0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove/Politiken
Foto: Peter Hove/Politiken

Rigtigt mange børn savner deres kammerater, men der er elementer i skolehverdagen, som absolut ikke er savnet, skriver lærer Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Lærer Mette Frederiksen: Laminerings-pædagogik dræner folkeskolen for udvikling

Praktiske gøremål, som hun kalder ’lamineringspædagogikken’, er alt for dominerende i en lærerhverdag. Derfor kommer tiden til fælles pædagogisk udvikling altid i sidste række, skriver lærer Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I forrige uge skrev jeg et blogindlæg med titlen ’Ikke alle elever savner skolen’.

Mine egne erfaringer i hjemmeskolen og utallige historier på de sociale medier fortalte mig, at mange børn trives godt med at være væk fra skolen og undgå uro, konflikter og travle voksne, der ikke har tilstrækkelig tid til at hjælpe den enkelte.

Rigtigt mange børn savner deres kammerater, men der er elementer i skolehverdagen, som absolut ikke er savnet. Reaktionerne på indlægget bekræfter blot budskabet.

Mange forældre har skrevet, at deres børn har lært rigtig meget, at symptomer på mistrivsel er forsvundet, og at børnene har nydt roen til fordybelse i hjemmeskolen.

Det skal vi tage ved lære af i skolen. Os alle sammen - politikere, ledere, lærere og forældre. Det er værd at stoppe op og lytte til børnenes erfaringer.

Genåbningen af skolen

For nogle dage siden foreslog jeg min ledelse, at der blev afsat tid til en halv pædagogisk dag inden genåbningen af skolen.

For vi lærere har brug for at tale sammen og reflektere over, om vi kan drage nytte af erfaringerne i hjemmeskolen og justere vores daglige praksis ud fra dem.

Og her taler jeg i parentes bemærket ikke om, at onlineundervisning skal blive en del af skolens almindelige praksis på den anden side af corona, selv om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en kommentar til mit blogindlæg var hurtig til at tænke dén tanke.

Nej, det ville være en falliterklæring. Vi skal kunne lave skole for alle børn i et samfund som det danske uden at måtte ty til at isolere eleverne hjemme bag ved skrivebordet for at kunne skabe ro til fordybelse. Der må noget andet til.

Pædagogisk refleksion

Først og fremmest er der brug for den pædagogiske refleksion. Man kan ikke udvikle praksis ved kun at være i praksis. Praksis udvikles i høj grad på afstand, væk fra klasserummet, hvor lærere og ledere har tid til at bringe pædagogisk viden, teori og erfaring i spil og udtænke nye tiltag.

Man kan ikke udvikle praksis ved kun at være i praksis

Den nu afdøde norske professor i pædagogik, Erling Lars Dale, slog til lyd for, at lærerne burde have mulighed for at bruge 1/3 af deres arbejdstid på at beskæftige sig med didaktisk teori.

God undervisning er funderet på en vekselvirkning mellem teori og praksis.

Men alt for sjældent i den danske folkeskole er der tid til den pædagogiske refleksion og eftertanke, og det er en af de allervigtigste grunde til, at det er svært at udvikle og forbedre skolen. Lærerne underviser alt, alt for meget og har ikke nær tid nok til den pædagogiske refleksion.

Lærerne underviser alt, alt for meget

Vi knokler løs for at være bare en smule klar til næste time og skal finde materialer, kopiere opgaver, laminere ordkort til en bevægelsesaktivitet, finde reb til ophængning af fastelavnstønder, lave en plan over nye pladser til eleverne, skaffe IT-support til elevcomputere der driller, pumpe børnenes bolde, ringe til pedellen der skal indstille elevernes borde og stole i passende højde, lave grupper til gruppearbejde, skaffe en vandkande til klassens potteplanter, hente farver i billedkunstlokalet, skrive til forældre osv.

Alt sammen noget, der skal gøres, men de praktiske gøremål, som jeg her kalder ’lamineringspædagogikken’, er alt for dominerende i en lærerhverdag, og derfor kommer de pædagogiske refleksioner og tiden til fælles pædagogisk udvikling altid i sidste række.

Skolereformens intention

Hvad kommer der ud af det? En skole, der står stille.

Det var skolereformens intention at skabe øget trivsel og øget faglighed i skolen. Det er ikke sket. Nej, selvfølgelig ikke, for udvikling af skolen sker ikke bag et skrivebord i en kommunal forvaltning eller på Christiansborg.

Udvikling sker ikke uden lærernes mulighed for at trække sig tilbage fra klasseværelset og samværet med eleverne og sammen reflektere over praksis.

Og det tager tid. En tid, som ikke er til stede i dagens skole, hvor lamineringspædagogikken fylder alt for meget. Den dræner skolen for udvikling.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden