0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Skældud er et tegn på afmagt og manglende værdier

Der er brug for en fælles forståelse for, hvad en retfærdig irettesættelse er, skriver Tim S. Nissen, der er viceskoleleder. Han mener, at en del skældud kan undgås, hvis eleverne har en fornemmelse af, at skolen og deres forældre snakker sammen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis vi vil prøve at minimere skældud i skolen eller andre sammenhænge, burde vi grave lidt dybere for at finde ud af, hvorfor en fagperson føler sig så presset, at vedkommende ender med at skælde ud.

Frem for ordene »skælde ud« foretrækker jeg at irettesætte elever. Det vil sige at påpege over for nogen, at man finder vedkommendes opførsel upassende, idet man benytter sig af forskellige pædagogiske redskaber.

Vi kan nok blive enige om, at irettesættelser oftest sker, når et barn ikke opfører sig hensigtsmæssigt. I en skoleverden, der skal være så anerkendende og positiv som muligt, oplever jeg lærere, der psykisk piner sig selv, fordi de kom til at irettesætte en elev. Er dette ikke den voksnes opgave, uanset om man er lærer, pædagog eller forælder?

Så når vi til det punkt, hvor vi skal få en fælles forståelse for, hvad en retfærdig irettesættelse er. Her er det enormt vigtigt, at skolen har et tydeligt værdigrundlag, som vi kan arbejde ud fra, og som kan give eleverne og personalet noget sikkerhed og orientering. Både elever, skolens personale og forældrene skal kunne identificere sig med værdigrundlaget.

Vi lever i et samfund, som opdrager vores skolebørn til små metakognitive individer, der skal lære at reflektere over deres egen læringsstil

Vi lever i et samfund, som opdrager vores skolebørn til små metakognitive individer, der skal lære at reflektere over deres egen læringsstil, individuelle styrker og sig selv som sådan. Dog mangler alle en tryg base, som bygger på værdier, der gør sig gældende. Alle skal vide, at de aktivt kan bidrage til et godt og fungerende fællesskab, uanset om man bliver den næste Einstein eller ej.

Unødvendige konflikter

Antallet af diskussioner og uenigheder mellem lærere og elever stiger – i hvert fald subjektivt. Der er ikke tvivl om, at lærere og pædagoger er udsat for langt flere verbale provokationer eller kritik fra elevernes side.

Skolens fagpersoner har mistet en del respekt og status i samfundet. Der mangler simpelthen tillid

Skolens fagpersoner har mistet en del respekt og status i samfundet. Der mangler simpelthen tillid. Tillid til, at det er fagpersonens intention at gøre eleverne så dygtige som muligt og opdrage dem til velfungerende samfundsborgere, som kender til pli og høflighedsformer.

I dag er der en forventning om, at man har en systemisk tilgang, når der arbejdes med børns uhensigtsmæssige adfærd.

Det er i sig selv ikke forkert, men det må stadig være tilladt at have fokus på det enkelte individs ansvar. Barnet skal fra en vis alder kunne reflektere over sine egne handlinger og vurdere dem i forhold til det overordnede værdigrundlag og de normer, vi har.

Her kan en tydelig irettesættelse være nødvendig, og barnet må gerne have en dårlig samvittighed bagefter

Her kan en tydelig irettesættelse være nødvendig, og barnet må gerne have en dårlig samvittighed bagefter, så længe vi retter på børnenes handlinger og ikke selve personen.

Kræver tæt dialog mellem skole og forældre

For at undgå skældud i videst muligt omfang, bliver skolen og forældrerepræsentanter nødt til at blive enige om fælles værdier, som skolens ansatte og forældre formidler videre til børnene.

En del skældud ville ikke ske, hvis eleverne har en fornemmelse af, at skolen og deres forældre snakker sammen. Der skal være en fejlkultur, som tillader at lave fejl, uanset om man er barn eller voksen.

Fejl kan italesættes på en tydelig, men respektfuld måde. På denne måde kan alle skrue ned for skældud.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden