0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Annette Søndergaard Gregersen skriver, at franskfaget skal tages seriøst, før det er for sent.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Handlingslammede politikere har sat franskfaget på bænken, og der har det siddet i 25 år

Der dukker med jævne mellemrum en ny undervisningsminister op, der siger, at franskfaget er vigtigt, og at klokken er lidt i 12, hvis ikke vi snart tager faget til os. Men ingen gør noget, skriver Annette Søndergaard Gregersen fra Københavns Professionshøjskole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ifølge Folkeskolelovens § 5, stk. 2 gives undervisningen i 1.-9. klasse inden for tre fagblokke og omfatter flere fag for alle elever, herunder tysk og fransk på 5.-9. klassetrin.

Dog skal hver skole udbyde tysk, men kan også udbyde fransk. Med folkeskoleloven fra 1994/1995 blev franskfaget således indført i folkeskolens fagrække som et måske-kan-fag fra 5. klasse eller som valgfag fra 7.klasse.

Det siger sig selv, at kun skoleledere og skolebestyrelser med forældre, der ønsker, at deres børn skal have mulighed for at lære fransk i folkeskolen, har taget lovtiltaget til sig.

Hvorfor dog bruge tid, penge og lærerkræfter på et fag, når det ikke er obligatorisk at udbyde det?

Et samfundsbehov

Men på samfundsniveau er der stigende krav om, at flere og flere uddanner sig med fransk som et højniveaufag i ungdomsuddannelsesregi.

Grunden er den, at der er et dokumenteret behov for borgere i Danmark med høje sproglige kvalifikationer, der kan indgå i forskellige sammenhænge på europæisk og globalt niveau, det være sig såvel økonomisk som politisk.

Derfor dukker der engang imellem en ny undervisningsminister op, der siger, at ’nu er klokken lige lidt i 12 eller lige over 12 for faget’. Men ingen gør noget!

Handlingslammelse, magtarrogance eller politisk ligegyldighed?

Når der nu er dokumenterede samfundsbehov for danskere, der er veluddannede med både sproglige, kulturelle og internationale kompetencer på fransk, hvorfor er der så ikke nationale politikere, der handler og gør faget til et obligatorisk fag i folkeskolens fagrække sammen de andre fag?

Hvorfor lader I politikere fortsat faget sidde på bænken efter 25 år? Jeg savner handling og ikke ligegyldighed!

Der er velbegrundede argumenter for netop nødvendigheden af, at der er veluddannede danske borgere, der behersker de tre bærende sprog i Europa: engelsk, fransk og tysk.

I politikere snyder eleverne i den danske folkeskole, hvis i ikke tager fremtiden på jer og sikrer, at alle elever får mulighed for lange læringsforløb i disse tre sprogfag (og gerne andre sprog desuden).

Det danske samfund har behov for superdygtige interkulturelle sprogbrugere, der kan begå sig både lokalt og globalt; det være sig teknikere, forretningsfolk, entreprenører, politikere, lærere, sygeplejersker, læger, journalister, soldater, etc.

Fremmedsproglige kompetencer er centrale

»Det er og bliver vores grundvilkår, at Danmark er placeret i Europa. Fremmedsproglige kompetencer er centrale, både i Europa og i den øvrige globaliserede verden. Derfor skal vi kende til verdens store sprog og ikke mindst deres kulturer, herunder kinesisk og spansk, men der er grund til at satse mere bredt på tre sprog, som også fremover vil være de bærende sprog i Europa og detsnære regioner: engelsk, fransk og tysk«.

Citatet stammer fra artiklen ’Hvilke sprog skal vi tale i år 2030?’, skrevet af Hanne Leth Andersen, som er rektor og professor ved Roskilde Universitet samt Lars Damkjær, som er undervisningsinspektør. Læs selv hele teksten, kære politikere og embedsværk - og byd så franskfaget op til dans!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden