0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

62 procent af dem, der blev vurderet ikke-uddannelsesparate i både 8. og 9. klasse tilbage i 2015, var to år efter grundskolen startet på en ungdomsuddannelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


EVA: UPV’en bliver et wake up-call for nogle, men stresser andre elever

Uddannelsesparathedsvurderingen kan føre til succes eller fiasko. Vi må sætte spørgsmålstegn ved, om og hvordan systemet omkring UPV’en helt grundlæggende forbereder eleverne til en ungdomsuddannelse, skriver Anne-Sophie Madsen, der er områdechef i EVA.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

10. januar er der deadline for uddannelsesvejledernes endelige helhedsvurdering af de 8. klasses-elever, som er vurderet ikke-uddannelsesparate af deres skole.

Følger vi tendensen fra de foregående år, vil det være en ud af tre elever, der nu i 8. klasse ikke vil blive vurderet parate til den ungdomsuddannelse, de vil ind på. Om halvandet år, når de går i 9. klasse, vil det være færre, nemlig en ud af fem elever, som stadig vurderes ikke-parate.

På den lidt længere bane kan vi også se, at det ofte ’ender godt’ for langt de fleste unge. 62 procent af dem, der blev vurderet ikke-uddannelsesparate i både 8. og 9. klasse tilbage i 2015, var to år efter grundskolen startet på en ungdomsuddannelse.

Så hvad er det, der gør, at eleverne tilsyneladende flytter sig? Og hvilken rolle spiller uddannelsesparathedsvurderingen i den proces?

En gulerod for de ikke-parate

EVA har undersøgt uddannelsesparathedsvurderingerne ved flere lejligheder, senest i en rapport fra sommeren 2020.

Den viste, at vurderingen kan være et godt redskab for lærere og vejledere til at identificere de ikke-uddannelsesparate elever. Den kan også virke som en gulerod (eller pisk) over for eleverne, fordi en negativ vurdering får en del af eleverne til at yde en ekstra indsats.

I EVA’s rapport fremgår det eksempelvis, at 68 procent af de ikke-parate elever siger, at de er blevet ansporet til at yde en ekstra indsats af en negativ vurdering.

Den bold er der tilsyneladende mange lærere, der griber i 8. klasse. 68 procent af lærerne går forskelligt til vurderingen, afhængigt af om eleven går i 8. eller 9. klasse. Halvdelen af dem vurderer eleven hårdere i 8. klasse.

Bagsiden af medaljen

Der er også en bagside ved medaljen.

Over halvdelen af de ikke-parate elever oplever, at UPV’en er med til at stresse dem

Det er nemlig ikke alle elever, der reagerer godt på at få det her ’skub’. Over halvdelen af de ikke-parate elever oplever, at UPV’en er med til at stresse dem, og at vurderingen bliver et stempel, de har svært ved at ændre på. For cirka hver tredje ikke-parate elev er en vurdering som ikke uddannelsesparat direkte demotiverende.

Som en elev siger i EVA’s undersøgelse:

»For mig har det nok mest været en dårlig oplevelse. Jeg synes ikke, man skulle have noget, der hed ’uddannelsesparathed’. Altså hvis man nu i forvejen ikke har lyst til at gå i skole, og man så får at vide, at ’du er ikke uddannelsesparat’, hvor meget lyst tror de så, man har tilbage? Jeg har i hvert fald kun haft dårlige oplevelser med det.«

Skoler mangler ressourcer og overskud

Det er intentionen i UPV-ordningen, at en ikke-parathedsvurdering skal følges op af en særligt indsats, som kan bidrage til, at eleven bliver parat til ungdomsuddannelse. Men EVA’s undersøgelse viser, at skolernes indsatser ikke er så særlige endda.

De har mest form af mere eller mindre uformelle aftaler og samtaler mellem eleven, forældre og læreren – eksempelvis om eleven skal lave flere lektier, række hånden mere op eller være mere aktiv i gruppearbejde. Det er meget mere sjældent, at der aftales særlige forløb eller ekstraundervisning.

Det kan måske heller ikke undre, at mere end halvdelen af de ikke-parate elever ikke oplever, at der er sket noget særligt

Så det kan måske heller ikke undre, at mere end halvdelen af de ikke-parate elever ikke oplever, at der er sket noget særligt, som skulle hjælpe dem til at blive uddannelsesparat.

Og så bliver en negativ UPV hurtigt et stempel, som det er svært at ændre på.

Skolerne bruger flere ressourcer på selve vurderingen

EVA’s undersøgelser viser altså, at det at få en negativ uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse kan være et kraftigt signal om, at eleven må yde en ekstra indsats.

Hvis ikke blot vurderingen skal blive et demotiverende stempel, skal der sættes klare mål for eleven

Men hvis ikke blot vurderingen skal blive et demotiverende stempel, skal der sættes klare mål for eleven, og hun skal have oplevelsen af at blive fulgt på vej. Da der jo ikke udløses ekstra ressourcer til den opfølgning, kan nogle skoler måske stå tilbage med oplevelsen af, at der bruges mere tid og ressourcer på selve vurderingen og ikke på det, der sker efter.

Måske nok især på de skoler, der har mange ikke-uddannelsesparate elever. På 15 procent af skolerne bliver mindst halvdelen af eleverne vurderet ikke-uddannelsesparate, mens der på 10 procent af skolerne er mindre end hver tiende, som vurderes ikke-parate.

Vi må sætte spørgsmålstegn ved, om og hvordan systemet omkring UPV’en helt grundlæggende forbereder eleverne til en ungdomsuddannelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden