpe eller lave aftale om mere tid eller hjælp fra en kammerat.

Jeg er læreren med overskud lige nu til at finde alternative og individuelle løsninger til alle børn - de hurtigste, de langsomste, de ordblinde, de kreative.

Jeg er læreren med overskud lige nu til at finde alternative og individuelle løsninger til alle børn

I den elektroniske skole har jeg talt med børn, som ellers aldrig ville turde spørge om min hjælp.

Her i marts måned er børnene trætte. De får lov at slukke for kameraet og nøjes med lyden, mens vi gennemgår opgaver.

Vi inviterer dem sammen i nødskole på skift, fordi de trives dårligt på mange forskellige måder. De savner hinanden, og det er en kæmpe støtte at komme i skole to timer for at bage muffins og spille stikbold.

Vi ved ikke, hvor længe børnene fortsat skal undervises hjemme, men vi vil prøve at bruge tid på at reflektere lidt over de gode ting ved den elektroniske skole og se, hvordan vi kan bringe det bedste med tilbage i vores rigtige klasselokale.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden