0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Presse -og privatfoto
Foto: Presse -og privatfoto

Søren Bøjgård Schleicher, Pernille Thuesen og Rikke Osbahr Ebsen, undervisere på Læreruddannelsen UCSyd Esbjerg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


3 undervisere: Vi kan godt få mere praksistilknytning på læreruddannelsen og fremme faglig fordybelse samtidig

Læreruddannelsen skal have mere praktik. Det er et mantra blandt politikere og lærerstuderende, og her er vores bud på, hvordan det kan tilgodeses, skriver tre undervisere på læreruddannelsen ved UCSyd Esbjerg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arbejdet for at skabe en bedre læreruddannelse er i fuld gang, og i den forbindelse er der et stort politisk fokus på selve relationen mellem teori på læreruddannelsen og den praksis, de studerende møder i folkeskolen.

Det har været et gentaget mantra blandt lærerstuderende og en del politikere, at læreruddannelsen skal have mere praktik. Hvordan kan dette ønske tilgodeses og endda fremme den faglige fordybelse ind i fagene på uddannelsen?

Samarbejde med folkeskoler

Den nuværende læreruddannelse har tre gange seks ugers praktik gennem fire års uddannelse – en praktik, som vel at mærke skal ses som uddannelse, hvor der også bedømmes via bestået/ikke-bestået suppleret af en praktikprøve med censur.

Ud over praktikken arbejdes der med de lærerstuderendes praksistilknytning på flere niveauer. Bl.a. har vi på læreruddannelsen ved UC Syd i Esbjerg en nystartet trainee-læreruddannelse, hvor de studerende tilknyttes skoler i Esbjerg Kommune, og hvor de lønnes som undervisere i kvarte stillinger, mens de studerer fuldtids.

Et andet tiltag, vi med succes har gennemført i Esbjerg, er forløb på 1. årgang, hvor de studerende fra start er tilknyttet praksis på ugentlig basis, så koblingen teori/praksis bliver måden, de forstår verden på, og ikke som to uforenelige størrelser.

Disse lokale aftaler mellem folkeskoler og læreruddannelsen er opstået spontant, som en konsekvens af behov, de lærerstuderende selv udtrykker.

Et behov for at blive hjulpet til at forstå, hvordan teorien kan bidrage til at udvikle praksis. Dette tiltag læner sig op ad universitetsskoletanken, som er endnu et samarbejdskoncept mellem UC Syd og folkeskolen.

Sideløbende har UC Syds læreruddannelser en vidt forgrenet tradition for praksissamarbejde med skoler også i fagene.

Praksis skal have rod i teori og forskning

Ovenstående er eksempler på, hvorledes teori/praksis-udfordringen kunne løses i den nye forestående læreruddannelse. Vi bør tænke i nye typer af samarbejde, for at understøtte en praksisforståelse, hvor de studerende ikke hele tiden bliver målt/vejet eller fundet bestået/ikke bestået.

Målet må være læring for de lærerstuderende – at kunne deltage i praksis for efterfølgende at kunne træde reflekterende tilbage og væk fra praksis.

Inkluderende tilgange i folkeskolen har stor gavn af to-lærerordninger (co-teaching), som har succes, når afsættet er et bevidst samarbejde, som udvikles mellem fagprofessionelle.

Praktikanter er studerende, der skal vejledes

Netop her har en økonomisk udfordret folkeskolesektor en oplagt mulighed for, via samarbejde med lokale læreruddannelser, at få en fast tilknytning til lærerstuderende og undervisere fra læreruddannelsen.

Et sådant samarbejde vil gavne både elever, studerende, og begge grupper af undervisere. Faktisk er der her basis for en tiltrængt ’udveksling’ mellem folkeskole og læreruddannelse, som på sigt kan danne nye traditioner for en nødvendig opkvalificering af begge parter.

Det er helt centralt, at beslutningstagerne bag den nye læreruddannelse medtænker, at når der tales om mere praksis, så skal den have rod i teoretisk viden, forskning og alle de fag, der undervises i på uddannelsen.

Tæt kontakt med lærere i skolen

Praktikanter er studerende, der skal vejledes og have rum for at tilegne sig den teori, de præsenteres for på uddannelsen. De skal have rum til at eksperimentere,undersøge og afprøve.

De skal have rum til at fejle, og de skal have mulighed for at få næsten daglig kontakt med folkeskolelærere, som de har tilknytning til under hele deres uddannelse.

Når der tales om mere praksis, så skal den have rod i teoretisk viden, forskning og alle de fag, der undervises i på uddannelsen

Hvis disse lærere har et tæt samarbejde med os på læreruddannelsen, er der en god chance for, at den nyeste pædagogiske viden hele tiden tilflyder folkeskolen samtidig med, at læreruddannelsen konstant har hands-on viden om, hvad der sker lige nu i den skole, vi uddanner til.

Det forudsætter ligeledes, at vi som læreruddannere orienterer os mod uddannelsens helhed og sammenhæng mellem de forskellige uddannelseselementer (fremfor kun vores eget speciale) og den praksis, som uddannelsen peger frem mod.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden