0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Alle drenge præstere dårligt og alle piger præsterer godt, lyder en myte, men det er ganske enkelt ikke rigtigt, skriver Pia Susanne Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Her er 3 problemer med forestillingen om drenge som tabere i en feminiseret skole

Undersøgelser viser, at såvel piger som drenge præsterer bedst, hvis de har kvindelige lærere, skriver Pia Susanne Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Drengene taber i folkeskolen, og det skyldes den feminiserede skole.

Nogenlunde sådan lyder hovedbudskabet fra Frederik Vad Nielsen, der er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, i et debatindlæg 6. januar i Skolemonitor.

Han hævder i sit indlæg med henvisning til nyere statistikker og tal, at skolen ikke er indrettet til drenge. Der er ikke plads til dem, og de mangler forbilleder, de kan spejle sig i, fordi hovedparten af lærerne i folkeskolen er kvinder.

Og han opfordrer i sit indlæg til, at der bør laves grundlæggende ændringer. Sådanne ændringer, mener han, kan begynde med at adskille håndarbejde og sløjd igen.

Den feminiserede skole

Vi har set og hørt overskrifterne om drengene som ofre i den feminiserede skole før. Det er overskrifter - eller en diskurs - der dukker op med jævne mellemrum i den offentlige debat, især når nye tal og statistikker viser, at drenge underpræsterer i forhold til piger.

Den finske forsker Lahelma kalder det ligefrem en rejsende diskurs. Overskrifterne eller diskursen dukker nemlig ikke kun op med jævne mellemrum herhjemme. Det sker også i andre lande.

Forestillingen om og italesætten af drengene som tabere i en feminiseret skole, som nu også Frederik Vad Nielsen gør sig til talsmand for, er dog problematisk på flere måder.

Drengene som tabere i en feminiseret skole

Det første problem er den generalisering, der ofte sker i debatten, når der henvises til målinger og statistikker, der viser, at piger gennemsnitligt præsterer bedre end drenge; især i læsning og dansk (f.eks. PISA, Timms og Nationale test).

Det er nærliggende at slutte, at alle drenge så præsterer dårligt, og alle piger præsterer godt. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Dykker man bag om tallene, viser det sig, at de indbyrdes forskelle i henholdsvis pige- og drengegruppen som regel er langt større end forskellen mellem de to køn.

Køn som forskelssættende

Selv om der ganske rigtigt er en relativ stor gruppe af drenge, der præsterer dårligt, er der samtidig rigtigt mange drenge, der klarer sig godt.

Tilsvarende med pigerne. Selv om der er mange piger, der klarer sig godt, er der også en relativ stor gruppe her, der ikke klarer sig godt.

Statistikkernes simple opsummeringer på gennemsnitlige kønsforskelle betyder, at debatten nemt kommer til at fokusere på køn som forskelssættende og dermed overse andre forhold, der har langt større betydning, når vi skal forstå forskelle i præstationer i folkeskolen. Eksempelvis sammenhænge mellem præstationsniveau og forældrenes sociale og uddannelsesmæssige baggrund. Eller etniske forskelle.

Vi skal forstå forskelle i præstationer i folkeskolen

Et andet problem med diskursen om drengene som ofre i den feminiserede skole er den essentialistiske forståelse af køn, som retorikken dækker over, nemlig den indirekte antagelse om, at piger og drenge på baggrund af kønsbiologi skulle have grundlæggende forskellige behov i læringssammenhæng.

Det er der ikke dokumentation for, at de har. Og det er i hvert fald ikke i tråd med nyere mere konstruktivistiske forståelser af køn.

Et tredje problem hænger sammen med det andet. Det er den (underliggende) antagelse om, at skolens mange kvindelige lærere ikke kan tilgodese drenges behov og dermed skulle være medvirkende til at drengene underpræsterer.

Det er heller ikke rigtigt. Undersøgelser viser tværtimod, at såvel piger som drenge præsterer bedst, hvis de har kvindelige lærere.

Endelig er det et problem, hvis debatten leder til en dikotomisk opfattelse af kønnene, hvor pigers succes synes at ske på bekostning af drenges, og dermed i sig selv problematiseres.

Vejen er ikke kønsadskilt undervisning

Når det er sagt, er der en relativ stor gruppe af drenge, der underpræsterer i folkeskolen, og som skal støttes bedre. Men vejen frem er ikke kønsadskilt undervisning eller at problematisere kvindelige lærere.

Undersøgelser viser, at der snarere er behov for at have øje for at styrke disse drenges mestringsoplevelser tidligt i skoleforløbet, så de ikke udvikler læringsmodstand.

Det kan bl.a. ske gennem undervisningsdifferentiering, gennem variation i aktiviteter og metoder undervisningen, og gennem stilladsering og inddragelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden