0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Søren Løth
Foto: Søren Løth

Ved at anvende den metode, som blev brugt i de bedste danske klasser i PIRLS 2011-undersøgelsen, kan vi få flere dygtige læsere i skolen, skriver dagens debattør.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Vi kender allerede svaret på, hvordan elever bliver bedre læsere

For år tilbage leverede vi verdens bedste læseresultat i nogle klasser. Vi skal altså blot vende tilbage til tidligere tiders metode for at vende den nedadgående læsekurve blandt danske elever, skriver Ingegerd Jenner Løth fra Videncenteret for Læselyst og Læseudvikling.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er efterhånden 29 år siden, at den første, internationale læseundersøgelse ’IEA 1991’ viste, at danske elever på tredje årgang læste katastrofalt dårligt. På niveau med ulande som Trinidad og Tobago.

Det er blevet til mange dårlige læseresultater siden og senest de nye nationale test, men nu må det stoppe! For elevernes, lærernes og samfundets skyld.

Vi kender imidlertid allerede svaret på, hvordan vi vender udviklingen.

For år tilbage leverede vi nemlig verdens bedste læseresultat i nogle klasser. Det unikke resultat står sort på hvidt i sammenfatningen af den internationale læseundersøgelse PIRLS 2011, som måler elevernes læseresultater på fjerde årgang, men som næsten ingen kender.

Der står også, at det er bedre, end det man måler i Finland og Singapore, som vi har som forbilleder, når det gælder læseresultater.

»Klasser i Danmark varierer så meget fra hinanden, at hele klasser læser på et niveau langt over de bedste lande i undersøgelsen, mens andre danske klasser læser på niveau med nogle af de svageste lande i undersøgelsen,« fremgår det af rapporten fra dengang.

Der er klasser i Danmark, hvor eleverne har udviklet et meget højt læseniveau

Det vil sige, at der er klasser i Danmark, hvor eleverne har udviklet et meget højt læseniveau. Det betyder, at hele klassens elever er blevet meget dygtige læsere. Det er det flotteste læseresultat, man kan opnå i en klasse. Derfor er det verdens bedste læseresultat.

Til sammenligning viser de nye nationale test, også på fjerde årgang, at otte procent bliver meget dygtige læsere. Det svarer til 2 ud af 26 i klassen. Det er en meget lille andel.

Level up-metoden

Men hvordan sikrer vi så, at alle klassens elever bliver meget dygtige læsere?

Det enkle svar er, at det kan man gøre ved at anvende den metode, som blev brugt i de bedste danske klasser op til PIRLS 2011-undersøgelsen. For det er den eneste metode, som kan motivere de forskellige elever i hele klassen på alle årgange til at udvikle det høje niveau.

Jeg har undersøgt, hvordan disse klasser opnåede et højt læseniveau i PIRLS 2011-undersøgelsen, og jeg har også selv været med til at hente metoden til Danmark og implementere den på nogle skoler. Metoden kommer fra New Zealand og blev hentet hertil, fordi New Zealands elever havde et højt læseniveau på tredje årgang, mens Danmark havde et katastrofalt lavt niveau.

Metoden er udviklet af læseforsker Marie Clay - en af verdens mest anerkendte læseforskere - og går ud på, at hver enkelt elev ugentligt skal motiveres til at gå et lille skridt frem i niveau. Det gøres ved at sikre, at hver elev dagligt oplever at læse i den smalle zone, som udviklingspsykologen Vygotsky kaldte for zonen for nærmeste udvikling.

For kun der får eleven dækket to psykologiske, vigtige behov: At føle sig meget god, fordi han eller hun selvstændigt kan forstå hele niveauet OG på kort tid udvikle et højere niveau. Det motiverer!

Men Marie Clays metode stopper efter 24 niveauer og passer til indskolingen. Jeg har derfor fortsat metoden, så den i alt har 180 smalle udviklingsniveauer bygget på Marie Clays principper og dermed helt sikkert kan få alle til at føle, at de får dækket de to psykologiske behov, indtil de udvikler det høje niveau, som svarer til meget dygtige læsere på niende årgang.

Jeg har kaldt metoden for ’Level Up’, fordi formålet er, at den enkelte på alle årgange hurtigt skal stige et trin højere op i niveau, som i gaming hedder level up. Det fører til at hele klassen kan blive dygtige læsere til og med niende årgang.

I dag sikrer man ikke, at hver elev dagligt oplever at læse i sin udviklingszone. Derfor får eleven sjældent følelsen af at være en rigtig god læser

I dag sikrer man ikke, at hver elev dagligt oplever at læse i sin udviklingszone. Derfor får eleven sjældent følelsen af at være en rigtig god læser og kan heller ikke stige i niveau, og det giver for lavt et niveau til at blive en dygtig læser.

Vi skal altså sikre, at alle dansklærere på alle årgange kan følge denne Level up-metode nøje i den daglige undervisning i egen klasse. Jeg har beskrevet metoden nøje i min nye bog ’180 skridt der fører til dygtige læsere’.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden