0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Christina Holm Poulsen, lektor og ph.d. UC Syd og Tilde Mardahl-Hansen, lektor og ph.d. UCL.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Lærerne har en tsunami af opgaver - inklusionen er bare én blandt mange

Vi har pålagt lærerne en umulig inklusionsopgave, som de ikke har betingelserne for at kunne løfte, skriver lektorerne Christina Holm Poulsen og Tilde Mardahl- Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Formandskabet for Rådet for Børns Læring beskriver i deres beretning væsentlige udfordringer med inklusion. Det påpeges, at intentionen med inklusion er god, men når den rammer skolens hverdag, er den vanskelig at gennemføre.

I forlængelse heraf stiller formandskabet kærkomne spørgsmål, der lægger op til en diskussion af skolens opgave og lærernes betingelser for at løfte den.

Som forskere i skolens hverdagsliv hilser vi debatten velkommen med et ønske om at sætte fokus på lærernes betingelser for at skabe inkluderende læringsfællesskaber frem for et fokus på kompetencer.

Inklusionsudfordringerne er nemlig ikke et kompetenceproblem, men et betingelsesproblem. Et problem, der knytter sig til de mange opgaver og dilemmaer, lærerne dagligt skal håndtere.

En tsunami af opgaver

Inklusionsopgaven er én blandt flere opgaver, som skolen forventes at håndtere. Det forventes, at lærerne tilrettelægger en undervisning for en hel klasse, samtidig med at de skal være opmærksomme på enkeltelever og tage individuelle hensyn.

De skal på den ene side inkludere flere børn i den almene undervisning, styrke børns trivsel og bidrage til udvikling af demokratiske fællesskaber, og på den anden side forbedre børns faglige resultater og styrke samfundet i en global konkurrence.

Der er en tendens til, at folkeskolen og pædagogikken udpeges til at løse alle tænkelige problemer, uden at man samtidig ser på og skaber betingelser for, at lærerne kan løfte de mange opgaver.

Lærerne står derved i en tsunami af opgaver og med 28 elever med forskellige behov

Lærerne står derved i en tsunami af opgaver og med 28 elever med forskellige behov, og i ryggen har de krav og ønsker fra politikere, ledelse, kolleger, forældre og egen faglighed.

At håndtere diversiteten

Når inklusion bliver en bestræbelse på, at flest mulige børn skal deltage i folkeskolens almene undervisning, øges diversiteten i klasseværelset.

Samtidig ser vi, at diversiteten ikke alene knytter sig til inklusion af børn med såkaldte særlige behov, men at flere børn kræver noget særligt på grund af en stigning i antallet af børn, der mistrives i skolen.

De mange opgaver og udfordringer skal lærerne håndtere inden for rammerne af almenundervisningen, hvor den enkelte lærer kan stå med op til 28 elever.

Skolens struktur får ofte den betydning, at læreren alene skal håndtere de mange udfordringer og dilemmaer, der knytter sig til skolens opgave.

Når det bliver svært at håndtere de mange aspekter af skolens opgave og skabe inkluderende læringsfællesskaber, er det ikke et kompetenceproblem - der er et betingelsesproblem.

Vi har således pålagt lærerne en opgave, som de ikke har betingelserne for at kunne løfte

Vi har således pålagt lærerne en opgave, som de ikke har betingelserne for at kunne løfte.

Drop inklusionsgraden

I en årrække har fokus været på inklusionsgraden i folkeskolen. Fokus skal i stedet være lærernes betingelser for at skabe inkluderende læringsfællesskaber, og hvad der skal til, for at børn oplever sig inkluderet.

Inklusion er ikke et spørgsmål om placeringer af børn. Inklusion handler om børns mulighed for at blive inddraget i, bidrage til og få indflydelse på skolens faglige og sociale fællesskaber.

Er man som barn kun placeret inden for rammerne af almenundervisningen uden mulighed for at gøre sig gældende blandt klassekammeraterne og i undervisningen, er man ikke inkluderet.

Sådanne oplevelser kan derimod bidrage til følelser af at være forkert og uden for.

At skabe læringsfællesskaber, hvor børn oplever at kunne bidrage og øve indflydelse, fordrer, at man som lærer har mulighed for at støtte op om det enkelte barns deltagelse og arbejde med fællesskabets måde at fungere på.

Vi må derfor tilrettelægge betingelser for sådant et arbejde. Det handler både om ressourcer og organiseringer, som fx muligheden for at samarbejde om svære undervisningssituationer.

Skal skolen lykkes med inklusionsopgaven, skal ingen lærer opleve at stå alene. Lad os skabe betingelser for, at lærerne sammen kan udforske og understøtte børns deltagelse i skolens fællesskaber.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden