0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv og Regitze Flannov, Formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Skolen skal påtage sig et ansvar for, at køn ikke bestemmer elevernes uddannelse

Vi har forsømt den vigtige debat om, hvordan elevernes køn alt for ofte bliver bestemmende for de valg, de træffer om uddannelse og om deres liv. Og der ER store forskelle i de unges valg af fag og uddannelsesvej, skriver Danmarks Lærerforenings Regitze Flannov og Dansk Erhvervs Claus Rosenkrands Olsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

Så smuk er formuleringen i den danske folkeskolelov. I skolen skal alle elever have forløst deres potentiale – uanset deres baggrund.

Til glæde for deres videre færd i livet, og til glæde for det samfund - og det arbejdsmarked - de bliver en del af. Det er et vigtigt ideal.

Den sociale arv

Traditionelt har vi fokuseret på, at skolen skal bryde den negative sociale arv, så alle børn når så langt, de kan, uanset hvilke sociale vilkår, de er vokset op under.

Og vi har haft en løbende debat om, hvordan skolen sikrer, at elever med anden etnisk baggrund får forløst deres potentiale.

Til gengæld har vi forsømt den vigtige debat om, hvordan elevernes køn alt for ofte bliver bestemmende for de valg, de træffer om uddannelse og om deres liv. Og der ER store forskelle i de unges valg af fag og uddannelsesvej.

Det har selvfølgelig store konsekvenser – ikke bare for den enkelte unge, men også for samfundet.

For eksempel er mere end 60 procent af de beskæftigede i den private sektor mænd, og næsten 70 procent af de offentligt ansatte kvinder. Det er blot en enkelt parameter, som tydeligt viser, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked. Og hvad er så problemet?

Hvis piger i folkeskolen klarer sig fuldt ud lige så godt i naturfag, som drengene gør, hvordan kan det så være, at der er markant overvægt af drenge på ingeniøruddannelserne? Og tilsvarende flere piger på sygeplejerskeuddannelsen?

Ligestilling mangler

Et kendetegn ved de områder, hvor der er særlig mangel på arbejdskraft, er, at uddannelserne er udpræget kønsskæve.

Man kunne nævne Sosu og pædagoguddannelserne for kvindernes vedkommende og it-uddannelser og håndværksuddannelser for mændenes vedkommende.

Uddannelserne er udpræget kønsskæve

Det er alt andet lige sværere at rekruttere arbejdskraft, når op mod halvdelen af arbejdsstyrken på forhånd er udelukket.

Det er også en kendt sag, at der er en stor overvægt af mænd i lederstillinger og bestyrelser – hvor mændene også er i overtal på typiske lederuddannelser som økonomi.

Men også i bunden – blandt de unge, som aldrig får en uddannelse ud over folkeskolen – er der langt flere mænd end kvinder.

Kønnets betydning

Folkeskolen skal åbne verden for alle børn, men tallene peger desværre i retning af, at køn stadig har alt for stor betydning for, hvordan børn og unge træffer valg – uanset deres faglige evner.

Dermed ligger der en særlig opgave for folkeskolen i at sikre, at eleverne ikke begrænses i deres valgmuligheder, fordi vi stiller forskellige forventninger til drenge og piger.

Der skal være opmærksomhed på, at vi ikke møder børnene med stereotype forestillinger om f.eks. ’den stille pige’ eller ’drengen, der ikke kan sidde roligt’.

Måske den stille pige har potentialet til at blive en dygtig bestyrelsesformand. Og den urolige dreng har evnerne til at blive noget helt andet, end det vi forventede. Vores kønsbestemte forventninger til børnene må ikke blive det, der afgør deres fremtid.

Vores kønsbestemte forventninger til børnene må ikke blive det, der afgør deres fremtid

Betyder det, at folkeskolen skal behandle alle børn ens? Nej, det betyder, at folkeskolen skal behandle alle børn forskelligt!

Vores ærinde er slet ikke at afvise, at der er forskel på drenge og piger. Ligesom der er forskel på drenge og drenge - og piger og piger.

Men hvis forestillingen om køn bliver bestemmende for børn og unges interesser og drømme om det gode liv, så sætter vi nogle unødvendige begrænsninger op for, at alle børn kan forløse deres potentiale. Til skade både for den enkelte og for samfundet.

Folkeskolens rolle

Folkeskolen er selvfølgelig langt fra den eneste faktor, der afgør de unges valg i livet. Men folkeskolen spiller en væsentlig rolle, og alene derfor er det vigtigt, at skolen påtager sig et ansvar for, at alle børn kan gøre brug af deres muligheder og talenter.

Det stiller krav til lærerne om en god gedigen undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, og med bevidstheden om ikke at lade elevernes køn være bestemmende for de forventninger, der stilles til dem.

Viden om køn og kønsstereotyper bør simpelthen være en del af læreruddannelsen, så alle lærere tænker det aspekt med som en naturlig del af deres undervisning.

Viden om køn og kønsstereotyper bør simpelthen være en del af læreruddannelsen

Det gælder vel at mærke i hele skoleforløbet, fra indskolingen af de yngste elever til undervisningen og uddannelsesvejledningen i udskolingen.

’Åndsfrihed, ligeværd og demokrati’ er ikke bare noget, man underviser i folkeskolen. Det er grundlæggende værdier for den måde man, er sammen på i klassens forpligtende fællesskab.

På samme måde er køn også noget, man ’gør’ i skolen. God undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs virkelighed og muligheder.

Alle elevers potentialer skal udvikles bedst muligt – til glæde for den enkelte og til glæde for samfundet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden