Debat: Det er ubegribeligt, at flertal vil oprette alternativ konkurrent til læreruddannelsen

En række partier med Venstre i spidsen vil oprette en ny fri læreruddannelse i Herning.

Man kunne måske tro, at jeg som repræsentant for lærerne på de frie skoler ville bifalde forslaget. Men det gør jeg ikke. Jeg synes, det er noget rod.

Frie skoler og uddannelser skal ikke oprettes af politikere på Christiansborg. De skal vokse ud af en folkelig bevægelse og et ønske om andre værdier og en anden retning. Politikerne skal sætte rammer og sikre deres økonomiske eksistens, men den frie bevægelse kommer nedefra.

Anderledes med den offentlige læreruddannelse – folkeskolelæreruddannelsen på professionshøjskolerne. Her er det politikerne, der bestemmer. Det er dem, som vedtager værdierne og den overordnede retning – både for folkeskolen og for den tilhørende læreruddannelse.

Så, politikere, lad de frie skoler og uddannelser være det, de skal være: frie og alternative. Og brug jeres energi på at udvikle det offentlige uddannelses- og skolesystem.

Ligesom det giver fuldstændig mening, at vi har en - og kun én - stor og stærk offentlig folkeskole, så er det er mig ubegribeligt, at man nu vil lave en alternativ og konkurrerende læreruddannelse. Og jeg undrer mig over, hvordan uddannelses- og forskningsministeriet skal prioritere indsatsen i forhold til de to uddannelser, hvis forslaget bliver vedtaget.

Minister mangler ambitioner

De beskrivelser, der ligger til grund for forslaget om en fri læreruddannelse, viser, at den nye uddannelse skal have fokus på at uddanne lærere, der kan bidrage til elevernes dannelse, oplysning og åndsfrihed med høj faglighed og udgangspunkt i den grundtvig-koldske tradition.

Det giver god mening, hvis det er den udvikling, politikerne ønsker i folkeskolen. Men hvorfor arbejder politikerne så ikke på at ændre den nuværende uddannelse i netop den retning?

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har nedsat en udviklingsgruppe og et dialogforum, som skal komme med forslag til ændringer af den eksisterende læreruddannelse, men når halvdelen af Folketinget samtidig stiller forslag om at oprette en helt ny uddannelse, så er det måske tegn på, at ministerens ambitioner på uddannelsens vegne ikke er tilstrækkelige.

Den forrige uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V), nedsatte en kommission, som på baggrund af den noget triste læreruddannelsesevaluering fra 2019 skulle komme med visioner for en fremtidig læreruddannelse – og den kommission havde en langt bedre helikopter at flyve i.

Tommy Ahlers tillod endda kommissionen at tænke tanker, der risikerede at koste penge – uden at love noget, men dog alligevel. Det er ærgerligt, at den nuværende minister ikke har valgt at lade kommissionen arbejde videre og klart signalere, at der ikke er behov for de helt store ændringer af læreruddannelsen.

Engang havde man forsøgsskoler i folkeskoleregi, hvor nye didaktiske og pædagogiske idéer kunne afprøves til gavn for udviklingen af alle folkeskoler. Det er en overvejelse værd, om man skulle lave forsøg med læreruddannelsen på tilsvarende måde for at udvikle uddannelsen for alle lærere.

Og her synes jeg, at man også skulle kigge lidt i retning af Den frie Lærerskole i Ollerup, sådan som forslagsstillerne jo tydeligvis har gjort det. Ikke for at lave endnu en offentlig læreruddannelse, men for at forbedre den eksisterende folkeskolelæreruddannelse.

Hvis der kan skabes flertal for at oprette en ny læreruddannelse med fokus på dannelse og høj faglighed, burde der også kunne skabes et flertal for at prioritere netop disse vigtige elementer langt højere i den eksisterende læreruddannelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link