0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Vi har lige nu en skole, der er indrettet til bogligt stærke piger, mens drengene alt for ofte derved taber, skriver Frederik Vad Nielsen, der er forbundsformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Der mangler maskulinitet og forbilleder for drenge i skolen

Skolen er ikke indrettet til drenge, så de sakker bagud. Det kræver forandring, og vi kunne begynde med at adskille håndarbejde og sløjd fra hinanden igen, skriver Frederik Vad Nielsen, der er forbundsformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Spørgsmålet om, hvorvidt der efterhånden overhovedet er plads til drenge i skolen, er et af de vigtigste og mest oversete politiske spørgsmål i disse år.

Noget kunne nemlig tyde på, at svaret er et foruroligende NEJ.

Skridt for skridt har vi gennem årtier gjort det sværere for en meget stor gruppe af drenge at finde fagligt fodfæste i klasselokalerne, fordi mange af dem har brug for noget andet, end det skolen tilbyder.

Vi kunne starte med at adskille håndarbejde og sløjd fra hinanden igen

Senest bekræftet af tænketanken Kraka, som i en ny analyse viser, at forskellen mellem piger og drenges præstationer aldrig har været større. Andre undersøgelser peger i samme retning:

Lærerne selv mener, at der er problemer med omkring 30 procent af drengene, og i samme undersøgelse ser man, at drengenes motivation for at gå i skole er lavere end pigernes.

På lærerværelserne er omkring 70 procent af lærerne kvinder, og ansøgertallene til læreruddannelsen tyder ikke på, at det mønster ændres væsentligt.

De flotte skåltaler i aftalen om praksisfaglighed fra den daværende VLAK-regering har vi desværre ikke hørt en lyd til i den efterfølgende implementeringsfase – har det praktiske alternativ til den boglige projektopgave i udskolingsklasserne f.eks. fået et liv ude på skolerne?

Når jeg taler med lærere, skoleledere og elever bliver jeg desværre ikke overbevist.

Intentionerne er bedre end resultaterne

Vi har en skole, som gennem fusionsfaget ’Håndværk og design’ gradvist udfaser den traditionelt maskuline praktiske undervisning – nemlig træ- og metalsløjd – på bekostning af den traditionelt feminine praktiske undervisning, håndarbejde.

Der mangler maskulinitet og andre typer forbilleder i skolen

En skole, hvor halvdelen af eleverne har sværere ved at spejle sig i deres lærer end den anden halvdel. En skole, hvor der er forskel på, hvor gode karakterer du får, alt efter om du er dreng eller pige. En skole, hvor man tages bedst imod som elev, hvis man er god til tavleundervisning og boglige fag.

Indtil videre er gode intentioner om at lave skoledagen mere praktisk og få mere praksisfaglighed ind ikke lykkedes.

Eleverne, lederne, lærerne og politikerne kan ikke blive enige om en fælles vision, og bliver noget gennemført uden opbakning fra én af aktørerne, risikerer man, at gode tiltag ikke implementeres – bare tag nogle af de positive elementer fra folkeskolereformen fra 2013 og aftalen om praksisfaglighed fra 2018.

Taberne er alt for ofte drenge.

En mere praktisk skole

Nu bliver vi nødt til at tage skeen i den anden hånd. Der mangler maskulinitet, gennemskuelige lærings- og resultatkoder, praksisfaglighed og andre typer forbilleder i skolen.

Vi kunne starte med at adskille håndarbejde og sløjd fra hinanden igen, og så bruge det som anledning til at trække andre fagpersoner end skolelærere ind i den type undervisning de steder, hvor det er svært få lærere, som kan levere en ordentlig undervisning.

Argumenterne om dårlig forberedelsestid og manglen på frie rammer vil helt sikkert blive mobiliseret, men måske er der andet på spil

I kommuner med erhvervsskoler kunne man måske overveje at lade dem stå for undervisningen – enten på den lokale skole eller i erhvervsskolens egne værksteder.

Et næste skridt kunne være at sætte mål for, hvor mange på meritlæreruddannelsen der skal have en faglært baggrund, og så søsætte politiske initiativer til at nå dem.

Det kunne så følges op af intelligent obligatorisk erhvervspraktik i 8.-9. klasse, hvor kommuner, virksomheder og skoler i samarbejde får lavet skræddersyede forløb, der kan anspore især nogle af drengene til at tage en faglært uddannelse.

Det vil spare mange for faglige nederlag på de gymnasiale uddannelser, som skolelærere, uddannelsesvejledere og mødre vil have flere og flere drenge til vælge.

Her kan de finde ud af, at den energi, de ikke kan få afløb for i skolen, rent faktisk kan blive nøglen til et fantastisk uddannelses- og arbejdsliv bagefter. Måske kunne det endda få flere unge til at få et fritidsjob.

Mindre bureaukrati

Vejen dertil kræver dog afbureaukratisering for virksomhederne og en stærk lokalpolitisk vision om gode erhvervspraktikforløb, så flere arbejdsgivere, elever og lærere vil prioritere erhvervspraktik højt.

Derefter kunne vi tage en samtale med alle aktørerne på skoleområdet om, hvorfor det er så svært at få fysisk bevægelse og praktiske læringsstile ind i undervisningen.

Argumenterne om dårlig forberedelsestid og manglen på frie rammer vil helt sikkert blive mobiliseret, men måske er der andet på spil. Jeg oplever selv, at der stadig bliver set ned på praksisfaglighed, praktiske fag og andre typer fagpersoner i folkeskolen i dag.

Der er så uendeligt meget, man kan gøre – og vi har slet ikke talt om manglen på forskellige typer uddannelsesvejledere og faste praktikforløb for skoletrætte drenge. Lad os nu bare komme i gang. Hvis vi altså er fælles om at ønske en skole, hvor drengene også er velkomne. Alternativet er skræmmende.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden