Debat: Lærernes dannelse skal da ikke kun være for et fåtal i Herning

Så står vi her igen. Læreruddannelsen skal igennem endnu en reform, og selv om det er sørgeligt, at uddannelsen endnu en gang skal ændres, så er det også kærkomment, fordi lad os være helt ærlige: Det er tiltrængt.

Det er i hvert fald min vurdering efter to år på uddannelsen.

Jeg kan nævne mange ting, der skal kigges på. Men ikke mindst er der brug for at kigge på dannelsen: Lad dannelsen blive det gennemgående element i alle fag både fagfaglige og pædagogiske.

De må godt i Herning

Lige præcis det manglende fokus på dannelse er et problem, og det er da også et af hovedargumenterne, som Kristan Jensen (V) på vegne af blandt andre præsten Morten Kvist fremlægger som bevæggrund for oprettelsen af en ny ’fri læreruddannelse’ i Herning.

Her lyder formålet, at man skal »uddanne lærere, der som forbilleder for skoleelever kan bidrage til dannelse, oplysning og åndsfrihed i Danmark og internationalt«.

Det er flotte ord, men jeg undrer mig. Hvorfor lave en uddannelse for nogle udvalgte få, og ikke for alle fremtidens lærere.

Målet må vel være, at alle fremtidens lærere skal igennem den dannelsesrejse, som synes at være formålet med læreruddannelsen i Herning.

Jeg frygter, at vi får skabt et a- og et b-hold af lærere, som på sigt ville kunne afspejles i Folkeskolen. Dannelsesrejsen skal komme alle til gode og ikke bare nogle udvalgte få.

Kristian Jensen argumenterer i Berlingske den 29. januar også for, at den nye, frie læreruddannelse vil kunne tiltrække flere unge, som i dag vælger at blive cand.mag. Heller ikke her prioriteres et bredt sigte, hvilket jeg må stille mig uforstående over for.

I folkeskolen har vi vel netop brug for mange videbegærlige, engagerede og kompetente unge (og ældre), der vil gøre en forskel for fremtidens medborgere.

Morten Kvist argumenterer i Berlingske for, at fagligheden halter på den nuværende ordinære læreruddannelse. Og ja, Morten Kvist. Vi er helt enige i, at en dansklærer skal kunne sætte kommaer, men det behøver vi da ikke en ny læreruddannelse til.

Dansklæreren vil naturligt lære at sætte komma gennem en investering i mere undervisning og ved at nedlægge modulerne til fordel for fordybelse i linjefagene. Vi burde måske starte der.

Den ordinære læreruddannelse virker ikke

Argumentet synes at være, at fordi den ordinære læreruddannelse ikke virker, så opretter vi en ny for nogle få udvalgte - i stedet for at investere i den eksisterende.

Og noget helt andet er, at man altså ikke bliver en god lærer af at have (max) 12 timers undervisning om ugen og selvstudium for resten af pengene.

Man bliver derimod en god lærer af at indgå i dynamiske og pædagogiske dialoger med undervisere og medstuderende. De synspunkter, der udveksles, når teori kobles til praksis og erfaring, kan man ikke tilgå i et rent teoretisk selvstudium. Det burde jo egentlig være logisk for de fleste.

Derudover er der også det faktum, at hvis vi i folkeskolen skal kunne skabe dynamisk, dannende og innovativ (for at bruge et af tidens buzzwords) undervisning, så skal vi også selv indgå i den.

Vi skal ikke bare læse om den. Dannelse opstår ikke gennem egen læsning og uden verbalisering. Det opstår gennem de levende ord, som Grundtvig så fint formulerede.

Jeg er sikker på, at vi gennem en investering i den ordinære læreruddannelse, gennem mere undervisningstid og ved at sætte dannelse i fokus i hele uddannelsens virke til fordel for et 10 ECTS-modul på første semester, vil få flere til at vælge læreruddannelsen.

Jeg tror også, vi vil mindske frafaldet og højne niveauet - noget der vil komme alle fremtidens elever og medborgere til gode. Ikke bare nogle heldige få.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link