Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI mere end ni måneder har vi som samfund skulle håndtere og navigere i en ny virkelighed.
En virkelighed, hvor børn og voksne på landets skoler har skulle ind- og omstille sig på nye rammer for undervisningen, for frikvartererne, for kontakten til og samværet med hinanden. Mange gange og ofte med meget korte varsler.
Det koster kræfter og tager tid
Jasmin Heide
Men i takt med at coronapandemien trækker ud, trækker den imidlertid også større og større veksler på skolens ressourcer.
Vi byder det derfor velkomment, at ministeren har indledt det nye år med at se på forventningen om, at undervisningen under corona lever op til de almindelige bestemmelser i lovgivningen.
Et pres på en i forvejen presset skole
Jasmin Heide
Med endnu en nedlukning af skolen og overgang til nødundervisning er det oplagt også at se på sommerens afsluttende prøver for de ældste klasser og få formuleret en række nødbestemmelser. Og gerne i rigtig god tid og ikke som ifm. vinterterminen, hvor prøverne blev aflyst med få dages varsel.
Det koster kræfter og tager tid at leve op til de sundhedsfaglige retningslinjer. Tid og kræfter, der normalvis kanaliseres over i og er afsættet for god, kvalificeret og relevant undervisning; en undervisning der landet rundt lever op til de almindelige bestemmelser i lovgivningen.
Et pres på en i forvejen presset skole
Det har også været forventningen under store dele af pandemien, og selv når eleverne har været sendt hjem, skulle nødundervisningen i ’videst muligt omfang svare til den almindelige undervisning’.
Det har lagt et pres på en i forvejen presset skole. Ledere og lærere har kæmpet med og knoklet for at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der var, og er, sammenlignelig med undervisningen før corona.
Og de ældste elever (og deres forældre) har gennem hele perioden haft udsigt til at skulle til den samme eksamen, som elever før dem.
De nuværende 8., 9. og 10. klasser er aktuelt hjemsendte for anden gang, med nødundervisning, og har gået i ’corona-skole´ siden marts. 8. klasserne skal, som den første årgang, til afsluttende prøve i praktisk-musisk linjefag til sommer.
Linjefag, som de kun har kunne modtage sparsom undervisning i. Og 9. og 10. klasserne ser frem til fuld afgangsprøve til sommer – til trods for at deres skolegang også har været coronaramt med nødundervisning, fjernundervisning, afbrudte forløb, mv.
Og lærerne, der skal undervise dem? De har nu i mere end ni måneder skulle indgå i og tilrettelægge nye undervisningsforløb, jævnligt ændre deres planer, arbejde hjemmefra, holde og sikre afstand og afspritning, indhente det tabte i de fag, der ikke kan undervises i på afstand (men stadig gøre det på afstand) mv.
De og deres elever har været sendt hjem som nære kontakter eller med smitte, vikarer har været sat ind i stedet.
Kompromis med undervisningen
Intet har været almindeligt, og selvom der mange steder er gjort gode og nye erfaringer med alternative undervisningsformer, så ændrer det ikke ved, at skolen, ligesom resten af samfundet, siden 11. marts har været i en ny og særlig situation.
Det handler ikke om at gå på kompromis med undervisningen, men om at give de rette rammer og vilkår, så skolerne – børn og voksne – kommer godt igennem denne helt ekstraordinære tid.
Alle gør deres bedste, og derfor er det afgørende vigtigt, at der er balance mellem den virkelighed, skolerne står i, og de forventninger, der er til dem.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar