Debat: Idræt kan redde mange elevers forsømte forår

11. marts nærmer sig og dermed også årsdagen for den første store nedlukning af samfundet på grund af coronapandemien.

Mere end 75 skoledage uden fysisk fremmøde er det blevet til for en stor del af de danske skoleelever - og langt flere for nogle af dem, der også blev sendt hjem på grund af lokale smitteudbrud.

Nu lukker skolerne i Nord- og Vestjylland og især på Bornholm en smule op. Det er glædeligt og hårdt tiltrængt, at afgangseleverne i nogle regioner igen kan få lidt af deres skolegang og fællesskab tilbage.

Tilbage til hverdagen?

Men hvad med de andre skoleelever? Alle de 5.-8. klasser, der fortsat er hjemme uden noget sigtepunkt for, hvornår hverdagen for dem kan vende tilbage.

Det er næsten ikke til at bære. Mens vi arbejder for at få smitterisikoen banket ned, så alle børn kan komme i skole er spørgsmålet også, hvad vi kan gøre for de børn, der stadig er hjemsendt.

Det er en pligt for os alle at forsøge at svare på det spørgsmål, både som skole, fritids- og ungdomsklub, idrætsforening og blandt forældre.

Smitterisikoen begrænser mulighederne for social adfærd for os alle, men der er nogle få nye frirum med genåbningen fra 1. marts, som ligger inden for myndighedernes vurdering af, hvad der er sundhedsmæssig forsvarlig aktivitet.

Udendørs aktivitet

Det organiserede idrætsliv åbner for udendørs aktivitet. Lærere og pædagoger må mødes udendørs med elever i grupper på fire.

Og flere elever i de store klasser opfordres til at bruge muligheden for fysisk fremmøde som en del af nødundervisningen.

Idrætsklubberne kan organisere nye fodboldhold eller løbeklubber, så de unge kan komme ud i foråret sammen med deres kammerater efter endt skolegang – med behørig afstand.

Idrætsforeningerne kan etablere nye samarbejder med skolen og klubberne, så vi kan få fat i flere af de unge, som har mistet gnist og motivation, men som pædagogerne og lærerne kender og måske alligevel kan motivere til at deltage.

Skolebestyrelserne kan sammen med kommunen og fritidslivet finde supplerende midler, så foreningerne kan lave aktiviteter, der er gratis for børnene.

Undervisningen kan organiseres, så faste trivselsgrupper mødes mindst en gang om ugen fysisk. Det vil give alle hjemsendte elever et fysisk holdepunkt.

Tilbage til skolen

Fra Skole og Forældres forældrerådgivning hører vi, at det stadig ikke er alle forældre, der ved, at hjemsendte elever kan komme i skole, hvis de helt har mistet motivationen eller humøret er under nul.

Det er vigtigt, at skolerne ikke tænker nødundervisningen som et enten-eller. For nogle unge kan et par timer på skolen om ugen, sammen med nogle af klassekammerater, være det, der gør resten af ugen overskuelig.

At så mange børn og unge fortsat sidder hjemme uden nogen dato for, hvor længe de endnu skal holde ud, er stærkt bekymrende.

Det er ikke kun afgangseleverne, der har brug for at komme i skole – det er alle skolebørn.

De ekstra midler, som Folketinget har afsat til særlige indsatser for bedre faglighed og trivsel frem til sommerferien skal ud at gøre en forskel på skolerne med det samme. Behovet er nu.

Derfor skal også kommunerne øge indsatsen, så vi sammen, både skolerne, idrætsforeningerne og kommunerne, gør vores bedste under disse svære omstændigheder – for børnene kan ikke vente

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link