Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningAt vælge uddannelse efter grundskolen kan opleves som en uoverskuelig jungle for den enkelte unge.
Muligheder er mange, og mange unge oplever det som et skelsættende valg, der kan få betydning for resten af deres liv. Derfor er det vigtigt, at de unge vejledes grundigt, så de kan træffe deres valg på et informeret, kvalificeret og trygt grundlag.
Et vigtigt greb er i den forbindelse brobygning. Brobygning er et relativt selvforklarende begreb. Det handler om at bygge bro mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne.
Flere undersøgelser har vist, at brobygningsforløb har en afklarende effekt på de unges uddannelsesvalg
Stine Rauff Bommersholdt og Kasper Svane Eriksen, Rambøll
Flere undersøgelser har vist, at brobygningsforløb har en afklarende effekt på de unges uddannelsesvalg. De unge bliver ikke kun kloge på, hvad de vil. De bliver også klogere på, hvad de ikke vil.
Det mindsker også i sidste ende frafald på ungdomsuddannelsen, når de unge er begyndt, fordi det betyder, at de unge træffer deres uddannelsesvalg på et mere kvalificeret og informeret grundlag.
I år blev den fysiske del af brobygning aflyst på grund af den verserende coronavirus. Flere skoler overvejer derfor at lave virtuelle løsninger som erstatning for det aflyste brobygningsforløb.
Valget kan opleves mindre skelsættende for de unge, hvis de ved, at de kan gå mange veje med den uddannelse, de vælger
Stine Rauff Bommersholdt og Kasper Svane Eriksen, Rambøll
Det er imidlertid væsentligt, hvordan brobygningsforløbene tilrettelægges. Hvis I som skole ønsker at lave et virtuelt brobygningsforløb, der hjælper eleverne med at blive skarpere på deres uddannelsesvalg, er tre forhold vigtige:
Åbn elevernes øjne for forskellige uddannelsesvalg
Valget kan opleves mindre skelsættende for de unge, hvis de ved, at de kan gå mange veje med den uddannelse, de vælger. Derfor er en af de vigtigste opgaver for brobygning også at være med at nedbryde fordomme og åbne elevernes øjne for de forskellige ungdomsuddannelser.
Det handler om at få dem til at reflektere over deres uddannelsesvalg, så de får et mere nuanceret blik på de forskellige ungdomsuddannelser og karrieremuligheder. Det er derfor vigtigt, at de unge ikke kun introduceres til én uddannelse, for eksempel en præsentation af erhvervsuddannelser.
Her kan I som skole med fordel også overveje oplæg fra virksomheder med fokus på de mange forskellige funktioner, man kan varetage i virksomheden, eksempelvis i form af virtuel speed-/virksomhedsdating.
Det kan også være med til at udfordre eleverne i deres valg af ungdomsuddannelse, hvis de får en bedre og mere sammenhængende introduktion til de mange muligheder. Her handler det bl.a. om at gøre eleverne opmærksomme på de stereotype forestillinger, som de kan have om EUD, HF eller HTX, og nedbryde dem.
Det kan I som skole understøtte ved at give eleverne indsigt i de forskellige jobfunktioner og karriereveje, som en ungdomsuddannelse giver adgang til, da det styrker elevernes viden og kendskab til forskellige ungdomsuddannelser.
Præsentér elever for rollemodeller
Endnu et forhold, som kan hjælpe den unge i sit uddannelsesvalg, er mødet med andre unge og deres personlige fortælling om valg af ungdomsuddannelse.
Et oplæg med den personlige fortælling kan være med til at nedbryde elevernes fordomme om uddannelser og brancher, men især oplever eleverne, at de kan spejle sig i de unge rollemodeller. Det skyldes, at rollemodellerne er gode til at møde eleverne i øjenhøjde, fornemme rummet og lytte til og forstå elevernes spørgsmål.
De kan også svare på elevernes spørgsmål på en vedkommende og engagerende måde. Det er dog vigtigt, at eleverne bliver aktiveret i løbet af oplægget, så der skabes en god og varierende kombination af oplæg, øvelser og spørgsmål.
En øvelse, hvor eleverne skal gætte, hvem af oplægsholderne der går på hvilke ungdomsuddannelser være en øjenåbner for eleverne og aflive kønsbias i forhold til uddannelsesvalg, fordomme om bestemte brancher.
Giv hands on erfaring med konkrete opgaver
Brobygningsforløb virker også, hvis undervisningen løftes ud af de vante rammer.
Når undervisningen foregår i andre rammer end den traditionelle undervisning, sker læringen i en ny kontekst, og eleverne ser i højere grad fagenes anvendelighed for deres videre uddannelsesforløb og rolle på arbejdsmarkedet.
På den måde kan eleverne se sammenhængen mellem det, de lærer i grundskolen og deres kommende uddannelsesvalg. Det handler også om, at eleverne ikke kun hører om mulighederne ved en given ungdomsuddannelse, men prøver det på egen krop.
I kunne som skole give eleverne adgang til programmer, der anvendes på ungdomsuddannelser, og hvor lærere fra ungdomsuddannelserne virtuelt laver opgaver med eleverne.
Som skole kan I også give eleverne hvert et lille kit med Lego eller piberensere, hvor de skal forsøge at designe. Denne proces kunne faciliteres af rollemodellerne eller virksomhederne.
Her får eleverne indsigt i de kreative processer, det også kræver at designe. I kan med fordel tage udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger omhandlende bæredygtighed eller teknologiforståelse.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar