0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Vi skal bidrage til børns blomstring og bidrag til omverdenen, skriver Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Louise Klinge: Vi glemmer et vigtigt element i skolen - at børn skal opleve at gøre godt for andre

Vi ser ofte bort fra et helt utroligt vigtigt element i læring og udvikling: At det jeg bruger tid på, rækker udover mig selv og min egen kognitive udvikling, skriver skoleforsker Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg sad lørdag formiddag og så DR’s virkeligt fine dokumentar ’Verdens dejligste møgunger’ fra en specialskole i København. Selv om jeg kunne have nuppet endnu et afsnit - så fik jeg rejst mig.

For vores entré var proppet med pap og plastik, og en tur på storskrald var mere end tiltrængt. Rimelig kedelig opgave, men alligevel var mit humør ikke dalet af indsatsen, da jeg vendte tilbage en time efter. For det gør godt at gøre godt.

Hver enkelt af os erfarer det ofte, og så meget forskning om trivsel og lykke har for længe siden dokumenteret, at mennesket fungerer så sindrigt, at vi faktisk får det godt af at gøre godt.

Det vil gøre en verden til forskel for hvert barn og for samfundet, hvis vi lod alle børn gøre godt i skolen. Hver dag.

At gøre en positiv forskel

Hver eneste dag er tusindvis af børn og unge afskåret fra en afgørende kilde til glæde, selvværd og udvikling.

En kilde, der består i at blive bragt i spil og opleve at gøre en positiv forskel for sine medmennesker og for naturen.

Mange sidder ned størstedelen af deres tusindvis af timer i skole og ungdomsuddannelse med blikket rettet mod en skærm, en bog, en voksen ved tavlen eller mod hinanden i gruppearbejde for at lære om noget, vi voksne synes, de skal blive klogere på.

I stedet for, at de alle hver eneste dag også brugte timer på at tilegne sig håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder, som kom dem selv og omverdenen til gavn gennem produkter, koncerter, udstillinger og forestillinger.

Timer på at dyrke grønt og tilberede måltider, vedligeholde rum og arealer, vaske biler og bidrage til løsninger af problemer i lokalsamfundet.

Vi ser bort fra et helt utroligt vigtigt element i læring og udvikling, nemlig oplevelsen af, at det jeg bruger tid på, rækker udover mig selv og min egen kognitive udvikling. At udvikle en kunnen, som kan bringes i spil til gavn for omverden, er helt essentiel.

Som Carl Henrik Koch så klogt har formuleret:

»For et barn eller ungt menneske består det afgørende incitament ved noget, der skal læres, i at det giver en kunnen. Ikke kun en viden. Den kunnen man erhverver i kraft af at have lært at udøve en kreativ færdighed, er derimod en lyst i sig selv, en livskvalitet, plus en indre oplevelse af at man er noget værd - ikke et bedreværd til socialt brug, dvs. til at hævde sig over for andre med, men til at indgå i lystfyldt aktivitet sammen med andre.«

Omsorgsetik

I dokumentaren om specialskolen bliver børnene holdt af og forstået, og det behøver de - og alle andre børn - og har også ret til.

De voksne interagerer med børnene på fantastiske måder. Men som så mange andre børn i det ganske land får børnene på specialskolen for mange oplevelser af, at det de skal lære i skolen, alene sker for deres egen udviklings skyld (i hvert fald i de klip, vi ser i dokumentaren).

Den viden man skal tilegne sig om verden burde hverken starte eller slutte ved et skrivebord

Faglighed centrerer meget af tiden omkring skrivebordet, men meget af den viden, man skal tilegne sig om verden, burde hverken starte eller slutte ved et skrivebord.

Høj faglighed er ikke det samme som boglighed, og i grundskolen skal høj faglighed handle om, at børn og unge indgår i udbytterige møder med verden - som når vi heldigvis ser Aksel fiske, Lui ride, Kennedy spille fodbold og Mikas’ arbejde.

Høj faglighed er ikke det samme som boglighed

Hvormed de tilegner sig en kunnen, som for dem er helt afgørende, for at de får mod på at bringe sig selv i spil i forhold til omverdenen.

Når vi gør det muligt for børn at opleve, at der er brug for dem, og de kan gøre godt, er der tale om en omsorgsetisk pædagogik - som det formuleres af professor i uddannelsesfilosofi Nel Noddings.

Ved at lade børn gøre godt, styrker vi deres etiske ideal om at møde omverden omsorgsfuldt. De får erfaringer af at kunne være noget for nogen, og de erfaringer er fuldstændigt afgørende for, at de efter endt skolegang er i stand til at fungere som ansvarsfulde, engagerede borgere.

Husk i morgen

Det behøver ikke at kræve madskole, projektbaseret læring, hønsehold og aftaler med det lokale plejehjem, selv om alt dette ville være fantastiske elementer på alle skoler.

Børns oplevelser af at gøre godt kan ske i morgen over hele landet, hvis vi gav dem lov til at dække bord, god tid til at udfylde rollen i legen, vande blomster, gøre cykler forårsklar osv.

Børns oplevelser af at gøre godt kan ske i morgen over hele landet, hvis vi gav dem lov

I dokumentaren lyste Lui op, da hesten spiste guleroden af hans hånd, og Mikas smilte stort, da han blev ansat i den lokale isenkram. De mærkede begge den dybe glæde ved oplevelsen af, at der er brug for mig.

Lad os ikke længere som samfund forpasse chancen for at bidrage til alle børns blomstring og bidrag til omverdenen ved at afskære dem fra muligheden for at bringe sig selv i spil i forhold til noget, der er større end dem selv og deres egen lyst.

Men det kræver politisk og ledelsesmæssig opbakning, så pædagoger og lærere ikke afholder sig fra at handle omsorgsetisk, fordi de frygter for læringstab og andre indfald oppefra.

Et sted hvor man ikke altid træder helt varsomt nok i forhold til den skole, hvor der hver dag bliver mennesker til.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden