0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Daniel Brøns
Foto: Daniel Brøns

Selvom vi alle er ramt af krisen, så er vi ramt forskelligt, skriver Karsten Mellon.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Skoleledere skal tilbydes sparring - ellers brænder de sammen

Der er grund til at passe godt på skoleledelserne under coronakrisen, ellers brænder de ud. Der er behov for ledersparring, for lederne har brug for at dele erfaringer, tanker og følelser, skriver Karsten Mellon, der forsker i ledelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Landet over har skoleledelserne nu i mere end ti måneder været i forskellige former for langvarigt kriseberedskab, både i praksis og psykologisk.

Krisen har betydning for deres følelsesmæssige og psykologiske velvære, og de fleste oplever i større eller mindre grad coronaudmattelse. Selvom vi alle er ramt af krisen, så er vi ramt forskelligt.

Selvom vi alle er ramt af krisen, så er vi ramt forskelligt

Beklageligvis kan udmattelsens gå hen og blive en medvirkende faktor til, at nogle skoleledelser bliver udbrændte, får stress eller depression.

Skoleledelsernes ansvar har under coronakrisen fået et nyt perspektiv. Det er blevet tydeligt, at diskussionen om elevernes læring er sin sag, men betydningen af skolens hygiejnehåndtering kan i yderste konsekvens handle om liv og død. Det har vi lært.

For nogle opfattes det abstrakt, mens det for andre er et yderst nærværende og konkret, og noget der konstant rumsterer i bevidstheden.

Skolens hygiejnehåndtering kan i yderste konsekvens handle om liv og død

Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup peger på det ansvar, vi må håndtere, ’når det enkelte aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd’.

Det er så sandt, som det er sagt. Skoleledelserne skal ud over ansvarsfuldhed overfor eleverne og deres familier samtidig sørge for at skabe gode betingelser for medarbejdernes ve og vel.

Summen af dette ledelsesansvar og de konstante udfordringer, store som små, kan for nogle opleves særdeles påtrængende.

En container kan blive fyldt

Inden for organisationspsykologiske tilgange beskæftiger man sig med fænomenet ’at containe’. Det siger næsten sig selv, hvad det betyder. Man rummer nogle og noget.

Det er meget rammende for skoleledelser i dagligdagen, at man skal rumme former for sociale belastninger og psykologisk usikkerhed forårsaget af konteksten, af opgavens karakter, og de mennesker man omgiver sig med.

Den ledelsesrolle er og bliver en, som andre kan rette deres forventninger, krav, ønsker og drømme imod. Man container andre mennesker på godt og ondt, og det er helt sikkert, at man ikke kan gøre alle glade og tilfredse.

I en krisetid, som den vi står i nu, intensiveres presset på lederen, og man risikerer at bliver ’fyldt op’, enten snigende eller af pludselige hændelser, også selv om man er inddragende, uddelegerende og i øvrigt sød og rar.

Sparring, sparring og sparring

Jeg har i de senere år beskæftiget mig med spørgsmålet om, hvad god ledelse er. Og det korte svar er, at det er aldeles uklart.

Der er lang fra enighed om, hvorledes man definerer god ledelse eller kommer med anvisninger til god ledelse. Ofte forfølger ledere idealer, som typisk er uopnåelige og ofte giver dårlig samvittighed eller følelse af inkompetence.

Ofte forfølger ledere idealer som typisk er uopnåelige

Måske skal idealer om god ledelse vige til fordel for den realistiske situation, man som leder står i. En mere pragmatisk tilgang, har jeg erfaret, medvirker til at minimere eller lindre det selvskabte pres, som idealerne medfører.

Det er almindeligt kendt, at ledelsessparring, coaching, feedback, terapi og mange andre dialogprocesser, kan være hjælpsomme, betydningsfulde og ligefrem modvirke udbrændthed, stress og depression.

Nye måder at beskue sin situation på, tale om påtrængende erfaringer, følelser og tanker, opdagelse af nye og ’glemte’ kompetencer og f.eks. opnå nye måder at identificere ’hjælp og støtte’ på, er tematiske eksempler på ledelsessparring.

Hvad gør kommunerne?

Det er ikke mit indtryk, at der er rullet sådanne sessioner eller programmer ud for skoleledelser i samtlige landets 98 kommuner.

Det kan bekymre, for ud over det kan have trivsels- og ledelsesmæssig positiv betydning her og nu, så kan sådanne dialogprocesser være med til at opfange de risici, der er forbundet med at være leder under en langvarende krisesituation, som coronakrisen er.

Forebyggelse, som sparring er, kan desuden modvirke kommende (langtids) sygemeldinger, som utvivlsomt er et kommunalt tema, både nu og når krisen en dag har lagt sig. Der er grund til at passe godt på skoleledelserne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden