0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra venstre: Kaj Nedergaard Jepsen, Lars Petersen, Nicki Leding Olesen, Pernille Thuesen, Søren Bøjgaard og Rikke Osbahr Ebsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


6 undervisere: Sæt læreruddannelsen fri

Der er et helt åbenlyst behov for, at læreruddannelsen får plads til at udfolde sig i tæt samarbejde med en frisat folkeskole, skriver seks undervisere på læreruddannelsen i Esbjerg, UC Syd.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Læreruddannelsen i Danmark er placeret på såkaldte University Colleges (UC). Et UC rummer en bred vifte af professionsuddannelser og er ofte under samme tag med fælles ledelse, studieadministration etc.

Læreruddannelsen er med sine fire års varighed den længste af professionsuddannelserne i Danmark, og det er samtidig også den dyreste og mest komplekse at overskue.

Der findes gode argumenter for at læreruddannelsen blev en del af statens samlede professionsuddannelsesudbud, men der findes også en del tegn på, at netop denne øvelse måske fra starten var problematisk.

Pædagogik og fag

De ’gamle’ seminarier kunne noget, som UC’erne helt øjensynligt har svært ved at leve op til. Der var et decideret lærermiljø i bygninger, som var skabt til at eksperimentere med pædagogik og fag, og alle der arbejdede her havde netop uddannelsen af lærere som fælles omdrejningspunkt.

Der var et decideret lærermiljø

Hele den kompleksitet, der er rummet i mængden af fag, praktikskoler etc. kræver et erfaringsbaseret samarbejde i alle led, som har vanskeligere vilkår på et stort UC, hvor øverste ledelse og sekretariat er længere væk fra selve kerneydelsen, og hvor der er tendenser til et helt unødvendigt bureaukrati.

I Esbjerg Kommune, hvor vores læreruddannelse har en base, ser vi med stor nysgerrighed på en folkeskole, som er blevet frisat af regeringen. Og det ville være oplagt at frisætte læreruddannelsen i samme omgang.

I Esbjerg ville vi eksempelvis kunne arbejde endnu tættere sammen med en hel kommunes skolesektor om i højere grad at ’producere’ lærere med holdninger i en traditionel ’seminarieånd’.

Vi oplever lokalt et behov for en læreruddannelse, som vender tilbage til fag fremfor moduler.

Vi oplever et behov for et langt mere formaliseret samarbejde med de lokale folkeskoler – et samarbejde som allerede er igangsat med universitetsskolesatsningen i UC Syd, hvor forskere, lektorer, lærere og studerende arbejder tæt sammen om faglig fordybelse og relevante undersøgelser i et udviklende perspektiv.

Netop dette samarbejde har i sig et potentiale for et bredere samarbejde mellem læreruddannelse og folkeskole. Vi forestiller os en folkeskolesektor, som på de enkelte skoler definerer områder, hvor de gerne vil udvikle sig og blive bedre.

En tættere tilknytning til folkeskolen

Det kan være fag-fagligt og det kan være pædagogisk, og ofte vil der naturligvis være tale om begge dele.

Disse udviklingsønsker vælger grupper af lærerstuderende, lektorer og forskere i samarbejde med den lokale skole, at arbejde med gennem en årrække.

For læreruddannelsens undervisere og forskere medfører dette en tættere tilknytning til folkeskolen og hermed muligheden for et konkret samarbejde med lokale lærere omkring et fælles afsæt med fælles mer-viden som gevinst.

For de lærerstuderende hæves den faglige overligger ifm. eksemeplvis bachelorprojekter væsentligt. Og den enkelte folkeskole opnår realisering af udviklingsprojekter i en stadig proces.

En frisat folkeskole

Det er ikke vores umiddelbare ambition at blive frakoblet UC-sektoren, men hvor ville det være rart, hvis politikerne på Christiansborg kunne se det helt åbenlyse behov for en læreruddannelse hvor 200 års tradition får plads til at udfolde sig i tæt samarbejde med en frisat folkeskole, i rammer der respekterer viden og fordybelse, og hvor et stort bureaukrati afmonteres til fordel for etablering af en institution, som fokuserer på læreruddannelse.

En læreruddannelse, hvor 200 års tradition får plads til at udfolde sig

Det er altid en god ide at træffe store beslutninger på et oplyst grundlag. I dette tilfælde ligger det lige til det politiske højreben, at Folketinget lader en række læreruddannelser i Danmark læne sig op ad netop de kommunale folkeskoler, som er blevet frisat til at eksperimentere i en treårig forsøgsperiode.

Forsøget kan følges intensivt af bl.a. uddannelsesforskere, og hermed kan politikerne kvalificere deres kommende beslutning om en ny læreruddannelse i Danmark.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden