0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SDU
Foto: SDU

I øjeblikket er vi vidne til, at to konkurrerende idéer om skoleledelse sameksisterer, og i hverdagen må man som skoleleder forsøge at navigere mellem de to positioners krav og forventninger, skriver lektor Finn Wiedemann i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Vi er vidne til et opgør med centrale idéer om skoleledelse

Folkeskolereformen var den foreløbige kulmination på et igangværende opgør med en række centrale idéer og forestillinger om skoleledelse og pædagogik. Opgøret kan bidrage til at skabe større pluralitet i skoleledelsen, skriver lektor Finn Wiedemann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For nogle måneder siden beskrev – den nu pensionerede – skoleinspektør Flemming Mortensen i en artikel i Skolemonitor, hvordan jobbet, der nu hedder skoleleder og ikke længere skoleinspektør, har ændret sig igennem de sidste par årtier.

Der vil aldrig komme en som ham igen, stod der blandt andet.

Den nu tidligere skoleinspektør hæftede sig blandt andet ved, at der i dag er væsentlig mere central styring af skolen, ligesom der er mindre dialog mellem beslutningstagere og skolens ansatte.

I dag er der væsentlig mere central styring af skolen

Der er tillige blevet indført et testregimente og kommet flere regler og mål, som lærerne skal arbejde under.

»Kom ud og snak med os og få viden igennem samtalen med os i stedet for at søge den gennem standardiserede spørgsmål, som er hentet i en angelsaksisk skoleverden, der slet ikke ligner vores,« udtalte Flemming Mortensen.

Den nu pensionerede skoleinspektørs historie illustrerer, at krav og forventninger til skoleledelse har ændret sig og dermed spørgsmålet om, hvad det centrale i skoleledelse er?

To konkurrerende idéer om skoleledelse

I øjeblikket er vi vidne til, at to konkurrerende idéer om skoleledelse sameksisterer. Indimellem optræder de i mere blandede former. I det følgende skal de dog af fremstillingsmæssige grunde holdes adskilt.

På den ene side eksisterer der en angelsaksisk orienteret tradition, som er optaget af, hvordan skoleledere kan lede mest effektivt. Den helt centrale ledelsesopgave er elevernes læringsudbytte.

Spørgsmålet er, hvordan lederne kan arbejde med at udvikle lærernes undervisning med henblik på at skabe større læringsudbytte og trivsel. Målet er stærke og effektive skoler.

I hverdagen skal man som skoleleder forsøge at navigere mellem de to positioners krav og forventninger

Vi har at gøre med en top-down model, som ofte er forankret i rationel tækning, logisk positivisme og principal-agent teorien, hvor de forskellige led holdes ansvarlig for resultater. Der lægges vægt på karismatisk ledelse og at skoleledelsens vigtigste opgave er at opnå resultater og føre politiske ønsker og mål ud i livet.

På den anden side findes der en tradition, som ser skoleledelse som noget, der bliver til i mødet med diverse aktører, og hvor ledelse kan komme mange steder fra. Denne position trækker på en humanistisk og fortolkende tradition.

Der er tale om en nordisk inspireret diskurs, som lægger vægt på inddragelse af ansatte og elever. Formålet er at udvikle non-affirmative, kritiske og kreative elever.

Skoleledelsen prioriterer dannelse, demokrati, fælles undersøgelser og meningsforhandling. Der er fokus på tillid og værdier mellem skole og myndigheder.

Teoretisk set er det en tradition, der pædagogisk for eksempel trækker på John Dewey og Wolfgang Klafki.

Et opgør med centrale idéer

Historisk er der sket en bevægelse hen imod den først nævnte angelsaksiske position, sådan som den mangeårige skoleinspektør udtrykker det.

I hverdagen skal man som skoleleder forsøge at navigere mellem de to positioners krav og forventninger.

De to positioner kan fortolkes i perspektivet af forskellige, overordnede idéer om styring, ledelse og samfund. Sker der ændringer her, påvirker det også direkte og indirekte området for skoleledelse.

Aktuelt er vi vidne til et opgør med en række af de centrale idéer og forestillinger om skoleledelse og pædagogik, som folkeskolereformen i 2014 var den foreløbige kulmination på, og som har præget samfund, uddannelsespolitik og offentlig ledelse i en årrække.

Den seneste udvikling kan bidrage til at skabe større pluralitet i måden, som skoleledelse praktiseres på. Måske får den nordiske tradition en renæssance, eller hvad der nok mere er sandsynligt, nye hybridformer udvikles.

Måske vil det for en tid være slut med at høre følgende afskedssalut fra afgående skoleledere: »Skolen er en kulturbærende institution og ikke en produktionsvirksomhed.«

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden