0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove/Politiken
Foto: Peter Hove/Politiken

Lærer Mette Frederiksen giver reformen skylden for faldende niveau i matematik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Lærer Mette Frederiksen: Det er ikke lærernes skyld, at eleverne halter fagligt. Reformen har fejlet totalt

Danske skoleelever er blevet dårligere til matematik. Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, forklarer det blandt andet med lærernes manglende motivation for skolereformen i 2014. Men selvfølgelig var lærerne ikke motiverede for en klokkeklar kvalitetsforringelse, skriver lærer Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man kan altid være bagklog. Men det var ikke svært at se allerede i 2014, at skolereformen aldrig ville komme til at lykkes.

Rigtigt mange lærere, der kender skolens hverdag, undervisningens formål og vilkår og elevgrupperne ud og ind, råbte meget hurtigt vagt i gevær. Dette her ville blive et fejlslagent projekt, der aldrig ville nå sin sloganagtige målsætning: at gøre alle elever så dygtige, som de kan.

Man ville fra politisk hold iværksætte et fagligt løft af folkeskolen. Alle elever skulle blive dygtigere. Andelen af de dygtigste skulle stige. Og andelen af de svageste skulle falde.

En værktøjskasse uden værktøj

I reformens værktøjskasse lå en række forskellige redskaber. Nogle af dem var isolerede set fornuftige. Idéen om Åben skole, hvor skolen samarbejder med det omkringliggende samfund, var ikke ny, men den er god. Bevægelseselementet er fornuftigt, om end det også blev en del af den over- og topstyring, skolen blev udsat for.

Tvungen lektiecafé kan være nyttig for nogle elever, men ligegyldig for andre, og så har den afkoblet forældrenes medansvar for deres børns skolegang unødigt.

Tiltagene så på forhånd ud til direkte at ville komme til at spænde ben for målsætningen om et fagligt løft

Andre af tiltagene så på forhånd ud til direkte at ville komme til at spænde ben for målsætningen om et fagligt løft. Først og fremmest de lange skoledage, der pludselig skulle byde på en endnu mere varieret undervisning end hidtil.

Pædagoger, der med al respekt jo ikke er uddannet undervisere, skulle tage en ikke uvæsentlig del af ansvaret for variationen og de forskellige arbejdsformer i undervisningen. Det virkede absurd.

Og ifølge Vives afsluttende evaluering af skolereformen, ’Den længere og mere varierede skoledag - en analyse af reformens elementer,’ har det »ikke nogen målbar betydning for elevernes faglige resultater, trivsel eller oplevelse af undervisningen, at pædagogerne inddrages mere aktivt i undervisningen sammenlignet med tidligere.«

Tiltag på tiltag uden effekt

Det virkede ganske rigtigt ikke. Man frygtede desuden, at eleverne ville blive udtrættede af det høje timetal og dermed ikke få noget ud af den lange skoledag.

Følgeforskningen om skolereformen viser, at en stor del af eleverne på både mellemtrin og i udskolingen oplever, at skoledagen er for lang, og disse elever trives mindre godt end elever, der synes, at skoledagens længde er passende. Desuden er eleverne jo ikke blevet dygtigere. De lange skoledage virkede altså ikke.

Et andet tiltag, som fra begyndelsen vakte meget stor skepsis, var den læringsmålstyrede undervisning.

Mange lærere - og andre parter omkring skolen - var meget betænkelige ved den politiske intention om at sætte god undervisning på én og samme kontekstuafhængige formel og ved idéen om, at al udbytte af undervisning skulle være målbar.

Enhver med blot en smule indsigt i pædagogikkens væsen og skolens formål korsede sig. Og i 2019 blev læringsmålstyringen som begreb da også »aflivet«

Enhver med blot en smule indsigt i pædagogikkens væsen og skolens formål korsede sig. Og i 2019 blev læringsmålstyringen som begreb da også »aflivet« politisk, fjernet helt fra Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og skrevet ud af alle lovtekster om skolens fag. Det virkede ikke.

Lærere kan ikke redde en fejlslagen reform

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, udtalte i den sammenhæng, at lærerne ikke har været motiverede for at få skolereformen til at lykkes, og at det kan være en mulig forklaring på danske skoleelevers faldende niveau i matematik.

Hjortdal pointerer ganske rigtigt, at skolereformen kom på bagkant af den store lockout og arbejdskamp, og han mener, at det skulle være grunden til lærernes manglende begejstring for reformen.

Reformen skabte ikke det ønskede faglige løft for de danske skoleelever, og det kommer den heller ikke til

Men - som jeg har vist ovenfor - var der al mulig grund til at være skeptisk over for reformens indhold. Uanset ændringen i lærernes arbejdstid. Reformen kunne og kan ikke lykkes. Reformen skabte ikke det ønskede faglige løft for de danske skoleelever, og det kommer den heller ikke til. Uanset, hvor lang tid der går, og hvor motiverede lærerne bliver. Reformen er fejlslagen. Og det er ikke lærernes skyld.

Vi har knoklet med at få tingene til at lykkes. Det er på tide, at både ansvarlige politikere og reformivrige skoleledere indser, at projektet er mislykket. Det ville klæde begge parter at indstille skytsene mod lærerne, kigge indad og selv tage ansvar for tingenes tilstand.

Vil man et fagligt løft, må man kigge sig om efter nogle andre tiltag. For reformen er slået fejl.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: